Kapitel 26

Bisættelse og fernisering

Ved bisættelsen fra Hjørring kirke var der et meget stort fremmøde og et hav af blomster. Man lagde især mærke til store kranse fra den finske ambassade og fra tysk politi. Bents forældre havde mange venner og forretnings-forbindelser, der kom til bisættelsen. Bent havde været medlem af en skytteklub, hvorfra man også mødte talrigt op. Flintholm, gruppen fra Rigsvåbnet og mange af Bents tidligere kolleger fra Frederikshavn var alle mødt op i uniform. Asger holdt en kort mindetale, før præsten afsluttede ceremonien. Alle fulgte kisten ud, før den blev kørt bort. Bents forældre havde indbudt de nærmeste og alle uniformerede til et arrangement i Restaurant Svanelunden.

I de følgende dage virkede Asger indadvendt og tavs. Anna, der kendte ham bedst, var klar over, at han bebrejdede sig selv Bents død og spekulerede over, hvordan han kunne have undgået den tragiske situation. Men hun var klar over, at han selv skulle bearbejde hændelsesforløbet grundigt. De skulle også tage stilling til en erstatning for Bent. Det havde vist sig, at 8 personer i Rigsvåbnet var et godt antal. Og stadig havde de til enhver tid muligheden for at supplere sig yderligere, når opgaverne krævede det.

En selskabelig begivenhed fik i nogen grad spredt den matte stemning i Rigsvåbnet. Jesper Storms udstilling i Galleri Fyrbøjen i Sæby havde længe været planlagt. Ferniseringen var fastsat til fredag den 15. april kl. 19.00. Invitationer var sendt ud, og feststemte mennesker strømmede til. Asger havde for længst dekreteret obligatorisk fremmøde for gruppen. Ophængningen af lærreder var en stor overraskelse. Jesper Storm havde malet en hel serie billeder af Rosa, Ti lærreder i format 100 x 70 cm og, hvad der kom bag på alle, seks lærreder i samme format af sin datter Anna. De to kvinder var overalt malet, så deres skønhed men også energiske viljestyrke greb beskueren. Men det mest iøjnefaldende var et lærred på 200 x 200 cm, hvor de to kvinder stod overfor hinanden i udfordrende stillinger, der så ud som en blanding af tai chi og karate. Da det gik op for publikum, at de to modeller var til stede, blev der vild jubel. Med en arm om de to kvinder måtte Jesper Storm posere længe for både professionelle og amatørfotografer. De øvrige medlemmer af Rigsvåbnet havde efter aftale spredt sig blandt publikum. Ingen blev da heller klar over, hvad de to kvinder i virkeligheden beskæftigede sig med, og det var fint. Line Jespersen var mødt op og gav både Rosa og Anna et kærligt knus. Line havde lært Rosa at kende på rideskolen og senere Anna under en sag, der havde medført fængsling af Lines far. Da al festivitassen var stilnet af, søgte styrken hen til Annas hus. Efter en rum tid sluttede de to kvinder sig til dem. Jesper Storm dukkede først op langt senere, lettere beruset af den store succes og almindelig selskabelig overrisling. Han var i overstadigt humør. Han havde solgt 7 lærreder. Galleriejeren Peter Brandt havde været meget fornøjet, mens han gik rundt og satte røde mærker på de reserverede billeder. Men det var også Jespers store dag. Han havde fået fortjent anerkendelse. Han havde virkelig lykkedes med at få den dynamiske tiltrækningskraft frem i de to smukke kvinder. Han havde med stor fornøjelse og tilfredshed lagt mærke til, at der var anmeldere tilstede fra Jyllands-Posten og Kunstavisen. Det var samtidig tydeligt, at både Asger og Dennis var ved at revne af stolthed over den interesse, deres kvinder var genstand for. For Anna var det en dejlig overraskelse at mærke farens kærlighed på denne måde. Hun vidste slet ikke, at hun også var blevet portrætteret, men Jesper havde været bange for hendes reaktion og havde valgt ikke at sige noget. Calvadosflasken blev tømt, og Jesper gik til ro på sofaen, da gæsterne havde forladt fiskerhuset.