Pludselig flæben

Gråden er det samlende motiv. Scenen er ofte parcelhuse i danske forstadskvarterer, aktørerne ofte mænd og kvinder, som befinder sig i absurde situationer: Som Anna og Tage, der finder et hul i muren bag køleskabet. Et mærkeligt hul, som suger ting til sig og ikke kan mures til. Selv mursten suges ind. Og så må de ringe efter en professionel hulmand. Vi går ind ad det vindue. Vi kan ikke lade være. Vi dumper lige ind. Og finder mirakuløst en Anna og Tage Klausen hjemme. Ah, liv. Liv, liv, liv. Mennesker i modlys mellem vægge beklædt med grønne kakler. Tage og Anna Klausen. De sidder i deres køkken. En tekande står og summer. Hvad foretager de sig? Anna kigger væk. Det er ikke til at se, hvad hun laver. Hun virker ukoncentreret. Tage derimod virker koncentreret. Tage laver fodgymnastik på en særlig sokkel, han har konstrueret. Han har set et program, der opfordrer folk til tredive minutters gymnastik hver dag. Det er Anna, der åbner munden først. - Det var da mærkeligt. Det var dog helt utroligt besynderligt - nej for pokker da - det var da mærkeligt.