„De er lige braget igennem en politiafspærring på ringvejen ved Beddingham og er nu på vej vest ad A27,“ meddelte Jim Robinson fra vagtcentralen Grace. „Deres næste mulighed for at dreje af er rundkørslen halvanden kilometer længere fremme, hvor de kan vælge mellem at køre til højre mod Lewes eller til venstre mod Kingston.“
„Har vi nogen ved rundkørslen?“
„En motorcykel er på vej — vil måske lige nå frem i tide.“
„En motorcykel nytter ikke noget. Vi er nødt til at lave en knibtangsmanøvre. I det mindste kører de ikke i en hurtig bil, så vi kan godt fange dem. Vi skal bruge fire biler — hvor er de fire nærmeste placeret?“
„Vi har to på vej mod krydset ved A23, en er på vej fra Lewes, forventes fremme om fire minutter, en er på vej over fra Shoreham, forventes at være fremme ved krydset mellem A23 og A27 om tre minutter, så har vi to her ved Sussex House, som er klar til at rykke ud, og en på vej ind fra Hay-ward Heath, forventet ankomst om to minutter.“
„Har helikopteren dem stadig i sigte?“
„Den er lige over dem.“
Grace lukkede øjnene et øjeblik og visualiserede vejen. Lige nu havde forbryderne, hvem de så end var — og han nærede en meget stærk mistanke om, hvem en af dem var — begået den fejl at vælge den vej, han kørte ad til og fra arbejde hver dag og formentlig kendte bedre end nogen anden vej på kloden. Han kendte hver frakørsel, hver mulighed, og lagde dertil den kendsgerning, at de kørte i en terrængående bil, og selv om jorden var temmelig sumpet på grund af den seneste tids regnvejr, ville der være masser af muligheder for at svinge væk fra vejen og hen over markerne, hvis de ville.
„Kan vi også få et par firhjulstrækkere med på holdet?“ sagde Grace. „Placer dem så tæt som muligt på A23/A27-krydset.“
Han så på uret. Kvart i to. Tirsdag. Der ville være godt med trafik, og der måtte tages hensyn til de øvrige trafikanter. Politiet havde fået en masse dårlig presse de seneste år på grund af vilde biljagter og nogle tragiske uheld med uskyldige dræbte undervejs. Han måtte sørge for, at jagten blev så sikker som muligt omstændighederne taget i betragtning.
Det bedste ville være at lukke dem inde: en bil foran, en bil bagved, en på hver side og så langsomt tvinge dem ned i fart. Det ville være en lykkelig slutning lige efter bogen.
Men han havde ikke oplevet alt for mange lykkelige slutninger, siden han var blevet for gammel til at læse eventyr.