Med det hele ...

Med det hele ...
Authors
Bukowski, Charles
Publisher
Bechs Forlag - Viatone
ISBN
9788771832303
Date
1982-09-01T00:00:00+00:00
Size
1.08 MB
Lang
da
Downloaded: 17 times

Charles Bukowski (1920-1994), der ofte betegnes som kultforfatter, var en af efterkrigstidens mest markante amerikanske forfattere. Han beskæftigede sig i både lyrik og prosa hovedsagligt med den hvide underklasse, og hans skrivestil er kendetegnet ved sin forening af rå beskrivelser, en poetisk tone og befriende sort humor. Han er især kendt for sine fem semibiografiske romaner om Henry Chinaski: Ekstrabudene (1971), Alt forefaldende arbejde (1975), Kvinder (1978), Med det hele … (1982) og Hollywood (1989).

”Ord var ikke kedelige, ord var noget, der kunne få hjernen til at nynne. Hvis man læste dem og lod sig indfange af magien, kunne man leve uden smerte, med håb, lige meget hvad der skete en.”

Med det hele … (1982) er en hudløs ærlig skildring af det fattige hvide underklassemiljø under den økonomiske depression i 1930’ernes Los Angeles. Den unge Henry Chinaski kæmper med tilværelsen i et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der lader sine frustrationer gå ud over sønnen i form af systematiske prygl. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Det er først, da Henry stifter bekendtskab med alkoholen, men især litteraturen, at han finder et fristed i en verden, der fremstår absurd og uretfærdig. Vi følger Henry fra hans første erindringer om sin barndom til Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig.