Therese

Therese havde svært ved at finde sig til rette. Hun havde haft lejligheden i over en måned, men var endnu ikke kommet ordentligt i gang med at pakke ud. Flyttekasserne stod stablet oven på hinanden inde i den ene af de store stuer. Kun en madras, sengetøj, lidt køkkengrej og de fornødne toiletsager var taget i brug.

Hun var kommet tilbage på det varmeste tidspunkt af sommeren. Det var første gang i mange år, at temperaturen var så høj i Danmark, men det passede hende udmærket, for hun var blevet forvænt med det franske klima.

Det var, som om hendes liv skulle til at starte forfra nu. Ti år var alligevel lang tid. Hun havde kun været atten år, da hun giftede sig med manden i den familie, hvor hun havde været ansat som au pair. Patrick havde forladt sin kone til fordel for hende, og de tog den ene af de to sønner, hun havde passet, med sig, da de flyttede ud på et stort vinslot uden for byen. Therese havde ingen andre pligter i de år end at tage sig af Didier, som kun lige var fyldt seks, og holde opsyn med, at tjenestefolkene og køkkenpersonalet gjorde deres arbejde ordentligt. Det var derfor lidt af en omvæltning at sidde i en lejlighed i Nansensgade, når nu hun var blevet vant til de store sale og frodige vinmarker uden for vinduerne.

Indtil videre havde hun tilbragt de fleste af sine dage på altanen, som vendte ud mod en stor plads, hvor en gruppe drenge stod på skateboard fra tidlig formiddag til ud på aftenen. I de sidste par dage var et par drenge på rulleskøjter også begyndt at bruge pladsen. De var ikke børn, men heller ikke helt voksne endnu – måske omkring Didiers alder. Didier, som hun tænkte på hele tiden. Fra hun stod op, til hun gik i seng. Dagligt ringede hun til ham. Ofte tog han ikke telefonen, men når han gjorde, var han altid imødekommende, selvom hun fornemmede en vis reservation i stemmen.

Drengene dernede gik sikkert i gymnasiet, eller også var de lige blevet færdige ligesom Didier. Måske skulle de ud at rejse, når sommeren var forbi. Hun havde selv haft planer om at læse fransk på et af de store universiteter i Paris, måske på Sorbonne, hvis hun kunne komme ind. Det var Patrick, som havde fået talt hende fra det dengang. »Man behøver ingen universitetsuddannelse for at blive forfatter,« sagde han. Han havde altid et eller andet med til hende i begyndelsen, når de mødtes i smug på eksklusive restauranter uden for byen: smykker, undertøj, silkestrømper. »Det eneste, du behøver, er tid, mon amour, og det kan jeg give dig. Al den tid, du behøver.«

Heller ikke dengang var Patrick nogen skønhed at se på, men en halvskaldet mand med lidt for meget mave til en ung kvinde som hende. Alligevel lykkedes det ham at forføre hende. En aften, da hun var faldet i søvn mellem drengene i deres store himmelseng, havde han vækket hende og budt hende et glas rødvin i køkkenet. Hans kone, Julie, sov, forsikrede han, mens han stillede brød og dyre oste foran hende. Han tændte stearinlys og strøg hende over håret, og det var første gang i Thereses liv, at hun oplevede, at et voksent menneske interesserede sig rigtigt for hende.

»Når jeg ser dig sammen med drengene, Therese, ser jeg både et barn, jeg har lyst til at passe på, og en voksen kvinde, som jeg begærer.«

Therese huskede stadig, hvor overrasket hun blev over denne pludselige opmærksomhed. I de måneder hun havde været ansat, havde hun oplevet Patrick som en temmelig reserveret og tilknappet mand, og nu sad han og sagde, at han ville hjælpe hende med at blive forfatter. Da de havde tømt flasken med vin, gik de op på tagterrassen, hvor han ville vise hende Mars. Han havde en stjernekikkert deroppe, sagde han, hvilket viste sig at være rigtigt, og mens hun så op på den store, røde planet, lagde han sig ned på knæ og gav sig til at kærtegne hendes ben og ankler. Hun ville trække sig væk, men fornemmelsen af hans bløde hænder på vej op over inderlårene pirrede hende. I stedet for at samle benene skød hun dem fra hinanden, og med et stift blik på planeten tog hun imod hans tykke fingre, indtil hun til sidst var så åben, at han kunne trænge op i hende.

