KANNIBALVITSER DER LUNER

Jensen var omringet af vilde kannibaler i junglen. Han foldede hænderne og bad til Gud.

– Kæreste Gud. Hjælp mig, for jeg er virkelig på den.

Men pludselig hører Jensen Guds stemme sige:

– Nej, Jensen. Du er ikke på den. Men snup det træstykke og slyng det i nakken på høvdingen, sagde Gud.

Jensen kylede træet det bedste han havde lært i nakken på høvdingen. Og da hørte han på ny Guds malmfulde stemme:

– Ok, Jensen. Nu er du på den.

Stewardessen spørger kannibalen om han kunne tænke sig at se menukortet.

– Nej, svarer kannibalen. – Jeg vil hellere se passagerlisten.

☺

– Nåh, Anton. Hvordan er din nye papfar så?

– Han er da meget flink. Han har lige lært mig at svømme.

– Hvordan det?

– Han tog mig ud midt på Gurre Sø og smed mig i vandet og så sagde han, at jeg bare skulle svømme ind.

– Jamen, det var da vildt svært. Var det ikke?

– Ork nej. Det sværeste var først at komme ud af sækken.

☺

Marcus på fem år sad på trappestenen og græd, da postbuddet kom forbi. Buddet satte sig og spurgte Marcus om hvorfor han græd.

– Det er fordi min far og mor siger, at nu har de bestemt sig, stammede Marcus grådkvalt. – Jeg skal have en lillebror. Og så er jeg bange for at de giver mig i udbetaling på en ny.

☺

– Hvad oplevede du så i skolen i dag, Marcus?

– Jo ham frække Allan faldt ned fra et tyve meter højt træ.

– Det var dog skrækkeligt. Så må han have slået sig.

– Nej, nej. Han klarede det. Han var kun nået lidt over en meter op.

☺

Thomas var en kvik dreng, men også godt fremme på beatet, og da han en dag i august blev fanget oppe i præstens æbletræ, vidste han, at den var gal.

– Og hvad laver så den unge mand i mit æbletræ, ville præsten vide

– Årh, et af Deres æbler var vist faldet ned, og så ville jeg bare hænge det på plads igen, hr. præst.