ØNSKEBRØNDEN

– Hvorfor ser du så forskrækket ud, Line? spurgte hendes veninde.

– Jeg var på Kronborg Slot og kastede en mønt ned i ønskebrønden. Jeg ønskede nul rengøring, nul madlavning, nul tøjvask og pludselig – kapooooowwww – så blev jeg til en mand.

En mand står og ser på to arbejdsmænd fra kommunen. De to mænd arbejder hårdt og ivrigt, og man kan se, at de gør deres arbejde godt. Den ene graver et hul og lægger jorden i en bunke. Den anden dækker hullet til igen med jorden, stamper, vander og river pænt. Sådan arbejder de to sig hen ad vejkanten. Da manden har set på dem et stykke tid, må han spørge dem:

– Hvad er det I laver?

– Jo, ser du, siger hulgraveren fra kommunen. Jeg ved, at det ser tosset ud. Men du kan jo heller ikke vide, at ham der plejer at plante træerne, er syg i dag!

En blondine kommer ind i skobutikken:

– Jeg skal have nogle snørebånd, snørebånd.

– Hvorfor siger du det to gange, spørger ekspedienten venligt.

– Jamen, det er fordi de er til mine Ecco sko.

Alfred var fyldt 100 år og borgmesteren kom for at aflægge ham et besøg og sige tillykke på byens vegne.

– Går det godt, spurgte borgmesteren.

– Jo, det gør det egentlig. Jeg er dog stiv i nakken nu om dage, men hvis jeg snupper mig min snaps, når jeg sidder i gyngestolen, så er der ingen problemer med at få den ned, svarede Alfred.

Kvinden var kommet slemt til skade med sit ben, og lægen lagde en forbinding om benet, hvorefter han sagde:

– Det varer længe, før dit ben bliver raskt igen. Du må ikke løbe op og ned ad trapper, faktisk bør du helt undgå trapper.

Et par måneder senere gik kvinden igen til lægen, der kunne se at hendes ben var helet, som det skulle.

– Gud ske lov, sagde hun. – Jeg følte mig altså også så tåbelig, hver gang jeg klatrede op og ned ad nedløbsrøret derhjemme.