Therese svedte, selvom hun ikke havde andet på end den tynde natkjole med stropper, som Patrick engang havde foræret hende. Hun burde se at komme i bad og gå ned og købe ind, så hun havde lidt i huset. Det var langt op ad dagen, og hun havde endnu kun drukket kaffe og spist det sidste af en croissant fra dagen før.

De to på rulleskøjter dernede havde lagt mærke til hende. Det vidste hun, for de skævede op til hende med jævne mellemrum. Den ene var blond, og den anden mørkhåret. De havde begge to halvlangt hår, og det var tydeligt, at det ikke var tilfældigt, men noget, de var »sammen« om, ligesom de var sammen om de lavtaljede, lidt posede bukser og stramtsiddende undertrøjer. Slanke overkroppe, men ikke helt så spinkle som tolvårige drenge – der var kommet mere styrke under huden, mere fylde. Hun havde fulgt samme udvikling hos Didier, hvordan han var gået fra at være en splejset dreng til pludselig at stå over for hende som en bredskuldret ung mand.

Der havde ikke været andre børn i det område, hvor de boede, så Didier legede som regel alene, når han kom hjem fra skole, men i weekenderne kedede han sig, hvis ikke hun tog sig af ham. Therese, som selv var lidt af et legebarn dengang, havde ikke noget imod at spille fodbold og klatre i træer. Faktisk fremstod hun som en sær blanding af en uforfængelig pige i bomuldskjoler og en holdt kvinde med diamantringe og høje hæle. Patrick elskede denne cocktail og bad hende tit beholde »legetøjet« på, som han kaldte det, når de skulle ud sammen.

Therese følte sig aldrig som en mor for Didier, selvom han af og til kom til at kalde hende det, hvilket var forståeligt, for hun var ubetinget det voksne menneske, han tilbragte mest tid sammen med. Hun holdt derimod meget af ham og glædede sig næsten altid til at spise frokost sammen med ham, når han kom hjem midt på dagen. Som årene gik, og Patrick opholdt sig mere og mere i Paris, hvor hun havde ham mistænkt for at have en elskerinde, gik det langsomt op for hende, at Didier var den i verden, hun følte sig stærkest knyttet til. Alligevel kom hendes egen reaktion bag på hende den dag, han trådte ud af badet, lige så ublufærdig som altid, og bad hende tørre sig på ryggen. Som så ofte før havde hun siddet på den lille taburet og filet negle ved siden af vasken, mens Didier lå i badekarret bag forhænget. Mens han terpede de første otte vers af Dantes Guddommelige komedie, som han havde fået til opgave at lære udenad i skolen, havde hun siddet og indsnuset de stærke eukalyptusdampe, der steg op fra badet. Nu gik det op for hende, at han var blevet alt for stor. Alt for gammel til hendes tilstedeværelse – for det var en voksen mands krop, som nu stod foran hende. En muskuløs, bredskuldret mand med en langt større penis end sin egen far, længere og mere formfuldendt i både tykkelse og længde. Therese havde set ham nøgen hundredvis af gange, også efter at han var blevet moden, men det var først nu, hun rigtigt forstod, at kroppen over for hende ikke længere tilhørte et barn, men en ung mand. En ung mand, der vækkede hendes begær så kraftigt, at hun fik lyst til at røre ved ham. Hun skyndte sig at tørre ham på ryggen og løb ud af badeværelset.

Hun vidste ikke, om Didier også havde mærket forandringen den eftermiddag ude på badeværelset. Det kunne vel lige så godt skyldes hendes egen kejtede opførsel, at han var blevet mere distraheret. Fra den ene dag til den anden forsvandt godnatknusene, og i en periode på flere uger talte han stort set ikke til hende under måltiderne, fortalte ikke noget fra skolen, bad hende ikke om hjælp til noget, men holdt sig for sig selv.

