35

Da de stod ude på gangen og ventede på elevatoren, kiggede Branson hen på Mark Warrens hoveddør og sikrede sig, at den var lukket, inden han sagde: „Hvorfor spurgte du ham om det der med bilen?“

Da de trådte ind i elevatoren, trykkede Grace på knappen til parkeringskælderen. Han var stadig fordybet i tanker og svarede ikke.

„Der er et eller andet galt med den fyr. Bemærkede du ikke det?“

Grace sagde stadig ikke noget.

„Du skulle have trykket på knappen til stueetagen — det var der, vi kom ind.“

Grace trådte ud i det underjordiske garageanlæg, og Bran-son fulgte efter. Stedet var tørt og dunkelt oplyst med en svag lugt af motorolie. De gik forbi en Ferrari, en Jaguar, en Mazda-sportsvogn og en lille Ford, derpå et par tomme parkeringspladser, før Grace stoppede op foran en skinnende, sølvfarvet BMW X5 firhjulstrækker. Han stirrede koncentreret på bilen. Der lå stadig fine regndråber på lakken.

„Vildt seje maskiner, de her,“ sagde Branson. „Men der er ikke meget plads bagi. Meget mere i en Range Rover eller en Cayenne.“

Grace kiggede interesseret på hjulene, knælede ned og kiggede under en dørramme. „Da jeg var her i går aftes,“ sagde han, „og kom ned til min bil omkring kvart i et, kørte denne her bil ind, indsmurt i mudder. Jeg lagde mærke til den, fordi det forekom lidt usædvanligt — det er ikke tit, man ser en beskidt firhjulstrækker midt i Brighton, de bruges for det meste af mødre på storindkøb.“

„Du er sikker på, at det er denne bil?“

Grace prikkede sig på siden af hovedet. „Nummerpladen.“

„Din fotografiske hukommelse — fungerer stadig i din fremskredne alder...“

„Fungerer stadig.“

„Og hvad får du så ud af det hele?“

„Hvad får du ud af det?“

„En forsvundet kiste. En skov. En tilmudret bil. En forlover, der er eneste overlevende, og som vil tale med sin advokat. En bankkonto på Cayman Islands. Der er noget, der lugter.“

„Det lugter ikke, det stinker.“

„Så hvad sker der nu?“

Grace trak kobberarmbåndet op af lommen og holdt det op. „Der sker det her.“

„Mener du virkelig det?“

„Har du en bedre idé?“

„Hvad med at tage Mark Warren ind til afhøring?“

Grace rystede på hovedet. „Fyren er smart. Vi er nødt til at være smartere.“

„Er det smartere at opsøge en skør pendulsvinger?“

„Stol på mig.“