Ind i labyrinten

- Authors
- Eklund, Sigge
- Publisher
- Politikens Forlag
- Tags
- thriller , ind i labyrinten
- Date
- 2014-09-12T00:00:00+00:00
- Size
- 0.91 MB
- Lang
- da
Siden datteren Magda forsvandt sporløst for et halvt år siden, har psykologen Åsa isoleret sig. Det eneste, der får hende ud af sengen om morgenen er kampen for at finde sit barn. En kamp, hun er temmelig alene om at kæmpe, for politiet har kastet mistanken mod hendes mand Martin. Han var den sidste, der så Magda, før hun forsvandt.
Ind i Labyrinten er en psykologisk thriller, der trækker læseren med ind i mysteriet om bortførelsen af et uskyldigt barn. Forfatteren Sigge Eklund har ikke lagt skjul på, at inspirationen til bogen stammer fra sagen om den britiske pige Madeleine McCann, der blev bortført i 2007.
Selvom det er historien om Magdas forsvinden, der driver plottet frem, er det de voksne omkring hende, der er i centrum. Alle kæmper de med deres egne problemer, frustrationer, forventninger og traumer, hvilket i sidste ende får katastrofale konsekvenser, ikke bare for Magda, men også for dem selv.