Albert Jantzen er en fiktiv person. Der var ingen sønderjyder tilknyttet Manfred von Richthofens flyverenhed, men der deltog hen ved 30.000 sønderjyder på tysk side i Den Første Verdenskrig - også enkelte i luftvåbnet. I romanen er det tilstræbt, at personer, steder, begivenheder og datoer i øvrigt fremstår så autentiske, som det har været muligt. I enkelte tilfælde har det dog været nødvendigt at foretage et decideret valg, f.eks. hvad angår dét foto af en dræbt engelsk pilot, som Richthofen modtager i marts 1917; de fleste værker hævder, at afsenderen var en tysk officer, mens den nyeste og mest faghistorisk gennemarbejdede bog om emnet, Joachim Castans Der Rote Baron (p. 113-14), fastslår at afsenderen var en britisk officer af tysk afstamning. Romanen følger her Castans udlægning.
Manfred von Richthofen selv har skrevet sig ind i populærkulturen under navnet Den Røde Baron. Tilnavnet er af nyere dato og blev i øvrigt lanceret af amerikanerne. Særlig efter 1950 er hans popularitet, især i USA og Storbritannien, steget til den rene idoldyrkelse, og der er opstået et væld af myter om ham. I dag anvendes han som blikfang for en mængde indimellem ganske overraskende produkter, fra pålægschokolade over halspastiller til øl, for slet ikke at nævne hans velkendte gæsteoptrædener i Charles Schultz' tegneserie Radiserne. Genstande med selv den mest perifere forbindelse til von Richthofen og hans Jagdstaffel sælges på internetauktioner til svimlende priser, og han optræder jævnligt i film, på tv og i biograferne. Eftertiden har taget Den Røde Baron ganske eftertrykkeligt til sig - men sjældent i en form, der har ret meget med virkeligheden at gøre.
Hans hjem i Schweidnitz eksisterer stadig og rummer i dag et antal udlejningsboliger. Det monument i byparken, der omtales sidst i romanen, kan endnu ses i parken i hjembyen, men er nu stærkt forfaldent. Richthofens statsbegravelse i Berlin i 1925 blev i øvrigt ikke hans sidste; i 1975 blev hans jordiske rester flyttet endnu en gang i forbindelse med anlægsarbejder på DDR-siden af Berlinmuren. Han hviler i dag på Südfriedhof i Wiesbaden sammen med moderen og lillebroderen Bolko.
Lige siden 1918 har det været stærkt omdiskuteret, hvem der affyrede det skud, der dræbte Richthofen. I mange år blev det tilskrevet den canadiske RAF-flyver Arthur Roy Brown, men i dag mener man at have identificeret en australsk maskingeværskytte, sergeant Cedric Popkin, som manden, der affyrede det fatale skud.
Stednavne under Første Verdenskrig - især i Flandern - kan være noget forvirrende. Mange flamske byer havde forskellige navne, afhængig af hvilket sprog de omtaltes på; byen Ieper kaldtes således for Ypres på fransk, Ypern på tysk, og omtaltes ofte af englænderne som Wipers. Kortrijk kaldtes for Courtrai på fransk, og Kortrik på tysk. Det samme gælder Richthofens hjemby i Schlesien, der nu er en del af Polen; Schweidnitz hedder i dag Swidnica. I teksten er anvendt de stednavne, der i 1914-18 var i almindelig brug på tysk.
De militære rangtitler, der anvendes i teksten, er hovedsagelig de oprindelige tyske. Visse titler er omtrent de samme på tysk, dansk og engelsk, mens andre er helt forskellige. Romanens tyske rangtitler kan omtrent oversættes som følger: Gefreiter - korporal, Vizefeldwebel - sergent, Feldwebel - oversergent, Leutnant - løjtnant, Oberleutnant - premierløjtnant, og Hauptmann - kaptajn. Titlen Rittmeister er en kavallerirang, der modsvarer infanteriets kaptajn. Manfred von Richthofens rang af Rittmeister skyldes, at han oprindelig var tilknyttet et uhlan-kavalleriregiment. Han bar således også uhlanernes kavalleri-uniform, selv om han gjorde tjeneste i luftstridskræfterne. Teknisk set var luftstridskræfterne underlagt hæren og havde ikke egne uniformer.
Vordingborg, 2. maj 2009