En nat tidligt på efteråret, mens Therese lå vågen og spekulerede over sit liv og alt det, hun ikke havde fået gjort, alle de år, hun bare havde ladet gå, mens hendes jævnaldrende derhjemme havde uddannet sig og stiftet familier, stod Didier pludselig i døren til hendes værelse med en lille lampe i hånden.

»Må jeg komme ind? « sagde han stille. »Som jeg plejer.«

»Som du plejede,« sagde hun og satte sig op i sengen. »Det er mange år siden nu, Didier. Du er en stor dreng, ja, du er faktisk ikke rigtigt en dreng længere.«

»Nej, netop,« sagde han og trådte ind i værelset. Han stillede lampen på hendes natbord og så på hende med et stift blik, hun ikke havde set før. Det var på én gang tryglende og insisterende. Et blik fuldt af alt for meget længsel og alvor.

»Det er på tide, jeg rejser herfra,« sagde hun. »Du er snart voksen, og jeg har ikke mere at gøre her.«

Han bøjede hovedet og satte sig på sengekanten, men idet hun lagde sin hånd oven på hans, lænede han sig ind over hende, og hun kunne ikke dy sig for at gengælde hans kys. Det var vådt og prøvende, og hans lange arme greb famlende fat om hende. Det var de arme, hun havde kærtegnet og taget blidt om, da han var lille og sad på skødet, de hænder, hun havde holdt, når de havde været ude at gå. Det var de samme hænder og arme og så alligevel ikke helt. Noget var anderledes. Kroppen tilhørte ikke længere den dreng, hun havde kendt. Også duften var en anden. Den sødlige drengesved var væk, og en meget mere mørk og krydret duft slog hende i møde.

Therese forsøgte at besinde sig. Hun tørrede sig om munden og rettede sig op, men da Didier rakte ud efter hende, formåede hun alligevel ikke at styre sig. Hurtigt flåede hun hans pyjamasskjorte op, så hans glatte, velkendte bryst kom til syne under hendes hænder. Hans øjne var blanke og store. Hun syntes, han så op på hende med et uudgrundeligt blik, og hun blev i tvivl, om de skulle stoppe, om han måske var blevet skræmt, men så løftede han hænderne og trak stropperne i natkjolen ned over hendes skuldre. Tøvende greb han ud efter hendes bryster, og mens hun så ind i hans øjne, fik hun fornemmelsen af, at drengen, hun havde kendt, sad et sted derinde og kiggede spørgende ud på hende.

Han gjorde ingen modstand, da hun trak pyjamasbukserne af ham. Hans pik var som en springfjeder midt i madrassen – umulig at komme udenom, uanset hvordan hun end vendte og drejede sig.

»Hvis din far nogensinde opdager det her, slår han mig ihjel,« hviskede hun og lod sin hånd glide ned over den spændte, røde hud. Tanken om, at den aldrig havde oplevet det mørke og varme sted, som hun om lidt ville åbne for ham, det drivende våde sted, gjorde Therese så ivrig, at hun glemte alt om at tage hensyn. Da hun gled ned over ham, strammede hun grebet om hans håndled. Hans ansigt fortrak sig i en grimasse, som om det gjorde ondt.

»Du skal holde igen,« hviskede hun. »Det er det, det hele går ud på.«

Didier udstødte en jamrende lyd, og hun mærkede den tykke, varme sæd inden i sig. Hans kinder var blussende røde, og han vendte ansigtet væk, idet hun lagde sig ned ved siden af ham.

»Det må du undskylde,« sagde han. »Undskyld, at det gik så stærkt.«

Therese strøg ham over håret og kyssede ham på panden, indtil han faldt i søvn. Mens han sov, trak hun dynen af ham og betragtede hans krop. Hun lod fingrene glide ned over det muskuløse bryst og maven, og snart vækkede hun ham med læberne om hans pikhoved. Da han var blevet stiv, satte hun sig oven på ham.

»Du skal ikke være bange,« sagde hun og tog hans hænder for at lægge dem om sine hofter. »Jeg gør det forsigtigt.«

Hun var nænsom. Red ham kun langsomt, mens hun betragtede hans anspændte ansigt. Det var umuligt for hende at bedømme, om det gjorde ondt på ham, eller om grimassen var et udtryk for nydelse.

