Mor

Hun siger det, så ofte hun kan komme til det. At jeg er voldtægtsbarn. Hun kan simpelthen ikke holde kæft. Ordene må sidde som opkast i halsen på hende.

Første gang var da jeg fyldte 6 år, efter at jeg havde pakket gaven fra min onkel ud. En rigtig Playstation. Hun lagde en hånd på min og så mig dybt i øjnene, før hun lod ordene vælde over mig. Jeg forstod ikke andet end, at det var noget slemt, så jeg kiggede bare på hende, indtil hun nikkede et par gange for sig selv og gik ud og ristede morgenboller.

Martins Nohns novelle er hjerteskærende og morsom på én og samme tid.