Forord

HVIDSTEN KRO mellem Randers og Mariager var centrum for en dansk modstandsgruppe, der opstod i marts 1943. Gruppen blev ledet af kroejer Marius Fiil, der var gået ind i arbejdet på opfordring af godsejer Flemming Juncker og Ole Geisler, Jyllandschef for den britiske militærorganisation Special Operations Executive (SOE). Opgaven gik ud på at modtage våben, ammunition og sprængstof, der blev nedkastet fra engelske fly for derefter via depoter at blive transporteret videre til sabotagegrupper i det meste af Jylland. Her blev sprængstofferne brugt til sabotage mod jernbaner og broer – og mod fabrikker, der arbejdede for tyskerne.

Hvidstengruppen bestod af 15 mænd og kvinder, heriblandt kroejerens søn og svigersøn samt to af hans døtre. Ligesom familien var fælles om at drive kroen, blev den også fælles om modstandsarbejdet.

Gruppens arbejde sluttede imidlertid brat på en skæbnesvanger dag i marts allerede året efter under omstændigheder, der af hensyn til de læsere, der ikke kender den sandfærdige histories slutning, ikke skal røbes allerede her. Hvidstengruppens indsats blev imidlertid et symbol på modstandskampen som en folkelig dansk bevægelse i samarbejde med de allierede.

DENNE ROMAN handler om Hvidstengruppens korte, men dramatiske virke. Det er historien om jævne danskere midt i en mørk tid, om helt almindelige menneskers kærlighed til fædrelandet, deres kamp for friheden og deres ukuelige mod. Bogen bygger på faktiske hændelser. Men som romanforfatter har jeg benyttet mig af retten til at bearbejde stoffet en smule og ændret eller føjet til, hvor det har været hensigtsmæssigt for den oprindelige historie. I visse tilfælde har jeg ladet fakta og fiktion smelte sammen, dog uden at øve vold mod de historiske kendsgerninger.

I forbindelse med forstudierne til bogen skylder jeg en stor tak til Søren Fiil Paetch, nuværende indehaver af Hvidsten Kro og oldebarn af Marius Fiil, en af denne beretnings fremtrædende personer. Derudover er jeg tak skyldig til de slægtninge og beboere fra egnen, som jeg har talt med, og som kender eller husker begivenhederne fra dengang. Og endelig skal personalet på Besættelsesmuseet i Århus også takkes for velvillig assistance.

De har alle sammen bidraget med værdifulde oplysninger til det drama, der nu skal oprulles.