»Sig til, hvis jeg skal holde op,« sagde hun, men han rystede på hovedet og vendte hende om på ryggen. Endelig mærkede hun, hvor stor han var – det var, som om han blev ved med at vokse inden i hende, som om han aldrig nåede helt i bund.

»Jeg kan blive ved,« hviskede han. »Nu bliver jeg bare ved, til du siger, jeg skal stoppe.«

Drengene kørte op ad nogle stejle ramper. Den lyshårede havde taget undertrøjen af, og hans gyldne skuldre og ryg glinsede, nærmest funklede i solen, når han fløj gennem luften for at lande på den smalle stenkant på pladsens modsatte side. Therese rykkede frem på stolen, som heldigvis stod skjult af det massive rækværk, og spredte benene ganske let. Hun havde ingen trusser på. Egentlig havde hun lovet sig selv ikke at lade sig pirre. Hun kunne godt styre det, hvis hun ville; kunne godt undlade at følge den impuls, som de unge drengekroppe tændte i hende. Hvis nu hun gik ind i bad for eksempel, lod kroppen afkøle og begyndte at tænke over, hvordan lejligheden skulle indrettes, men hun kunne ikke få øjnene fra de spillende ryg- og armmuskler på den solbrune dreng dernede. Helt af sig selv gled hænderne derned, ned til de allerede svulmende læber. Der var fugtigt og varmt helt ud på stolen. Hun brugte det yderste af sine fingerspidser, og der gik kun et øjeblik. Den mørkhårede hang længe i luften, han hang dér, mens hun kom, som om han stod på en usynlig bølge. Hun smilede til ham, men han ikke engang ænsede hende. Therese samlede benene og besindede sig. Drengen koncentrerede sig nok mest af alt om at lande rigtigt. Hun fulgte ham gennem luften, og til han landede på den modsatte side. Han løftede hånden og slog den mod den anden drengs, før han løb op på rampen igen. Hvis han landede forkert, ville han sikkert brække noget. Therese spredte på ny benene. Hvis han faldt og slog sig, ville hun løbe ned og hjælpe. Eller hvis den anden dreng faldt. Hun ville hjælpe dem begge to. Sveden løb ned over hendes ansigt og bryst. Så længe drengene var på pladsen, følte hun sig fortrøstningsfuld. Så længe de bevægede deres kroppe med så skødesløs snilde. De anede ikke, hvad det betød for hende at kunne sidde deroppe og se ned på dem.

I løbet af ganske kort tid havde Didier udviklet sig fra at være en uprøvet, lidt kejtet dreng til at blive en tålmodig og vedholdende elsker. I begyndelsen havde hun været ret striks, når han kom ind til hende, og han fik aldrig lov til at trænge op i hende uden at have tilfredsstillet hende først, men i løbet af kun få uger underkastede hun sig hans impulsive lyster fuldstændigt, hvad enten han tog hende ved busstoppestedet nær skolen eller i køkkenet derhjemme. Selv ved finere middagsselskaber sammen med Patrick og hans forretningsforbindelser lod hun Didier stikke hånden op mellem sine lår under bordet. Alene synet af ham, når han kom hjem og smed tasken i entréen, gjorde hende fugtig, og efterhånden led hun under en følelse af aldrig at blive ordentligt tilfredsstillet. Ligegyldigt hvor længe han blev ved, hvor mange orgasmer hun end opnåede i løbet af en nat, følte hun sig uforløst.

Al den tid, Didier tilbragte i skolen, brugte hun på at gøre sig i stand, til han kom hjem. Hun masturberede med bruseren i badet, foran spejlet, i sengen. Ikke siden hun var teenager, havde hun rørt så meget ved sig selv, men det hjalp ikke, gjorde hende kun endnu mere utålmodig efter hans hjemkomst, og hun fornemmede snart, at hun nok var en smule for påtrængende. En eftermiddag bad han om at få lov til at spise lidt først, og snart begyndte han at undskylde sig med hovedpine og lektier. Therese fik mere og mere følelsen af, at han ikke havde lyst til hende mere og kun kom til hende af pligt, men når hun konfronterede ham med sine bange anelser, benægtede han og tog hende med en pludselig voldsomhed, som om han forsøgte at uddrive hendes mistænksomhed med sit lem.

