Alle systemerne i vores krop pulserer rytmisk, når vi er sunde – hjerteslaget, hjernebølgerne, kropstemperaturen, blodtrykket og hormonniveauet. »Det er rimeligt at sige,« forklarer kronobiologen Josephine Arendt, »at alt, hvad der foregår i kroppen, er rytmisk, indtil noget andet er bevist.« Vores mest fundamentale behov er at forbruge og optage energi. Vi ånder ind, og vi ånder ud. Vi kan ikke gøre det ene ret længe uden også at gøre det andet, og jo dybere vi gør begge dele, jo bedre fungerer vi, ikke blot fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt.
OPLADNINGSKVADRANTERNE
(Stamina)
Det kan virke indlysende, at vi bør leve i overensstemmelse med vores medfødt rytmer, men det gør vi ikke. Mantraet ‘mere, større, hurtigere’ har fået os til at bruge langt mere energi, end vi optager. Vi gør det mere konstant, i et hektisk og stort set forgæves forsøg på at holde trit med de evigt voksende krav. Kvadrantskemaerne ovenfor i teksten er en simpel måde at fremstille det rytmiske aspekt i optimal energiadministration på det fysiske plan. Den vandrette akse strækker sig fra sunde, bevidste adfærdsmønstre i højre side – som genoplader os med fysisk energi – til de mindre sunde i venstre side. Specielt under pres forfalder vi til de ‘nemme’ adfærdsmønstre i venstre side for at få et hurtigt boost af energi eller for at trøste og berolige os selv.
Hvis vi ikke sover nok og derefter arbejder i timevis uden pause, bliver vi mere afhængige af koffein, sukker og andre kortvarige stimulanser for at komme igennem dagen. Når kravene vokser dagen igennem, udløses stresshormonerne i kroppen – adrenalin, norepinefrin og kortisol – som giver en anden form for hurtig, kortvarig energi. Prisen er, at disse hormoner er giftige for kroppen, hvis de cirkulerer for længe.
Når stressniveauet stiger, og angstfølelsen følger med, overspiser vi ofte – særlig sukker og fedt – i et misforstået forsøg på at berolige os selv. Eller også glemmer vi helt at spise, hvilket kun gør os mere pirrelige. Når vi kommer hjem, er vi ofte fysisk udmattede, men følelsesmæssigt og mentalt spændt op. Vi bruger ikke kun mad, men også alkohol til at berolige os selv. Vi er måske for trætte til virkelig at interagere med vores familie og tyer derfor til passive sysler såsom at se fjernsyn, hvilket ikke genoplader, men bare bedøver os. Når vi prøver at falde i søvn, begynder vi at spekulere over dagens fejltagelser og morgendagens krav, og vi ender med at bruge medicin for at slå os selv ud. Vi er for trætte til at motionere, når vi vågner, så vi snupper en kop kaffe – hvorefter den foregående dags cyklus kan begynde forfra.
Vi kører i bil til arbejde og sidder bag et skrivebord i timevis. Ved at arbejde for længe og konstant og sove for lidt ender vi med at bruge for meget mental og følelsesmæssig energi uden at lade op i tilstrækkelig grad. Ved at sidde for længe og spise for meget bruger vi ikke nok fysisk energi til at bevare vores udholdenhed og styrke. Til gengæld tager vi på.
Det, vi er ude efter, er en sund puls. Tænk på racerløbet Indianapolis 500. Vinderen af dette løb er ikke ham, der kører hurtigst og mest stabilt i længst tid. Vinderen er ham, der kører hurtigst, når han er på banen, men som også foretager de mest effektive stop undervejs for at tanke op, skifte dæk og foretage mekaniske justeringer. Vedligeholdelse og optankning er lige så vigtigt for at sejre som selve kørslen. Jo højere kravene er, jo større er behovet for hyppig genopladning.
Det gælder maskiner, men det gælder i høj grad også mennesket. Vi er langt mere komplekse end maskiner, og vi har langt flere bevægelige dele. Og alligevel er de fleste af os mere optaget af at tanke bilen op og vedligeholde den, end vi er optaget af at vedligeholde os selv. Når kravene i vores tilværelse øges, er vi tilbøjelige til at bide tænderne sammen og fortsætte i stedet for at lade hyppigere op. »Vi er normalt ret ubevidste om vores indre rytmer,« skriver Jennifer Ackerman i sin bog Sex Sleep Eat Drink Dream. »Vi mærker dem kun tydeligt, når vi saboterer dem ved skifteholdsarbejde, jetlag eller forskudte arbejdstider.« Det er meningen, at vi skal pulsere, men i stedet lever vi lineære liv og bruger konstant energi uden at lade tit nok op.
