KAPITEL 71

AF ALLE DE GRUNDE,
JEG HAR SKREVET

 

Han var ikke glad for enkelthederne omkring den endelige løsning, dens grove fravigelse fra knivens skarpe, elegante enkelhed, fra det omhyggeligt fintmærkende blad. Men han kunne ikke se nogen anden udvej. Han var forfærdet over den gennemgribende mangel på præcision, det at han måtte give afkald på de fine nuancer, som var hans force, men han var nået til en erkendelse af, at det var uundgåeligt. Det var ganske enkelt et nødvendigt onde, at også uskyldige mennesker døde. Han fandt trøst i at minde sig selv om, at den planlagte aktion var selve definitionen på retfærdig krig, dens inderste væsen. Det, han stod for at skulle gøre, var ubestrideligt nødvendigt, og hvis en handling var nødvendig, så var de uundgåelige konsekvenser berettigede. Uskyldige børns død kunne betragtes som noget beklageligt. Men hvem sagde, at de var uskyldige? Ingen på Mapleshade var uskyldige i ordets bogstavelige forstand. Man kunne endda diskutere, om de var børn. Det kunne godt være, at de ikke var voksne i den forstand, at de var myndige, men de var heller ikke børn. Ikke i den almindelige betydning af ordet.

Så dagen var kommet; han stod over for at skulle gøre det. Hvis han ikke benyttede sig af muligheden, ville den ikke komme igen. Disciplin og objektivitet skulle være hans parole. Han måtte hellere få det overstået. Han var nødt til at holde fast i realiteterne.

Edward Vallory havde set realiteterne helt tydeligt.

Helten i Den Spanske Gartner tøvede ikke.

Nu var det hans tur til at rette det endelige slag mod skøgerne og løgnerne, Djævelens skarn.

”Hun er et værre lille skarn”. Et afslørende udtryk. Tænk på de spørgsmål, det afstedkommer. Skarn som i hvad? Som i skarnsunge? I skarnsbøtte? I skarntyde?

Slangens røst. Slibrig mund. Sved på læberne.

”Ned på disse slangehoveder vil jeg kaste mit flammesværd, og ikke en eneste af dem vil kunne glide væk.

Ind i deres slimede hjerter vil jeg bore min marterpæl, og ikke et eneste af dem vil fortsætte med at slå.

Og således skal Evas modbydelige efterkommere dræbes, og deres vederstyggeligheder vil få ende.

Af alle de grunde, jeg har skrevet.”