Therese var overbevist om, at der måtte være en anden i Didiers liv, og uden at han anede det, begyndte hun at tilbringe sine dage i periferien af hans skole. Hun sørgede for at holde sig på tilpas stor afstand til, at der ikke ville blive lagt mærke til hende, men hun gik samtidig tæt nok på til at kunne følge med i drengenes basketballkampe i frikvartererne. En formiddag, mens hun sad bag et træ et stykke fra hønsenettet, der skærmede basketballbanen, kom en pige gående hen over skolegården. Therese lagde mærke til hende med det samme, for hun var temmelig opsigtsvækkende i et par korte cowboyshorts, der afslørede det nederste af hendes baller, og en stramtsiddende sommertop. Didier så hende også og kastede øjeblikkeligt bolden fra sig. Måden, hun hoppede op på ham på, mens han greb fat om hendes baller og begravede sit ansigt ved hendes, talte sit eget tydelige sprog.

Med hænderne i skødet sank Therese sammen bag træet. Hun græd ikke, men trak vejret i små, hivende stød. Pigen var på Didiers alder. De gik sikkert i klasse sammen. Måske ville hun tilbringe et år som au pair et eller andet sted efter gymnasiet. Eller også ville hun bare rejse ud i verden med rygsæk, som så mange var begyndt at gøre – måske sammen med Didier. Hun ville garanteret tage af sted sammen med Didier.

Therese rejste sig og trak natkjolen ned om ballerne. Den klistrede til kroppen. Brysterne tegnede sig tydeligt gennem stoffet. Selvom hun nærmede sig de tredive, havde hun stadig en flot krop. Brysterne var runde og velformede, og det dybe svaj i ryggen, som trods hendes slanke figur fik det til at se ud, som om hun havde en lille topmave, fik også ballerne til at løfte sig. Hun gik stadig klædt, som Patrick altid havde påskønnet, i simple, løsthængende kjoler eller cowboybukser og T-shirts i børnestørrelse, men de dyre, højhælede sko manglede heller aldrig. Denne påklædning faldt tilsyneladende i både unge og ældre mænds smag, for hun vakte opsigt, uanset hvor hun befandt sig. Hvis hun klædte sig på og gik ned på pladsen, ville de to skaterdrenge uden tvivl også lægge mærke til hende. Det ville ikke være noget problem at få dem med op. Hun havde lyst til at tage dem begge to med op.

Efter synet af Didier og den unge pige i skolegården holdt Therese op med at være i huset, når han vendte hjem om eftermiddagen. Allerede fra morgenstunden tog hun af sted til byen. I begyndelsen gik hun bare hvileløst rundt og så på butikker. Af og til ringede hun til Patrick for at mødes og spise frokost i hans pause, men snart indså hun, at hun måtte gøre noget drastisk for at få Didier ud af kroppen.

Den første mand var på hendes egen alder. Han havde siddet på den samme café som hende og læst avisen. Han havde mørke, tykke bryn og var i det hele taget en flot mand. Therese gik uden videre hen til ham og spurgte, om hun måtte sætte sig. Han slog overrasket ud med hånden, og hun tog plads over for ham. Først nu lagde hun mærke til vielsesringen, men sådan en havde hun jo også selv på. Hun gav ham hånden og præsenterede sig.

»Jeg vil gerne have sex med dig,« sagde hun og lagde begge hænder på bordet.

»Undskyld? «

Manden rømmede sig, og hun syntes, det så ud, som om han rødmede på ørerne.

»Ja, det er bare det, jeg vil. Hvis ikke du er interesseret, må du undskylde ulejligheden.«

Hun skulle til at rejse sig, men han bad hende blive siddende.

»Det er ikke så tit, jeg mener, det er ikke, fordi du ikke er, eller forstå mig ret ...« Han fumlede ved sit armbåndsur og forsøgte at få en sidste dråbe ud af espressokoppen.

