Den herreløse ridder

I disse tre små romaner, Den herreløse ridder, Det edsvorne sværd og Den mystiske ridder, møder vi den herreløse ridder, Dunk, og hans tro væbner, Æg. Handlingen udspiller sig over et par år (fra tiden cirka 100 år før En sang om is og ild) og indledes med, at Dunk begraver sin tidligere herre efter at være blevet slået til ridder. Dunk drager til Ashford, hvor han vil deltage i en turnering som sir Duncan den Høje, men Dunk kommer oprindelig fra Lopperenden i Kongshavn og skal dyste mod rigets bedste riddere, deriblandt de kongelige. Det ender i et neglebidende og blodigt opgør på Ashford Eng med et både overraskende og tragisk udfald.

I Det Edsvorne Sværd er Dunk og Æg gået i tjeneste hos sir Eustace på borgen Ståfast. Der er tørke, og sir Eustaces nabo, den Røde Enke på Koldgrav, bygger en dæmning over åen, som Ståfast får vand fra. Dunk må nu drage ud med sin modbydelige ridderkollega, sir Bennis af Brunskjold, for at forhandle med den Røde Enke. Det er tæt på at ende med en egentlig krig, samtidig med at Dunk så småt forelsker sig i den Røde Enke – og omvendt. Forviklingerne er igen mange, og resultatet igen højst overraskende.

Det helt store politiske drama udspiller sig i den sidste af romanerne, Den mystiske ridder, hvor det er noget nær umuligt at kende ven fra fjende. Ligesom i de to første romaner får ridder Dunk mange svære hug og er tæt på at dø, men reddes af sin umanerlige styrke og ukuelighed. Han får også stor støtte fra Æg, som ikke er den, man tror, han er. Den mystiske ridder er et univers af mange spejle, og man må hele tiden tro om. Men gennem alle tre romaner er det en bevægende skildring af en proletardreng, der kæmper for at blive til en rigtig ridder, og som konstant må lære nye ting om korrumperende magt, rænkefulde adelige, godhjertede småfolk og sin egen styrke.