Udsigt uden værelse

Han sagde engang, at hvis valget stod mellem at forråde ens land og at forråde ens ven, ville han håbe, at han havde styrken til at forråde landet; for venskaber, og troen på andre mennesker, var afgørende, hvis man ikke skulle forkludre sit liv. For E. M. Forster stod mennesket – og forholdet mellem mennesker – i centrum hele livet. I sit forfatterskab skildrede han gang på gang, hvordan mennesker kan fryse fast i konventioner og fordomme, og hvor vanskeligt det kan være at bryde fri og blive sig selv. Men også, hvordan det kan lykkes – ikke mindst i det forløsende møde med et andet menneske. Også for Forster selv blev dette en kamp – at blive sig selv både som menneske og forfatter. Både hans binding til moderen og hans i samfundets øjne forkerte seksualitet gjorde det til en ofte umulig opgave. Dog nåede han langt og blev både som skønlitterær forfatter og som samfundsdebattør en stor og varig stemme. I denne første danske biografi om E. M. Forster fortæller Anne Mette Bruun (Orlandos døtre) historien om den store forfatter og menneskekender, hvis romaner – Howards End, Værelse med udsigt m.fl. – for mange i dag står som selve indbegrebet af alt engelsk.