Kapitel 54

Han så støvet danse i en enlig lysstribe, der trængte ind gennem en sprække i trægulvet over dem. Skjorten klamrede sig til hans krop som en forskrækket kvinde, sveden prikkede på læberne, og stanken fra jordgulvet gjorde ham utilpas. Men så fik han piben, en hånd holdt nålen og smurte hullet med den sorte tjære, holdt piben stille lige over flammen, og så blev alle kanter runde igen. Efter næste sug kom de: Ivar Løken, Jim Love og Hilde Molnes. Efter tredje sug kom resten. Men der manglede én. Han trak røgen ned i lungerne, holdt den dernede, til han troede, han skulle sprænges, og så kom hun endelig. Hun stod i verandadøren med solen på den ene side af ansigtet. To skridt, så svævede hun gennem luften, sort og svagt sammenkrummet fra fodsål til fingerspids i en blødt tegnet linje, uendeligt stille, brød vandoverfladen i et blødt kys, trængte længere og længere ned, indtil vandet lukkede sig over hende. Det boblede svagt, en bølge skvulpede mod kanten af poolen. Så blev der stille, og det grønne vand spejlede igen himlen, som om hun aldrig havde eksisteret. Han inhalerede en sidste gang, lagde sig tilbage på bambusmåtten og lukkede øjnene. Så hørte han de bløde klask af svømmetag.