KAPITEL 59

UNDERCOVER

 

Gurneys fly lettede planmæssigt fra Albany klokken 5.05. Han skulle skifte i Washington D.C. og nåede lige akkurat flyet, som landede i Palm Beach International Airport klokken 9.55.

I det særlige opsamlingsområde for limousiner var der blandt de ti, tolv uniformerede chauffører en med et skilt med Gurneys navn.

Han var en ung latino med høje, indianske kindben, hår så sort som blæk og en diamantstik i det ene øre. Til at begynde med så han lidt skuffet og endda lidt irriteret ud, fordi der ingen bagage var – indtil Gurney stak ham adressen på det første sted, hvor han skulle stoppe: Giacomo Emporium på Worth Avenue. Så lyste han op, fordi det sikkert gik op for ham, at en mand, der rejste uden bagage og købte det, han havde brug for i Giacomo-storcenteret, nok gav rigtig gode drikkepenge.

”Bilen holder lige herude, sir,” sagde han med en accent, som Gurney regnede med var midtamerikansk. ”En rigtig fin en.”

En automatisk svingdør kastede dem fra det regulerede indeklima ud i et tropisk dampbad – og Gurney blev mindet om, at der ikke er noget efterårsagtigt ved det sydlige Florida i september.

”Herovre, sir,” sagde chaufføren og smilede. Han havde forbavsende dårlige tænder af så ung en mand at være. ”Det er den første.”

Bilen var den Mercedes S600 sedan, som Gurney havde bedt om at få – et køretøj i millionklassen, som man måske så én gang om året i Walnut Crossing. I Palm Beach var den lige så almindelig som solbriller til fem hundrede dollars. Gurney satte sig ind på bagsædet – en dæmpet, affugtet hule af blødt læder, bløde tæpper og svagt tonede ruder.

Chaufføren lukkede døren for ham, satte sig ind på forsædet, og de gled lydløst ind i strømmen af taxaer og lufthavnsbusser.

”Er temperaturen okay?”

”Den er fin.”

”Vil De have musik?”

”Nej tak.”

Chaufføren snøftede, hostede og kørte meget langsomt gennem en vandpyt på størrelse med en sø. ”Det har regnet som ind i helvede.”

Gurney svarede ikke. Han havde aldrig brudt sig om at konversere for konversationens skyld, og i selskab med fremmede havde han det bedre med tavshed. Der blev ikke sagt mere, før bilen standsede foran et meget fornemt lille butikscenter, hvor Giacomo Emporium havde til huse.

Chaufføren så på ham i bakspejlet. ”Har De nogen idé om, hvor længe De vil være derinde?”

”Ikke ret længe,” sagde Gurney. ”Højst et kvarter.”

”Så bliver jeg her. Hvis strisserne kommer, kører jeg lidt rundt.” Han tegnede en cirkel med pegefingeren som illustration. ”Jeg kører rundt og rundt og kommer tilbage til stedet her, indtil De er her. Okay?”

”Okay.”

Det var et chok at træde ud i den steghede, fugtige luft, og chokket blev visuelt forstærket af overgangen fra bilens tonede lys til Floridas blændende formiddagssol. Butikscenteret var omgivet af bede med palmer og bregner og potter med orientalske liljer. Luften lugtede af kogte blomster.

Gurney skyndte sig ind i Giacomo Imporium, hvor der lugtede mere af penge end af blomster. Kunder, lyshårede kvinder mellem tredive og tres slentrede rundt mellem det kunstfærdigt udstillede tøj og tilbehør. Butiksassistenterne, anorektiske drenge og piger i tyverne, så ud, som om de prøvede at ligne de anorektiske drenge og piger på Giacomo-reklamerne.

Gurney brød sig ikke om det chikke miljø og stod på gaden igen efter ti minutter. Aldrig havde han brugt så forbløffende mange penge på så lidt: 1.879,42 dollars for et par cowboybukser, et par hyttesko, en poloskjorte og et par solbriller – valgt med assistance af en smækker mandsperson, der udviste en livslede som hos et nyligt overfaldet vampyroffer.

I prøverummet havde Gurney afklædt sig sin T-shirt, sine lærredssko, sokker og slidte bukser og iført sig det nye, dyre outfit. Han tog prismærkerne af og gav dem til ekspedienten sammen med det gamle tøj, som han bad om at få i en Giacomo-æske.

Da var det, at ekspedienten kom med det første smil, Gurney havde set, siden han trådte ind i butikken. ”De er jo en Transformerfigur,” sagde han og hentydede sikkert til den populære japanske legetøjsserie, hvor robotter fra det ydre rum kommer til Jorden og forvandler sig til alt muligt.

Den store Mercedes holdt udenfor. Gurney steg ind, tjekkede turistguiden og gav chaufføren den næste adresse, som lå omkring en kilometer derfra.

Nails Delicato var en lillebitte manicuresalon. Der var fire ansatte med opsigtsvækkende frisurer, som alle balancerede hårfint på grænsen mellem hotte modeller og dyre ludere. Der var ingen, der lod til hverken at bemærke eller tage sig af, at Gurney var den eneste mandlige kunde. Den manicuredame, han fik tildelt, så søvnig ud. Ud over at undskylde flere gab under arbejdet med Gurneys negle sagde hun ingenting, før hun var næsten færdig og i gang med at påføre en gennemsigtig lak.

”De har pæne hænder,” sagde hun. ”De burde pleje dem noget bedre.” Stemmen var både ung og træt og passede til den illusionsløse tristhed i hendes øjne.

Da han betalte på vej ud, købte han en lille tube hårgelé fra diskens udstilling af cremer og kosmetik. Han åbnede tuben, tog lidt gelé ud på håndfladerne og gned det i håret for at få det skødesløse look, der var så populært lige nu.

”Hvad synes du?” spurgte han den udtryksløst smukke unge kvinde, som tog imod betalingen. Spørgsmålet optog hende i en grad, der forbavsede ham. Hun blinkede flere gange, som om hun var blevet vækket af en drøm, gik om foran disken og studerede ham fra flere vinkler.

”Må jeg …?” spurgte hun.

”Meget gerne.”

Hun lod fingrene glide gennem hans hår i hurtige siksakbevægelser, svirpede lokkerne den ene og den anden vej og trak op i enkelte af dem for at få dem til at stå lige op i en spids. Efter et par minutter trådte hun lidt tilbage, og nu lyste hendes øjne af glæde.

”Sådan!” udbrød hun. ”Det er lige dig!”

Han kom til at grine, hvilket tilsyneladende forvirrede hende. Stadig leende tog han hendes hånd og kyssede den efter en pludselig indskydelse, uden at han egentlig vidste hvorfor – hvilket også lod til at forvirre hende, men på en mere behagelig måde. Så trådte han ud i Floridas dampbad og ind i den ventende Mercedes og gav chaufføren adressen på Darryl Beckers fitnesscenter.

”Vi skal hente et par fyre i West Palm,” forklarede han. ”Bagefter skal vi besøge en mand på South Ocean Boulevard.”