SANDHEDENS TIME

– En kænguru er bare en stor mus med lomme på maven!

Ida og Jonna sad og sladrede.

– I går mødte jeg faktisk en ung fyr, som aldrig nogensinde havde kysset en pige! sagde Ida.

– Åh, ham kunne jeg godt tænke mig at møde, sagde Jonna.

– Ja, men nu er det for sent! svarede Ida.

– Man skal gøre mindst én god gerning hver dag, sagde præsten til konfirmanderne. Man skal opsøge de lidende mennesker eller folk i nød og hjælpe med at lindre deres pinsler. Thomas, hvad har du gjort for en god gerning for nylig, ville præsten vide?

– Jo, min lillebror fik bank af dem ovre i parken forleden, og så råbte jeg røvhuller og skiderikker efter dem, og så tævede de også mig.

Det er kun få, der har spillet fodbold med selveste Vorherre.

Men Allan på fire år traskede ind til mor i stuen og fortalte sin historie:

– Jeg har lige spillet fed fodbold med Vorherre, mor! Han er godt nok god.

– Hvad er da det for noget, at sige, Allan.

Jamen, den er go’ nok! Jeg sparkede bare bolden højt op i himlen, og så gav Vorherre mig en helflugter lige i knolden. Jeg sværger.

Rita og Ruth sad på sengen og snakkede.

– Min far hidser sig op over ingenting, sagde Ruth.

– Øj, hvor er du heldig, sagde Rita. – Min far hidser sig simpelthen op over alting

Den ældste af skovfogedens mange børn måtte svare på lærerens spørgsmål:

– Nå, jeg hører, at I er blevet én til derude. Ja, så er I syv børn i skovhytten, ikke sandt Mathias?

– Jo, lærer Hansen. Der kom en helt ny én i forgårs. Det er rigtigt nok. Nu er vi syv børn.

– Jamen, Mathias, det må da være meget dyrt med alle de børn?

– Nej, ikke som sådan. Vi køber dem jo ikke, vi laver dem selv, svarede Mathias friskt.

Den kendte overlæge gik stuegang med de yngre læger og sygeplejersker. Patienterne havde fået besked på at holde kæft, når overlægen kom på stuegang, og det gjorde de. Derfor kunne de alle høre, da overlægen og sygeplejersken snakkede sammen. Sygeplejerske hviskede til lægen:

– De har et termometer bag øret Hr. overlæge

– Du godeste, hvor har jeg så gjort af min fyldepen?