NÅR DE SMÅ KOMMER HJEM

– Helt ærligt Nicolai. Hvorfor er dine sko og strømper så våde?

– Det var fordi vi legede hund og kat, mor, sagde Nicolai.

– Og hvad var du så?

– Mig, jeg var bare lygtepæl.

– Nå, lille Amanda, hvordan var det så at begynde i skole?

– Helt vildt dårligt. Der var kun en bænk i gården, og wc’et var lukket. Og det er det de kalder førsteklasse?

I pausen af miniputkampen i fodbold fik børnene en sodavand. Anton var bange for at nogen skulle drikke resten af hans, så han satte en seddel på den:

– Jeg har tisset i flasken.

Da kampen var overstået så han at en anden havde skrevet:

– Det har jeg også.

Lise rakte fingeren i vejret og spurgte læreren:

– Når du siger at et ord er et biord, er det så også en slags stikord?

– Skal du ikke til Olsens begravelse?

– Næh, hvorfor skulle jeg dog det? Han kommer jo ikke til min!

Børnehavelæreren spørger ud i klassen.

– Nåh, børn. Ved I så hvad en sweater er?

– Det er sådan en trøje som børn får på når deres mor fryser, svarer Line.

En frisk dreng susede med fuld fart rundt i svinget og var lige ved at køre den ældre fru Appel ned.

– Kunne du ikke have ringet med klokken? Før du svinger så farligt råbte hun.

– Jo, men jeg ville ikke forskrække dig.

Alderdommens perioder kan kort inddeles i fire.

Først glemmer man navnene på ting.

Så glemmer man folks ansigter.

Så glemmer man at trække sin bukselynlås op

Og til sidst glemmer man at trække lynlåsen ned.

To bilister stødte sammen i et vejkryds, og begge kørte ind til siden og steg ud. Den ene chauffør beklagede meget og klappede sig på frakken, hvorefter han tog en lille flaske frem.

– Her min ven. Tag en lille dram, så nerverne kan falde til ro.

– Tak, som byder, sagde den anden, og tog en slurk. Han rakte den tilbage til den første mand, der dog sagde:

– Nej tak. Jeg burde ikke drikke. Politiet kan være her hvert øjeblik.

Hvad kalder man en kvinde, som hver eneste aften med sikkerhed ved, hvor hendes mand er?

– En enke!

Hvorfor er det kun fædre, der drikker vandet i Kattegat?

– Det er et farvand.

Man har i mange år spekuleret på, hvorfor vores svenske naboer aldrig leger gemme, og nu er svaret omsider fundet:

– Det er fordi ingen gider finde dem.