„Yeeha!“ Gennemblødt låste Davey døren til sin skurvogn op, sparkede den op på vid gab og spankulerede ind. „Yee-ha!“ sagde han til tv-skærmen, som altid var tændt, til alle sine kammerater, som levede på skærmen. Han standsede for at se på dem, mens vandet dryppede ned på tæppet fra hans baseballkasket og oilskinsjakke og mudrede gummistøvler. James Spader sad på et kontor og talte med en tøs, han ikke genkendte.
„Knuste cirka to hundrede af de forbandede skadedyr. Ved du, hvad jeg mener?“ sagde Davey til James Spader med sin bedste sydstatsaccent.
Men Spader ignorerede ham bare og blev ved med at tale med tøsen. Davey samlede fjernbetjeningen op fra sengen og rettede den mod fjernsynet. „Ja, men jeg har heller ikke brug for dig, er du med?“ Han skiftede kanal. Nu så han to fyre, han ikke kendte, skændes ansigt til ansigt. Klik.
James Gandolfino gik frem mellem bilerne i en Mercedesforretning og hen mod en smuk kvinde med langt, sort hår.
Davey zappede ham, og væk var han.
Han zappede gennem en hel masse kanaler, men det lod ikke til, at der var nogen, der var interesseret i at tale med ham. Så gik han hen til køleskabet. „Snupper mig lige en øl fra minibaren,“ meddelte han, tog en cola ud, åbnede den med én hånd, tømte halvdelen af dåsen og satte sig så på sengen og bøvsede. Hans ur viste 2.21.
Han var lysvågen. Ville gerne snakke med nogen, fortælle dem alt om kaninerne, som han og hans far havde skudt i nat.
„Nu skal du bare høre,“ sagde Davey og bøvsede igen. Han gennemgik lommerne i sin oilskinsjakke og tog to haglpatroner op, inden han hængte jakken på dens krog på døren. Han satte sig på kanten af sengen, tungt, som han havde set Clint Eastwood gøre det, når han trak sine støvler af, og lod gummistøvlerne falde ned på gulvet den ene efter den anden.
Så pillede han ved de to haglpatroner. „Dit navn står på dem,“ informerede han Sean Penn, som kom hen imod ham. Men Sean Penn var heller ikke i humør til at snakke.
Så kom Davey i tanke om noget. Der var en, der gerne ville tale med ham. Han knælede ned på gulvet, rakte ind under sengen efter walkie-talkien og trak derpå antennen helt ud. Karam!
Han trykkede på modtageknappen og hørte statisk knitren. Så prøvede han taleknappen.