Fingeren på aftrækkeren
Leonard hoppede ind ved siden af Gudrun Heinz, da hun var svinget ind til siden og holdt stille på den aftalte rasteplads uden for Hamburg. Hun satte bilen i bevægelse, før han havde smækket døren i.
Gudrun Heinz sagde: Vi tager ud til landingsbanen med det samme, så vi er klar, når vi får noget at gå efter.
Og hvad har vi lige nu? spurgte Leonard. Gudrun Heinz kastede et hurtigt blik på ham.
En patrulje fandt BMW’en fra Puttgarden i en lille by syd for Hamburg og satte efter den. De havde visuel kontakt i femten minutter og jagtede den af motorvejsnettet i retning af Hannover, inden BMW’en svingede af vejbanen ved et vejarbejde, kørte over i den modsatte motorvejsbane og fortsatte mod trafikken i nødsporet. De kunne ganske enkelt ikke følge efter. Trafikken i modkørende retning var for tæt. En anden patrulje fandt BMW’en en time senere i en kløft, udbrændt. Vi formoder, at det er en af de undslupne, som har siddet bag rattet.
Vi har desuden fået oplyst, at en ældre sølvfarvet Mercedes Coupé er blevet stjålet i den lille by, hvor mine kollegaer stødte på BMW’en. Muligvis har de skiftet bil. Vi har en eftersøgning ude på Mercedes’en.
Leonard nikkede. Den ældre mand, der hjalp Ludwig kunne være Zukav? Måske var det, som Ludvig havde påstået, Zukav der hjalp ham? De var i hvert fald tæt på. Det var som at jage et dyr. De vidste det var et sted i tykningen. De havde fingeren på aftrækkeren. De skulle bare stå helt stille og vendte på, at dyret troede sig sikker og sprang ud i det åbne.