Caleb er revisor i et stort revisionsfirma. Hans arbejdsmetode er karakteristisk for mange af vores klienter, når vi træffer dem. Calebs job er altid krævende, men mellem januar og april, når skatteregnskaberne skal laves, kører han i højeste gear. Så arbejder han ofte op til 15 eller 16 timer i døgnet og tager sjældent en fridag.
Caleb foretrækker at møde tidligt – ikke senere end 7.30 – så han har lidt fred og ro, inden kontoret får travlt, og kravene vokser. Det tager ham en time at køre på arbejde, hvis der ikke er for meget trafik, så han står som regel op klokken 5.30, går i bad, tager tøj på og forlader sit hjem senest klokken 6.15. Hverken hans kone eller to små børn er oppe så tidligt, og Caleb springer morgenmaden over. »Jeg er alligevel ikke sulten så tidligt,« forklarer han. I stedet køber han en stor caffe latte i Starbucks ved siden af kontoret.
Caleb ville egentlig gerne træne, før han kører på arbejde – han var sportsmand både i gymnasiet og på universitetet – men han kan ikke forestille sig at stå endnu tidligere op. Aftenerne er heller ikke en mulighed. Når han kommer hjem, selv hvis han holder tidligt fri om aftenen, er han alt for træt til at motionere. En dry martini eller et glas vin er langt mere tiltrækkende. Når skattesæsonen er ovre, prøver han at komme til træning en gang i weekenden, eller han spiller lidt basketball ovre i parken. Selv disse aktiviteter giver ham en svag skyldfølelse, når han tænker på, hvor lidt han ser sine børn i løbet af ugen.
Ud over forpligtelserne over for sin vigtigste klient, en fond, er Caleb ansvarlig for et hold på omkring ti yngre revisorer. Calebs dag veksler mellem lange perioder foran computeren og lange møder, ofte det ene efter det andet uden mellemliggende pauser. Ved titiden om formiddagen begynder han at blive sulten og bestiller ofte endnu en kop kaffe og en muffin eller en bagel. Han forlader sjældent skrivebordet til frokost, men bestiller mad udefra eller skynder sig ned i kantinen og tager noget mad med op. Som regel er der nogen, der giver ham kage, slik eller småkager i løbet af dagen. For at få energi midt på eftermiddagen spiser Caleb ofte en eller anden form for slik, som han skyller ned med kaffe. I den travle periode er det helt almindeligt, at Caleb og hans kolleger bestiller pizza tre aftener i træk, fordi det er det letteste og hurtigste.
Uden for den travle sæson kommer Caleb normalt hjem mellem klokken 20 og 20.30. Han prøver at komme i seng ved 23-tiden. Selv om han er udmattet disse aftener, ligger han tit søvnløs en times tid. »Jeg har vænnet mig til ikke at sove meget,« siger han.
I vores øjne lever Caleb et liv næsten uden udsving. Fra han kommer på arbejde, til han kører hjem om aftenen, bruger han konstant mental og følelsesmæssig energi. Fysisk er han stillesiddende – bag rattet, ved skrivebordet, i mødelokalet eller på sofaen derhjemme. Han spiser uregelmæssigt og får sin energi fra flygtige indtag af koffein og sukker, som er vigtige i hans kost, specielt når han er under pres.
Vores første mål med vores klienter er at skabe en fysisk platform, som gør det muligt for dem at yde deres bedste. Når de snyder sig selv fysisk, ender de med at prøve at yde meget på dårligt brændstof – ofte næsten uden brændstof. De glemmer at tænke på, at vores omsorg for kroppen er bestemmende for, hvordan vi har det, hvordan vi tænker og arbejder. Man bliver ikke et geni af at passe på sin fysik – det er kun en brik i puslespillet – men hvis man ikke passer på sin fysik, yder man med garanti ikke sit bedste.
