Hvornår hørte du sidst det lille ‘ping’, som fortæller, at der er kommet en e-mail? Hvor hurtigt reagerede du? Har du googlet noget inden for de sidste par timer? Har du tjekket din Twitter, Facebook eller LinkedIn? Har du set en video på YouTube? Købt noget på nettet? Tjekket dine aktier? Læst overskrifterne i nyhederne? Hvornår sendte du sidst en sms, mens du var på vej fra et møde til et andet?
Hvad er det længste tidsrum, du har gået uden at tjekke din e-mail i den sidste måned? Hvor længe fokuserer du på en ting ad gangen? Hvornår har du sidst brugt en time i løbet af dagen på bare at tænke kreativt eller langsigtet uden at blive forstyrret? Hvor tit læner du dig tilbage, tager en dyb vejrtrækning og lader tankerne falde til ro? Kan du huske et tilfælde for nylig, hvor du virkelig har følt dig ovenpå?
FOKUSKVADRANTERNE
(Selvudfoldelse)
»Alle ved, hvad opmærksomhed er,« skrev William James i 1890.1 »Det er, når hjernen klart og levende kaster sig over ét af adskillige samtidige mulige objekter eller tankesæt … Opmærksomhed omfatter, at man trækker sig bort fra nogle ting for at beskæftige sig intensivt med andre.«
Er der nogen tvivl om, at vores opmærksomhed er under belejring? Hver dag bliver der sendt mere end to milliarder e-mails. I 2009 anslog man, at der fandtes 75 millioner bloggere og mere end 50 millioner websites. Der udgives mere end 500.000 bøger om året, 400.000 videnskabelige tidsskrifter og 18.000 magasiner. I 2005, da Google besluttede at holde op med at tælle de sider, søgemaskinen leder frem til, var antallet nået op på 8.168.684.336.
»Jeg har det somme tider som kuglen i en pinballmaskine,« sagde en leder i en stor bank til os. »Jeg rikochetterer rundt mellem tingene. Jeg møder hver morgen, og det første, jeg ser, er computerskærmen, som stirrer på mig med alle de mails, der kommet i løbet af natten. Så begynder jeg at besvare dem, og så begynder telefonen at ringe, og folk begynder at strømme ind i mit kontor med spørgsmål og krav. Jeg giver dem kun halvdelen af min opmærksomhed, fordi jeg har to andre skærme, som fortæller mig, hvad der foregår på verdens finansielle marked. Hvis jeg kigger ud i kontoret, kan jeg se hundredvis af aktiehandlere, der gør det samme som jeg: stirrer på skærme, taster på deres tastaturer og taler i telefon. Dette fortsætter hele dagen – det ene krav afløser det andet, afbrudt af møder, hvor alle bruger halvdelen af tiden på at besvare e-mails på deres BlackBerry. Det sjove – eller det sørgelige – er, at der er mange aftener, hvor jeg går hjem klokken 19 eller 20, efter 12 timers arbejde, og simpelthen ikke kan huske, hvad jeg har foretaget mig hele dagen.«
Viden er magt, som sir Francis Bacon sagde i 1597, men der findes måske en omvendt proportionalitet mellem den viden, som er tilgængelig for os, og vores evne til at få mening ud af den. Herbert Simon, en polyhistor, som skrev mere end 1000 videnskabelige artikler og fik Nobelprisen i økonomi, forudså den nuværende opmærksomhedskrise for 40 år siden. »Det er meget tydeligt, hvad videnstrømmen koster,« skrev han i 1971, »den koster modtagernes opmærksomhed. Derfor skaber en rigdom af viden en fattigdom af opmærksomhed.«2
Hvad vil du foretrække: en arbejdsdag, hvor du gør en lille smule fremskridt på en hel masse små opgaver, eller en dag, hvor du gør et kæmpe fremskridt på et vigtigt projekt? Langt de fleste fortæller os, at de foretrækker dybde frem for bredde og kvalitet frem for kvantitet. Men det er ikke sådan, vi lever og arbejder.
