KAPITEL 55

TIRANA MAGDALENA SKARD

 

”Tirana Magdalena Skard var Adnan Zogs eneste datter.

”Zog er den don, du talte om?”

”Ja, han er don, eller hvad det nu er, de kalder en ophøjet person i Albanien. Nå, men hans datter var ualmindelig smuk.”

”Hvor ved du det fra?”

”Hendes skønhed var legendarisk. I hvert fald i den lurvede ende af Østeuropa. I hvert fald ifølge min hemmelige informant i Interpol. Der findes også fotografier. Mange fotografier. Til forskel fra familien Skard, havde familien Zog, og i særdeleshed Tirana Magdalena, ingen problemer med berømmelse. Foruden at være smuk var hun et nervemenneske, var underlig og bohemeagtig og besat af tanken om at blive danser. Papa Zog var skide ligeglad med, hvad hun gerne ville. Han så hende bare som noget af potentiel værdi. Så da den ambitiøse unge Giotto Skard blev interesseret i den sekstenårige Tirana samtidig med, at han og Zog forhandlede om en forretningsforbindelse, smed han hende ind som en del af aftalen. Han så det sikkert som en win-win-situation. Zog giver Skard noget, som Skard sætter pris på, og som ikke koster Zog noget, og så bliver han oven i købet af med sin skøre og pissebesværlige datter. Det gør ham og Giotto til blodsbrødre, uden at de behøver at blande blod.”

”Meget smart,” sagde Gurney.

”Meget smart. Og så bliver denne bindegale sekstenårige pige, som voksede op hos en sindssyg albansk morder, gift med en sindssyg sardinsk morder. Og det eneste, hun vil, er at danse. Men det eneste, Giotto vil, er at have sønner – masser af sønner. Det er godt for forretningen. Så hun går i gang med at føde ham børn, som alle sammen er drenge, sådan som han ønsker sig det. Tiziano, Raffaello og Leonardo. Og det gør ham glad. Men Tirana vil bare danse. Og for hvert barn, hun føder, bliver hun lidt mere skør. Da hun er gravid med nummer tre, er hun klar til idiotanstalten. Så gør hun en stor opdagelse. Coke! At sniffe coke er næsten lige så godt som at danse, finder hun ud af. Hun sniffer en masse coke. Da hun ikke kan stjæle flere penge fra Giotto – en meget farlig aktivitet, faktisk – begynder hun at kneppe den lokale cokepusher. Da Giotto opdager det, skærer han ham i småstykker.”

”Skærer han ham i småstykker?”

”Ja. Helt bogstaveligt. I små stykker. For at statuere et eksempel. ”

”Imponerende.”

”Ja. Så beslutter Giotto at tage familien med til Amerika. Det er det bedste for dem alle sammen, siger han. Det, han egentlig mener, er, at det er godt for forretningen. Giotto er ligeglad med alt andet end forretningen. Så snart de er kommet herover, begynder Tirana at kneppe de amerikanske cokepushere. Giotto skærer dem i småstykker. Alle, hun knepper med, bliver skåret i småstykker. Hun knepper så mange fyre, at han har svært ved at følge med. Til sidst smider han hende ud sammen med den yngste søn, Leonardo, som nu er omkring ti år gammel og enten bøsse, skizofren eller bare for fucking sær til, at Giotto gider have noget med ham at gøre. Hun tager de penge, han giver hende som en farvel-og-blivvæk-gave, og hun åbner et modelbureau for børn, hvis forældre gerne vil have dem ind i reklamebranchen, tv eller hvad som helst – tilbyder dem undervisning i at danse og optræde, så deres spirende karrieremuligheder bliver dyrket. I mellemtiden slår Giotto sig ned med de to ældre sønner og koncentrerer sig om deres sex-og-pengeafpresningsimperium. Det lyder jo som en lykkelig afslutning for dem alle sammen. Men der var et sår i glæden.”

”Skår.”

”Hvad?”

”Et skår i glæden, ikke et sår.”

”Nå, ja. Så siger vi det. Problemet med den pisseskæve Tiranas modelbureau er, at hun forulemper børnene. Nu nøjes hun ikke med at kneppe cokepusherne, nu knepper hun alle de ti-, elleve-, tolvårige drenge, hun kan få fingre i.”

”Hold da kæft. Hvordan endte det?”

”Det endte med, at hun blev anholdt og dømt for mere end tyve tilfælde af sexmisbrug, voldtægt, voldtægtsforsøg, sodomi, uterlighed og så videre og så videre. Hun blev tvangsanbragt på et sindssygehospital, hvor hun er den dag i dag.”

”Og hendes søn?”

”Da hun blev anholdt, var han allerede forsvundet.”

”Forsvundet?”

”Ja, enten stak han af, eller også tog faderen ham til sig igen, eller også blev han lokket til noget med en privat adoption. Men ud fra det vi ved om familien, kan han meget vel være død. Giotto ville aldrig lade føleri forhindre ham i at afslutte en sag.”