<style type="text/css"> h1.sgc-1 {text-align: center;} h1.sgc-2 {font-weight: normal; text-align: center} div.sgc-3 {font-style: italic} h1.sgc-6 {text-align: left;} span.sgc-5 {font-weight: normal; font-size: medium;} </style> <meta content="urn:uuid:7bbf81c5-67b5-4052-97e4-df4b5591bef8" name="Adept.expected.resource"/> </head> <body> <h1 class="sgc-1" id="sigil_toc_id_67">Kurs mod München</h1> <div> <b>Zukav</b> så alvorligt på Ludvig. </div> <div> Jeg gør det alene. Risikoen er stor, og det bliver måske blodigt. </div> <div> De sad i bilen, der holdt parkeret i udkanten af Hahnenkopf. Ludvig nikkede tøvende. Han troede heller ikke selv på, at han kunne gennemføre det. </div> <div> Det er i orden. </div> <div> Zukav smilede og stak en ladt pistol ind under jakken. </div> <div> Jeg har skaffet en anden bil. Den holder et stykke oppe ad vejen. Hele operationen tager højst en time. Mød os ved rastepladsen ved motorvejen. Hvis vi ikke dukker op eller kontakter jer inden for en time, skal I køre til München og tage flyet videre mod Australien. Hvis vi kan, støder vi til jer dér. </div> <div> Ludvig trak vejret dybt. </div> <div> Og det ville ikke være en fordel, at jeg tog med? </div> <div> For stor en risiko. Jeg tror, det er nemmere at trænge ind for en enkelt mand, der er villig til at slå ihjel. </div> <div> Zukav steg ud af bilen og gik ned ad vejen. Ludvig startede, svingede rundt og satte kurs mod rastepladsen. Gitte og Sarah så indesluttede til fra bagsædet. </div> <div> Da de nåede frem til rastepladsen tjekkede han uret. Der var stadig halvtreds minutter tilbage. Halvtreds minutter. Han havde ondt i maven ved tanken om alt det, der kunne gå galt. </div> <div> Efter yderligere femogtyve minutter i larmen fra de forbipasserende biler på den sekssporede motorve lige ved siden af, foreslog Gitte, at de købte noget kaffe. Ludvig gik over til cafeteriet og hentede kaffe og cheesekake. Da der var gået i alt femogfyrre minutter, havde de spist kagen og drukket kaffen. </div> <div> Skal jeg hente noget mere, spurgte Ludvig. Gitte rystede på hovedet. </div> <div> De sad tavse i nogle minutter. </div> <div> Ludvig sagde: Måske skal vi køre derop? </div> <div> Hvor? spurgte Gitte. </div> <div> Til Falkenburg. Måske behøver han hjælp? sagde Ludvig </div> <div> Vi kan alligevel ikke gøre noget, vel? Gitte sukkede. </div> <div> Ludvig kiggede på uret, der var fjorten minutter tilbage. </div> <div> Da der var 3 minutter til timen var gået, kunne Ludvig mærke depressionen glide ind over sig. Han stod ud af bilen og spejdede i retning af den lille afkørsel, hvor han forventede at se Zukavs bil dukke op. Men vejen var øde. Der kom ingen biler. Bag ham susede bilerne på motorvejen forbi i en uendelig strøm. Deres pas og flybilletter lå i bilens handskerum. Om to minutter skulle de sætte bilen i gang og køre mod München. Det var aftalen. Han begyndte lydløst at græde. Gitte stod ud af bilen. </div> <div> Jeg vil godt køre med derop, hvis du vil? </div> <div> Nej, det går ikke. Hvis det er glippet, vil vi bare ryge med. Det går ikke. Vi er nødt til at holde os til planen. Kom. </div> <div> Han kiggede på sit ur. Der var gået en time. De skulle køre nu. Han trak sin mobil frem og forsøgte at ringe Zukav op. Der var ingen forbindelse. </div> <div> De satte sig ind i bilen. Han startede motoren. </div> <div> Hvor skal vi hen mor? spurgte Sarah. </div> <div> Vi skal ud og rejse, svarede Gitte og klemte hendes hånd. </div> <div> De svingede ud på indfaldsbanen, gled ud i strømmen af biler på motorvejen og satte kursen mod München. De snakkede ikke sammen under turen, som tog næsten to timer. </div> </body> </html>