Alle, som har børn, ved, at de sjældent gør én ting ad gangen. Blandt unge mellem 14 og 21 benytter mere end en tredjedel mellem fem og otte forskellige medier på én gang, mens de laver lektier – lytter til musik, tjekker Facebook, sms’er, bruger Twitter og surfer på nettet. Vi andre er ikke meget anderledes. I en ofte citeret undersøgelse studerede Gloria Mark fra University of California i Irvine medarbejderne i to teknologivirksomheder og opdagede, at de i snit brugte 11 minutter om dagen på et givet projekt. Selv disse 11 minutter var opdelt i perioder, som ikke varede længere end tre minutter. På Microsoft opdagede forskeren Mary Czerwinski, at programmørerne arbejdede med otte skærmbilleder på en gang og maksimalt så i 20 sekunder på et af dem, før de gik videre. Czerwinski har sagt, at hun selv anser 20 minutters uafbrudt arbejde for en stor sejr.
Konsekvensen er, at vores liv er blevet opdelt i mindre og mindre perioder med fokus. Vi gør flere ting end nogensinde, men vi har mistet kontrollen over vores opmærksomhed. Mere end halvdelen af alle arbejdende amerikanere siger, at de bliver afledt så ofte, at de rent faktisk har svært ved at få arbejdet gjort. Vi har så travlt med at følge med, at vi slet ikke ser, at vores måde at arbejde på ikke fungerer.
FOKUSKVADRANTERNE
Ganske som vi bevæger os mellem fire forskellige følelsestilstande, alt efter hvad der foregår i vores liv, har vi også fire opmærksomhedstilstande. De er afbilledet i skemaet i begyndelsen af dette kapitel. Den vandrette akse refererer til kvaliteten af vores opmærksomhed, fra ukoncentreret til engageret. Den lodrette akse refererer til vores opmærksomhedsspand fra smalt til bredt.
Vi yder bedst, når vi befinder os i den højpositive emotionelle kvadrant, og på samme måde er den øverste højre fokuskvadrant stedet, hvor vi fokuserer bedst, når vi vil opnå specifikke mål. Tænk på en stor performer i aktion. Man behøver bare at se øjnene hos en atlet som Roger Federer, Michael Phelps eller Derek Jeter for at forstå, hvor koncentrerede og ekstremt fokuserede de er. Det er ikke anderledes for en hjertekirurg, en jagerpilot, en balletdanser eller en advokat, som leverer sin afsluttende procedure i retten. Al deres opmærksomhed – deres kognitive energi – er rettet mod opgaven. Det er evnen til holde distraktion borte, selv under hårdt pres, som adskiller dem fra mindre dygtige kolleger.
Psykologen Mihaly Csikszentmihalyi kalder denne form for intense fokus ‘flow’ og definerer det simpelthen som »den tilstand, hvor folk er så opslugt af det, de laver, at intet andet betyder noget«.3 Evnen til at styre vores opmærksomhed, siger han, er afgørende for en optimal præstation og for virkelig tilfredsstillelse. Andre deler dette synspunkt. »En dygtig regulering af opmærksomheden,« skriver Winifred Gallagher i Rapt: Attention and the Focused Life, »er altafgørende for et godt liv og nøglen til at forbedre så godt som alle aspekter af ens virke, fra humør over produktivitet til forholdet til andre.« 4
De ydre forhindringer for virkelig fokusering er større end nogensinde, og kravene til vores opmærksomhed stiger hele tiden. »Vores måde at leve på undergraver vores evne til at være meget opmærksomme i længere tid,« siger Maggie Jackson i Distracted: The Erosion of Attention and the Coming Dark Age.5 »Mens vi skaber et liv, som er præget af distraktion, mister vi evnen til at skabe og bevare visdom … og vi glider hen imod en tilstand af uvidenhed, som paradoksalt nok er affødt af en overflod af information og sammenhæng.«
På grund af den måde, vores hjerne er skabt, lærer vi rent faktisk mindre, når vi præsenteres for meget information på en gang. Vi kan langt bedre fordøje den, når den præsenteres for os i etaper med afstemte intervaller, fordi det giver os tid til virkelig at opsuge den og lagre den i hukommelsen. Når vi prøver at tage for meget ind på en gang, bliver vi let overbelastede. To forskere ved Harvard, Anthony Wagner og Daniel Schacter – som er eksperter i hukommelse – foretog et forsøg, hvor de bad deltagerne om at huske en liste af ord. Den første gruppe fik forevist alle ordene samtidig – og flere gange. Den anden gruppe fik forevist færre ord ad gangen over længere tid. Når deltagerne skulle huske alle ordene, var den anden gruppe klart den bedste.
