Solo – med mit køn på slæb

"Selvfølgelig skal jeg ikke slå hul i hovedet på Christoffer, fordi han tager min stol. Det ved jeg da godt. Men nu står han altså ude ved håndvasken og bløder ned i det håndklæde, som vores musiklærer holder mod hans pande. Dér hvor etuiet fra min blokfløjte for to minutter siden har flænset hul

Jeg lærer ikke ordet ambivalent at kende før mange år senere, men det beskriver bedst mine følelser for skolesystemet: Jeg elsker skolen, jeg hader systemet.

For i systemet er der kun plads til to slags mennesker: De stille piger og de vilde drenge. Jeg er ingen af delene.

Eller også er jeg begge dele."

Komiker og forfatter Sanne Søndergaard fortæller her ærligt om at vokse op i Ikast, hvor ingen kan forstå ens talent. Om at opdage at ens to bedste veninder kæmper kampe, der er så store at de er svære at begribe. Om at blive droppet af sin første kæreste over et billardbord, mens alle de populære piger står grinende og kigger på. Om at få en karriere i en branche, hvor man kan blive præsenteret som 'hende med patter'. Om at sige fisse uden at rødme og endelig om at være kvinde - og være sjov.