3 røde kufferter
Døren blev lukket i entreen. Flemmings skridt fortonede sig, da han gik hen mod elevatoren. Endelig var hun alene.
Gitte tog en dyb indånding og rejste sig fra spisebordet. Sarah legede fortsat med dukken inde i stuen. Hendes spinkle pludrende stemme, som akkompagnerede legen, flød beroligende gennem lejligheden. Gitte stillede sig ved køkkenvinduet og ventede, til hun kunne se Flemming skrå over parkeringspladsen, stige ind i sin bil og køre væk.
Så gik hun ud af køkkenet uden at rydde op, som hun plejede og videre ind i påklædningsværelset. Med målrettet energi fyldte hun to røde kufferter med det allermest nødvendige, sine personlige papirer og en tyk kuvert med kontanter, som hun fandt gemt af vejen bagest i skabet bag skuffen med trusser og strømper. Da de to kufferter var pakket, anbragte hun dem i entreen.
Hun fandt endnu en rød kuffert frem, gik ind på Sarahs værelse og pakkede datterens tøj ned. Kun det mest nødvendige var det plads til. Resten måtte de købe sig til. Da de tre kufferter stod klar i entreen, hentede hun Sarah og gjorde hende klar, som om det var en almindelig dag, hvor hun skulle i børnehave. Herefter bar hun kufferterne ned i sin bil og hentede derefter Sarah.
På vej ud af entreen stoppede hun op.
Vent lige her, Sarah.
Den lille pige blev pligtskyldigt stående foran hoveddøren, mens Gitte forsvandt ind i soveværelset og lukkede døren bag sig. Hun slog dynen på Flemmings side af sengen til side. Åbnede sine bukser, trak bukser og trusser ned med en resolut bevægelse og lod dem ligge på gulvet. Så satte hun sig på hug midt på lagnet og lavede - efter et øjebliks koncentration - en lort. Hun tørrede sig omhyggeligt med hovedpuden og lagde puden til rette igen, så man kunne se striberne efter aftørringen. Hun tog sine trusser og bukser på igen og lagde forsigtigt dynen på plads oven på lorten og glattede dynen ud, så den så indbydende ud. Med et skarpt og tilfredst blik betragtede hun sit værk. På vej ud til Sarah i entreen, vaskede hun hænderne på toilettet.
Kom skat, så går vi, sagde hun. De forlod lejligheden og tog elevatoren ned.
Inden hun svingede fra parkeringspladsen ud på vejen, vinkede hun venligt til viceværten, der nysgerrigt fra sit vindue havde fulgt hende og datteren stige ind i bilen.