GRIS GRIS GRIS

Janus besøgte bondegården og opdagede, at en af grisene kun havde tre ben. Det sagde han til bonden. Han foreslog endda at bonden skulle aflive den, fordi det var synd for grisen.

Men bonden var ligeglad. Han rystede på hovedet.

– Nu skal du høre. Sidste år udbrød der brand på gården, og den gris løb gennem alle huse og vækkede alle med sit hyl.

Takket være den er vi alle i live i dag. Og forleden væltede min traktor, og hvem sørgede da for hjælp og reddede mit liv? Den samme gris, sagde bonden.

– Det forstår jeg udmærket, men det er da synd, at den kun har tre ben. Den kan jo knap gå. Ring dog til en dyrlæge og få ham til at give den en sprøjte.

– Hør nu her, sagde bonden. – Hvis du havde en gris, der var så klog, ville du så spise den på én gang?

– Hvordan får man en blondines hjerne til at ligne en ært?

– Man puster den op og maler den grøn!