SIG DET IKKE

– I gamle dage lagde du altid armen om mig, når vi var ude at gå tur, sagde konen til sin mand.

– Ja, men min arm er jo ikke blevet længere med årene.

– Jeg tror jeg bliver nødt til at sælge min gamle bil nu og skaffe mig en ny.

– Hvorfor dog det?

– Jo, hver gang når jeg parkerer, kommer der en parkeringsvagt og spørger om jeg har anmeldt ulykken til politiet.

– Får I lov at spise den mad I laver i skolekøkkenet, Rita?

– Næh, vi skal!

En søndag var der lidt ballade med en dreng på fire år under gudstjenesten. Forældrene gjorde hvad de kunne, men uden held. Det blev for meget for drengens far, som snuppede lille Nik i kravetøjet og gik i midtergangen mod udgangen. Lige før de nåede døren, råbte den lille dreng, så alle i kirken kunne høre det:

– Bed for mig! Bed for mig!

For første gang havde direktøren inviteret blondinen med ud i robåden for at fiske. Pludselig gik der hul i bunden, og direktøren gik i panik, men blondinen bevarede fatningen, og lavede et hul til og sagde så:

– Bare rolig, Arne, jeg har lavet et hul mere, så vandet kan løbe ud igen.