»Du må undskylde, hvis jeg er for påtrængende,« sagde Therese.

»Du skal ikke undskylde, jeg er bare, ja lidt overrasket ...« Han satte koppen fra sig og så spørgende på hende, som om han ikke helt troede på, at hun mente det. »Jeg kender et hotel i nærheden,« sagde han.

Therese nikkede, rejste sig, og i løbet af, hvad der kun føltes som få minutter, lå hun nøgen på en seng med en fremmed mand oven på sig.

Det var ikke, fordi han ikke var fræk, at hun næsten ingenting følte. Han hviskede hende i øret, slikkede hende og var i det hele taget en tålmodig elsker, men Therese var skuffet.

I de følgende uger forsøgte hun med adskillige mænd, men ingen af dem kunne tilfredsstille hende på den måde, hun havde oplevet sammen med Didier. Ingen af dem var kåde nok. Ikke en eneste af dem besad den perfekte kombination af tøvende usikkerhed og vild løssluppenhed. De forstod ikke at udvise den rigtige form for begær eller hengive sig, så hun kunne mærke det, og ingen af dem levede op til den unges formfuldendte krop, det faste kød og den livskraftige muskulatur. For hver ny elsker længtes Therese mere og mere efter Didier. Alligevel blev hun ved med at gå ud og opsøge nye mænd, for hun vidste ikke, hvad hun ellers skulle gøre.

En tidlig aften, efter at hun havde brugt over en time på badeværelset, gik døren op, og Didier trådte uden videre ind til hende.

»Du undgår mig,« sagde han.

»Nej, jeg gør ikke.«

Han stillede sig bag ved hende og foldede armene om livet på hende. »Netstrømper? « sagde han og så på hende i spejlet. »Det plejer du da ikke at gå med.«

»Man må jo prøve noget nyt en gang imellem, ikke? «

Didier havde allerede hænderne oppe under nederdelen. Hans pik nærmest skubbede hende ind mod håndvasken, og hun gjorde intet for at få ham væk.

»Hvorfor er det nødvendigt at prøve noget nyt, når du har alt, hvad du skal bruge, lige her? «

Han skubbede hende fremover og stødte op i hende med det samme. Mens han tog hende, så hun på hans ansigt i spejlet. Jo mere ophidset han blev, jo mere syntes hun, han lignede en dreng. En dreng, der var opfyldt af sin egen fantasiverden, og som tog for givet, at han uden videre kunne lukke barnepigen ind i sit harem. Hans pik var blevet endnu større. Måske var han ikke engang færdigudvokset endnu. Sveden drev ned over hans ansigt, men han virkede ikke anstrengt. Therese lukkede øjnene og åbnede dem igen. Hvis bare hele kroppen kunne splintres og dannes på ny. Hvis bare han kunne forløse hende, så hun aldrig behøvede ham igen. Han huggede til, lange dybe hug. Benene eksede under hende, men han blev ved med at holde hende fast.

Da de sad i badekarret bagefter, sagde hun det til ham.

»Det var sidste gang,« sagde hun. »Du skal være sammen med piger på din egen alder.«

Måske var det, fordi han nikkede og på en måde virkede lettet, at Therese blev så chokeret over sine egne ord. Hun havde ellers længe planlagt at sige det til ham, som det var: At hun var for gammel, at han ikke skulle spilde sin ungdom på hende, at han ikke skulle binde sig for tidligt, at han bare skulle gå ud og boltre sig i unge, smukke kvinder uden at se sig tilbage. Alligevel rystede det hende at stå ansigt til ansigt med den kendsgerning, at hun ikke selv var ung længere, og at hendes begær efter en ung dreng måtte holde op.

Da Therese rejste sig fra stolen for at gå ind og klæde sig på, havde drengene sat sig på stenkanten. Den ene af dem havde taget rulleskøjterne af. De delte en cola og røg en cigaret. Therese gik ud på badeværelset og tændte for bruseren. Mens hun ventede på, at vandet fik den rette temperatur, tog hun natkjolen af og betragtede de små svedperler mellem brysterne.

