HVAD TALER VI OM
Manden vinkede farvel til sin kone og to børn, der tog alene af sted på miniferie uden ham. Manden kiggede i stedet på fliserne i haven og opdagede at hans ukrudt var på vej op igen.
– Øv hvor trist, sukkede manden for sig selv.
Nabokonen stod bag hækken og fulgte afskeden. Og hun hørte sin nabo beklage sig.
– Bare rolig, de kommer igen, sagde hun.
– Nej, svarede manden. – Jeg har forsøgt at tage livet af dem med gift i flere uger.
☺
– Pas på, råbte Jens til sin kone, da hun sad og syede vildt på sin nye elektriske symaskine. – Pas på, du ikke syr nålen ned gennem din finger.
– Sig mig engang, Jens tror du virkelig, jeg har brug for dine råd? sagde Lise.
– Jamen, jeg hjælper dig jo bare med at sy, svarede Jens. – Ligesom du plejer at hjælpe mig med at køre bil.
☺
Der var engang en nordmand, der ville have arbejde. Han rejste til Sverige og blev skovarbejder.
– Du skal fælde 60 træer om dagen, sagde de. Og nordmanden gik i gang. Men efter nogle dage var han langt bagefter og han begyndte at klage over sin sav.
– Jeg kan slet ikke nå op på 60 træer om dagen med den sav, sagde nordmanden.
– Jamen er der noget galt med den? spurgte lederen, tog hans motorsav og startede den. Men så hoppede nordmanden op og skreg: – Hvad er det for en lyd …?
☺
Den unge ekspedient i skoafdelingen sagde med beklagelse i stemmen:
– Muligvis vil disse sko klemme de første par dage.
Kunden så op og sagde med et smil:
– Det gør ingenting, jeg regner først med at skulle bruge dem på næste fredag.
☺
Den lille købmand havde set sig sur på en stor kunde med hat, der røg.
– Vær så venlig at slukke cigaretten straks. Der må ikke ryges i min butik, sagde købmanden.
– Jamen, jeg har jo lige købt en pakke cigaretter hos dig, sagde manden.
– Jamen, det har ingen betydning. Jeg forhandler også toiletpapir …
☺
SAS-piloten kaldte kontroltårnet over radioen:
– Melder at jeg er løbet tør for brændstof halvvejs ude over Atlanten. Beder om hurtigt svar og instruktion.
– Kontroltårn her. Kontroltårn her. Gentag efter mig: »Fader vor, du som er i ..!«
☺
– Ved du hvem der var verdens allerførste tryllekunstner?
– Næh!
– Det var en hest. Den lavede æbler om til pærer.