John Weiser er 45 og distributionsdirektør i Sony Pictures, og han har helt bevidst skabt en afvekslende, rytmisk livsstil. Weiser går oftest i seng klokken 21, sover klokken 22 og får mindst syv timers søvn. »Hvis jeg sover mindre, er jeg ikke mig selv mentalt den næste dag,« siger han. »Tidligere i min karriere kunne jeg ikke slå hjernen fra. Jeg sov fire eller fem timer om natten og kæmpede mig gennem dagen, men jeg vidste, at jeg kun ydede 70 procent.«1
Weiser vågner klokken 5 før sin kone og sine børn. »Der har jeg min tid for mig selv,« siger han. »Og dér opbygger jeg mig selv og min energi til den kommende arbejdsdag.« Klokken 5.30 er han i motionslokalet på Sony. Han veksler mellem vægttræning, gruppetræning og øvelser, der kræver høj puls, i de næste 90 minutter. »Morgenen i motionsrummet er mit fundament. Jeg optager positiv energi fra træningen. Det er den måde, jeg får mig selv i gang på, og når jeg er færdig, er jeg fokuseret på alt muligt andet – kunder, aftaler, firmaet og de folk, der arbejder for mig.
Hvis et andet menneske er smilende, sundt og selvsikkert, opmuntrer det mig og får solen til at skinne. Det er det, jeg selv prøver, når jeg går til et møde. Søvn og træning giver mig en god energi, og folk reagerer helt tydeligt. Det opmuntrer dem.«
Weiser prøver også at få plads til to gange meditation a 20 minutter i løbet af dagen. »Jeg har for længst lært, at jeg kan arbejde bedre, hvis jeg mediterer,« forklarer han. »Det gør mig bedre til at tale med folk, og derfor bliver jeg mere fokuseret og positiv. Min sekretær behandler meditationen på samme måde som et møde, og derfor bliver jeg ikke forstyrret.« Weisers træning glipper sjældent, men da uventede opgaver kan opstå, får han kun mediteret om eftermiddagen cirka hver anden dag.« Når jeg springer over,« siger han, »ønsker jeg altid, at jeg havde gjort det alligevel, for jeg får det 100 procent bedre, når jeg gør det, og jeg er altid roligere og mere produktiv resten af dagen.«
Wesier er også påpasselig med maden, og han fokuserer bevidst på fødevarer, som giver den mest vedvarende energi – for det meste proteiner og komplekse kulhydrater. Da han kom til vores første session, havde han et glas jordnøddesmør med – bare for at være sikker på, at han havde noget af det, der giver ham energi. Kollegerne driller ham, men han har en meget enkel grund.
»Folk har en million undskyldninger for at spise det forkerte eller for at springe måltider over,« siger han. »Det er vanvittigt at tro, at man har adgang til den rette mad hele døgnet. Jeg tænker dagen igennem på forhånd og kalkulerer, hvad jeg har brug for at spise. Det er ligesom at tage en køretur fra Los Angeles til Las Vegas og standse for at tanke benzin. Man skal vide, hvor man kan tanke, ellers ender man med en tom tank ude i ørkenen.« Vi opfordrer vores klienter til at tage mad med, hvis de ikke ved, hvad de vil få. Det gælder særligt på rejser, når man befinder sig i en lufthavn, hvor man kun kan få junkfood. Weiser medbringer nødder, frugt og af og til endda proteinpulver, som han kan røre op i vand og drikke hvor som helst.
Weisers sidste forholdsregel for at sikre balancen mellem arbejde og opladning er at forlade kontoret mellem klokken 17.30 og 18 de fleste dage. Han får meget fra hånden, fordi han er fokuseret. Han har næsten aldrig arbejde med hjem, og han læser ikke e-mails hjemme. I stedet tilbringer han tiden fra klokken 18 til sengetid med sin kone og to små børn. »Jeg har tid for mig selv om morgenen,« siger han. »De tidlige aftentimer er reserveret familien. Jeg har brug for begge dele, og begge dele lader mig op.«
Weiser opdagede instinktivt det, som de fleste af os er nødt til at finde ud af på en mere systematisk måde. Vi er mere produktive på arbejde, når vi regelmæssigt lader op, og vi er i topform, når vi veksler mellem aktiv opladning såsom motion eller leg og mere passive former såsom meditation, hvile eller søvn.
Kig på opladningskvadranterne på side 59. Hvor godt administrerer du din fysiske energi? Bruger du mest tid på højre eller venstre side af den lodrette akse?
Tænk på, hvordan du reagerer, når der er pres på dig. Arbejder du hårdere, spiser du mere og dårligere, sover og motionerer mindre? Arbejder du i lange stræk uden pause? Disse adfærdsmønstre er udtryk for en lineær adfærd. Hvordan kan du skabe en bedre balance mellem energiforbrug og opladning i hverdagen?
Tænk over, hvad du gør for at lade dig selv op i løbet af en arbejdsdag. Hvad kan du – i relation til det foregående kapitel – gøre for bedre at sikre, at du både får aktiv og passiv opladning i løbet af arbejdsdagen?