Hvis hun gik ned til dem nu, brød hun sit eget løfte. Hun var netop taget hjem for at starte på en frisk, for at skrive bogen færdig og måske omsider møde en mand på sin egen alder. Hun kunne ikke blive ved med at jagte unge mænd, som hun havde gjort det sidste år, ja, siden den aften, hvor hun havde sagt til Didier, at de ikke kunne fortsætte med at gå i seng sammen.

Han havde tørret hende. Langsomt trykkede han håndklædet ind mod hendes hud, mens han bevægede hænderne op og ned over hendes ryg og skuldre. Omhyggeligt. Det var, som om han undersøgte hver en lille del af hende, mens han fjernede fugten fra huden. På et tidspunkt knælede han foran hendes underliv. Det så ud, som om han tilbad det.

»De fleste fjerner hårene dernede,« sagde han lavmælt.

»Synes du også, at jeg skal fjerne dem? «

Han rystede på hovedet og lukkede hånden om den lille dusk. Så et øjeblik tøvende op på hende og rev til. Hårdt. Han rev så hårdt, at tårerne sprang frem i hendes øjne, men i stedet for at skubbe ham væk eller bede ham om at holde op begyndte hun at undskylde. Hun undskyldte for alt det, der var sket imellem dem. Det var hendes ansvar. Hun skulle ikke have ladet det komme så vidt. Hun skulle være rejst for længe siden. Han rev hårdere og hårdere til, så små bloddråber sprang frem mellem hårene. De lignede perler. Smykker i alt det lyse. Han gav slip og greb fat om hendes ansigt, pressede sin mund ind mod hendes. Bed i hendes underlæbe. Da han stødte op i hende, føltes det, som om han spiddede hende, som om han sømmede hende fast til noget.

»Hold op!« skreg hun. Han trak sig ud med det samme og forlod uden et ord badeværelset.

Allerede den følgende dag var hun sammen med en af drengene fra hans parallelklasse. Hun mødte ham i kiosken ud på formiddagen. Han sagde, at han pjækkede, fordi han ikke havde afleveret den rapport, de havde haft for. Therese inviterede ham hjem til kaffe, og de var knap nok trådt indenfor, før hun åbnede sin skjorte og spurgte, om han ville se hende nøgen. I de følgende måneder boltrede hun sig i ungt kød. Det var ikke svært at forføre de unge drenge. Hvis bare hun klædte sig lidt udfordrende og sagde, at hun følte sig ensom, gik de med hende med det samme; unge drenge med bøjle på tænderne, bumser og store fødder. Flere af dem var yngre end Didier, men hver gang hun holdt en ny drengs blodfyldte lem i sine hænder, var det ham, hun tænkte på: Den første nat, da han kom, inden de overhovedet var begyndt, og den sidste aften på badeværelset.

Flere af drengene forelskede sig i hende. De kom med blomster og ville se hende igen, men hun afviste dem altid. På et tidspunkt begyndte hun at skrive om dem; de unge drenge og deres overkvalificerede kønsorganer, men snart gik det op for hende, at det var Didier, hun skrev om hver gang: Didier i sportsvogn, Didier på boldbanen, Didier på hesteryg, Didier ved skrivebordet, Didier for hendes fødder med et fast greb om hendes kønshår. Hun ville rejse hjem, men først og fremmest ville hun holde op med at forføre unge drenge. Det var en vigtig beslutning. En helt afgørende beslutning. For at komme videre. For at kunne se sig selv i øjnene igen, tænkte hun da, og tænkte hun nu, mens det kølige vand løb ned over håret. Hun tørrede sig overfladisk med et alt for lille håndklæde. Huden var stadig fugtig, da hun trak i den løse sommerkjole, som klæbede til kroppen.

Da Therese trådte ud ad døren, drejede drengene spontant hovedet og så hen på hende. Hun smilede og gik over til dem.

»Jeg har siddet og set på jer hele formiddagen,« sagde hun anerkendende og standsede foran dem.

Den ene af dem smilede og rejste sig fra stenkanten. Den anden rejste sig også. De så begge undersøgende på hende.

»Jeg bor lige deroppe,« sagde hun og pegede op på altanen.