Der er en trappe i et hus her i kvarteret, hvor trappetrinene bliver mindre og mindre, men kun når man bevæger sig op ad trappen. Når man går ned, er det lige omvendt: Så bliver trappetrinene højere og højere, og går man helt ned i kælderen, er det nederste trappetrin næsten hele tre meter højt. Her må man kravle ud og hænge i armene, og netop som man er kommet på plads, går lyset på trappen selvfølgelig ud, og dér hænger man så i kælderen i mørket, og selv om man ved, at der ikke er langt ned til gulvet, tøver de fleste lige et øjeblik, før de giver slip.