Falkenburg

Piloten satte dem af på en mark uden for byen, hvor den samlede lokale politistyrke ventede på dem i fire biler. De løb over marken i helikopterens piskende hvirvelvinde og åndede lettede op, da de smækkede bildørene bag sig.

   Den lokale politiinspektør, en lille rund mand med gråt karseklippet hår og store, vandblå øjne, vendte sig mod dem fra forsædet og talte til Gudrun Heinz med samme intonation som en computer, der aflirede en tekst via et taleprogram. Helt uden betoninger eller forståelsesfremmende pauser. Leonard prøvede at følge med i den lokale tyske dialekt, som politiinspektøren slap ud gennem et nærmest lukket kæbeparti. Han opfangede så meget, som at man ikke havde fundet den stjålne Mercedes, men at den sidst var blevet set på landevejen mod syd længere oppe i dalen. En lokal havde set et køretøj svarede til den stjålne bil dreje af ved en af vejene, der førte op mod Falkenburg.

   Falkenburg? spurgte Leonard. 

   Politiinspektøren rettede sin opmærksomhed mod Leonard, som om han først nu bemærkede, at den danske kriminalkommissær var med i bilen. I et lidt mere forståeligt, men dog stadig robotagtigt tysk, rapporterede han: Falkenburg er et videnskabeligt institut ejet af storkoncernen Nanotech. De driver genforskning og har nogle af verdens førende forskere på området. Nanotech ejes af Kürstein familen. En gammel adelsfamilie med mange økonomiske forgreninger i det tyske samfund. Nanotech er familieoverhovedet, Eric von Sperling-Kürsteins, hjertebarn.

   Hvad laver de på Falkenburg?

   Spørg mig ikke. Det er noget med at forbedre de menneskelige gener. Eric von Sperling-Kürstein kalder det forskning i menneskehedens tjeneste.

   Bilen bevægede sig ud fra landingsområdet og drejede ind på en asfalteret vej.

   Vi kører op og tager et kig på det, messede politiinspektøren.

   Leonard tænkte på Grossman. Han var ansat af Nanotech. Det var logisk, at Ludvig var taget herned, hvis han troede, at hans fiktive kone var blevet bortført af Grossman. Situationen måtte vel betragtes som tilspidset, nu hvor den gale Ludvig Werge var tæt på Nanotechs hovedkvarter. Leonard så allerede mulighederne for sig. Det måtte også betyde en højere pris, hvis han aktivt skulle sikre, at Ludvig kom tilbage under lås og slå i Danmark. Ikke mindst set i lyset af, at han havde mistet de første penge, da hans jakkesæt blev stjålet.