Kapitel 37

Uferfest

Det var højsommer ved Steinhuder Meer. Temperaturen nærmede sig 30 grader, og der var feststemning overalt. Uferfesten havde taget sin begyndelse. Ved aftenstid var der flere tusinde sejlbåde på den store sø. Langs bredderne omkring Marburg var der boder, hvor mange slags varer og delikatesser blev falbudt. Overalt var der sort af mennesker. Turister og besøgende var hele dagen strømmet til fra nær og fjern. En frisk brise fyldte sejlene. Sang og musik lød overalt. Øl og vin flød i rigelige mængder.

En stor båd med ca. 30 feststemte mennesker lagde til ved nordsiden af øen, og mænd og kvinder væltede i land og spredte sig over en stor del af terrænet, inden øens vagtmandskab kunne nå at reagere. Samtidig lagde fire store gummibåde til på sydsiden, og det tyske politis indsatsstyrke på ca. 40 mand gik i stilling og indtog alle nøglepunkter efter en omhyggelig indstuderet plan.

Karl Heinz og hans folk samlede alle øens beboere i slottets store sal. Vladimir Ratnoff var desværre taget af sted med helikopteren allerede om formiddagen. Man havde kunnet spore den til et stutteri i nærheden af Ratnoffer Weingut ved Frankfurt. Efter to timers systematisk undersøgelse af slottet og bastionshusene fandt man de fire kunstgenstande, som Asger havde sendt fotos af, og seks andre genstande der også syntes at være guldarbejder fra samme periode. Fotos af de nye fund blev straks sendt til Rigsvåbnet.

Den bedste nyhed var, at de seks nye fund også viste sig at stamme fra tyveriet i Aalborg.

”Vi sender de 10 beslaglagte genstande op til jer med det samme,” sagde Karl Heinz. Jeg har forstået, at en helikopter kan gå ned på flådestationen, hvor Rigsvåbnet holder til. Men hvad gør vi så videre?”

”I må for en hver pris sætte Vladimir Ratnoff under skarp overvågning. Vi går videre med at tilbyde at købe kunstgenstande. Men de har jo nok regnet ud, at vores kamuflerede firma har ført til aktionen på Wilhelmstein,” spekulerede Asger. ”Men havde vi tøvet for længe, havde vi måske slet intet fået.”

Nikki havde allerede sendt et købstilbud på 16 mio dollars og fik nu det svar, at prisen ikke svarede til sælgers forventninger. Kunne hun ikke komme med et bedre tilbud, ville man henvende sig et andet sted. Efter en del overvejelser svarede hun, at det måske ville være muligt at hæve prisen med 15 %. Men det var også smertegrænsen.

Karl Heinz havde flere gange berettet, at Ratnoff nu turnerede mellem Europas større travbaner. Han havde således først været på Vincennes banen ved Paris, derefter i Cagne-sur-Mer ved Middelhavskysten. Senest var han taget til Klampenborg. Jochen Rütt syntes at være hans foretrukne pilot, når han benyttede sig af helikoptertransport.

Hippodrome F var navnet på stutteriet i nærheden af vingodset. Nu blev stedet sat under konstant overvågning.