»Indlæring foregår bedre, når ny information indarbejdes gradvist i hukommelsen, end når den bliver præsenteret på én gang,« skriver John Medina, leder af The Brain Center for Applied Learning Research ved Seattle Pacific University og forfatter til Brain Rules.6 »Gentagen adgang til information med specifikke intervaller er den mest effektive måde at lagre erindringer i hjernen på.« Men vores adgang til mere og mere information og flere og flere måder at dele den på får os ofte til at opføre os som børn, der bliver sluppet løs i en slikbutik. Vi prøver at få det hele. Vi har kultiveret den kortvarige opmærksomhed til et punkt, hvor vi næsten er stolte af det. Det viser, at vi er travle, effektive og dygtige folk, som kan have flere bolde i luften samtidig.
Ofte er vi slet ikke klar over, at vi ikke foretager bevidste og hensigtsmæssige valg for, hvor vi skal rette vores opmærksomhed hen. Vi skifter reaktivt og reflektorisk fokus, når noget nyt tiltrækker os. Det er kendetegnet for kvadranten øverst til venstre, som vi kalder den reaktive zone. Tænk på din egen pavlovske reaktion på det lille ‘ping’, som viser, at du har fået en mail. Reagerer du, fordi det er vigtigt – eller per automatik? Det er, som om nogen kaster bolde imod os dagen lang, og vi tror, at det er vores opgave at holde dem alle i luften. Vi tillægger det større værdi at have mange bolde i luften end at sætte tingene i sammenhæng, opsummere og prioritere – hvilket er de rigtige fremgangsmåder, når man skal skabe noget af værdi.
I stedet for at opstille og fastholde en dagsorden, som er vores, bruger vi vores opmærksomhed på øjeblikkets tilsyneladende vigtigste krav. Hvor mange af jer, spørger vi vores klienter, tror, at I er gode til at multitaske? Nogle hænder skyder i vejret, lidt tøvende, hvorefter flere følger efter, som om de første har givet tilladelse til at acceptere en overlevelsesstrategi, som næsten alle bruger. Hvor mange af jer, spørger vi så, mener, at multitasking er en nødvendig færdighed i jeres arbejde? Her ryger alle hænder i vejret. Multitasking er – ifølge den gængse opfattelse – den eneste måde at forholde sig til de konkurrerende krav, vi står over for hver dag.
Igen antager vi, at mennesket fungerer ligesom maskiner. Multitasking er et begreb, som opstod i computerverdenen. I begyndelsen af 60‘erne opdagede programmører, at de kunne øge deres effektivitet ved at sætte mikroprocessorer til at udføre adskillige funktioner på en gang. Mennesket ejer ikke den evne. I modsætning til computere er vi skabt til at gøre tingene en efter en. Vores hjerne er ude af stand til at være opmærksom på flere ting ad gangen. Hvis vi skal bevæge os fra en opgave til en anden, skal vi sige til os selv: »Nu vil jeg gøre det der i stedet for det her.« Dette kaldes ‘at skifte mål’ eller ‘at skifte opgave’. Det skaber noget, som kaldes ‘omskiftningstid’, som er den tid, det tager at flytte vores fokus fra én opgave til en anden.
MYTEN OM MULTITASKING
Med store omkostninger har vi overbevist os selv om, at vi kan gøre flere ting på én gang. Konsekvenserne af denne falske tro ses meget tydeligt ved bilkørsel. Hvor svært kan det være, siger vi til os selv, at køre og tale samtidig? Hvorfor ikke bruge de lange timer i bilen til at få afviklet nogle vigtige telefonsamtaler, så vi kan være mere effektive? Svaret er rystende.
Hvis vi taler i mobiltelefon i bilen, har vi fire gange større risiko for at komme ud for en ulykke – hvilket svarer til en chauffør med en promille på 0,8. Det er nok til at overtræde loven mange steder. Risikoen er den samme, uanset om man holder telefonen op mod øret eller bruger et headset. I begge tilfælde, viser undersøgelser, genererer chaufføren billeder af den usynlige person i den anden ende, hvilket påvirker evnen til at bearbejde rumlige indtryk. »Problemet er ikke, at man ikke har hænderne på rattet,« siger David Strayer, leder af The Applied Cognition Laboratory ved University of Utah. »Problemet er, at man ikke har tankerne på vejen.«7
‘Omskiftningstiden’ stiger alt efter kompleksiteten af opgaver. Jo mere opmærksomhed en opgave kræver, jo mindre opmærksomhed er der tilovers til andre ting, og jo længere tager det at skifte fokus fra den ene opgave til den anden. Når det gælder bilkørsel, er det at sms’e langt farligere end at tale i telefon. Forskere ved Virginia Tech Transportation Institute opdagede dette ved at sætte kameraer i førerkabinen i 100 langturslastbiler over en periode på 18 måneder.
