NOGET FOR NOGET

Lille Jonas gik ind i BR og fandt straks ned til de elektriske racerbiler. Han tog den dyreste med til kassen og betalte med en Matador-pengeseddel.

– Jamen, den går ikke, sagde damen. Det er jo ikke en rigtig pengeseddel den her.

– Jamen, det er da heller ikke en rigtig racerbil, svarede Lille Jonas.

☺

Det var den tredje begravelse på kun en uge. Gamle Hanna var død. Præsten talte om den afdøde, og snart sad selskabet ved kroens kaffebord. Da alle havde sat sig kom Hannas enkemand frem med småkagerne idet han vendte sig mod præsten: Hr. præsten må endelig smage disse kringler. Liget har selv bagt dem.

☺

– Moah, jeg kan ikke lide McDrive-mad.

– Hvorfor ikke det, min søn?

– Fordi jeg synes, at det er penge lige ud ad vinduet.

☺

Der var en gang en meget gymnastikglad blondine, der havde været til stævne og ringede hjem til sin kæreste og græd.

– Skat, skat, græd hun. – Vi må snart flytte fra vores lejlighed.

Jeg har lige vundet 110 meter hæk, siger de.

☺

– Hvorfor græder du min ven?

– Fordi min mor har druknet alle kattekillingerne.

– Jamen, det var dog forfærdeligt.

– Ja, ikke. Hun havde lovet at jeg måtte gøre det.

☺

Og så var der den nærige skotte, der havde sat sit tapet op med tegnestifter.

– Hvorfor har du dog gjort det?

– Du tror vel ikke at jeg skal bo her resten af mit liv, sagde skotten?

☺

Den flinke dommer lænede sig hen imod Rasmus på 18 år.

– Sig mig, hvorfor stjal du egentlig den bil?

Rasmus svarede stammende: – Det var fordi jeg havde travlt … jeg skulle skynde mig!

– Jamen, hvorfor tog du så ikke bare bussen?

– Jamen jeg har kun kørekort til bil, svarede Rasmus.

☺

Den lille skotske familie var på restaurant og da de skulle gå lå et par flæskestykker stadig på fadet.

Tjeneren var lige ved at tage fadet ud, men så sagde den nærige far.

– Dem tager vi med hjem til vores hund.

– Jubbiii, skreg de tre børn. Vi skal have hund!

☺

– Min stamtavle fortæller at jeg nedstammer fra en familie med gamle stolte traditioner, sagde Jonna til sin veninde.

– Min farbror har et ur, der har tilhørt selveste Kong Frederik den Ottende.

– Det er da ikke noget, sagde hendes veninde surt. – Min onkel har det fineste Adamsæble.

Hvor er den anden danserinde?