Det viste sig rystende nok, at chaufførerne havde 23 gange så stor en risiko for at blive involveret i et sammenstød, når de sms’ede, som når de ikke gjorde. I praksis fokuserede de fem sekunder ad gangen på deres sms – hvilket svarer til, at lastbilen kørte næsten 100 meter, mens chaufføren havde bind for øjnene. »Sms er et risikounivers for sig,« siger Rich Hanowski, som ledede undersøgelsen.8 Efterfølgende studier har bekræftet, at selv chauffører i mindre, mere manøvrerbare biler har næsten samme risiko som lastbilchaufførerne.
Den vigtigste årsag til, at vi multitasker, er muligvis vores ønske om at være connected. Teknologien gør det uendelig let. Accept, tilhørsfølelse og følelsen af at være ‘på’ er særlig udtalt hos unge, hvilket er med til at forklare resultatet af en nyere undersøgelse lavet af The Nielsen Company.9 Teenagere sendte og modtog i snit 2300 sms’er i 2008 – dobbelt så mange som året før. Det er måske ironisk, at sms-kulturens uhæmmede vækst også kan siges at afspejle det faktum, at korte beskeder ikke er særlig tilfredsstillende. Når vi opdager, at en kilde til fornøjelse ikke lever op til vores forventninger, sætter vi som regel dosis op. Med hensyn til sms er omkostningen den, at jo flere beskeder, vi sender og modtager, jo hyppigere afbryder vi det, vi ellers er i gang med.
Linda Stone, som er tidligere researcher for Apple og Microsoft, har opfundet udtrykket ‘kontinuerlig delt opmærksomhed’ til at beskrive dette fænomen.10 »Vi har strakt vores opmærksomhedsbåndbredde til det yderste,« har hun skrevet. »Med kontinuerlig delt opmærksomhed fokuserer vi på hovedformålet, mens vi scanner horisonten for at se, om noget vigtigere skulle vise sig … at have travlt og være på er at føle sig i live. Men konsekvensen er, at vi er overstimulerede, opkørte og utilfredse.«
Tænk på, hvordan dette paradoks kommer til udtryk på arbejdspladsen. Hvornår talte du sidst med en kollega og greb dig selv i at kigge ud af øjenkrogen for at læse en ny e-mail? Eller de gange, hvor du har talt i telefon, mens du skimmede nye mails og måske endda svarede på dem. Motivationen er til dels at få mere fra hånden, at følge med. Men denne form for adfærd er nok også et udtryk for vores umættelige trang til afveksling – sulten, vi alle føler efter den næste nye ting.
Ironisk nok får multitasking os ofte til at føle os mere tomme og ensomme. Det sker til dels, fordi den delte opmærksomhed gør vores kontakt med andre mere overfladisk. ‘Omskiftningstiden’ gælder også mennesker. Hvornår talte du sidst med nogen i telefonen og hørte en stilfærdig klikken på et tastatur i baggrunden? Og hvordan føltes det? ‘Nedvurderet’ og ‘ubetydelig’ er de hyppigste svar, og det kan næppe være anderledes. Multitasking sender en klar meddelelse: »Du er ikke vigtig nok til at få min fulde opmærksomhed.«
Delt opmærksomhed gør også, at du ikke opfatter alt, hvad den anden siger. »Det gør ikke noget,« sagde en klient til os, »for jeg forstår essensen.« Hvad hun i virkeligheden mente, var overskrifterne. Når vi er tilfredse med overskrifterne, giver vi afkald på essensen – kompleksiteten, nuancen og dybden.
Når vi deler vores opmærksomhed, husker vi også mindre. Hvis vi er fokuserede, bestemmer hjernens hippocampus, som er den del af hjernen, som lagrer hukommelse. Når vores opmærksomhed er mere delt, tager striatum over – den subkortikale del af hjernen, som rummer mere rutineprægede aktiviteter. På den måde bliver vores hukommelse mere vag og fragmenteret. Forskere på UCLA har også fundet ud af, at deltagerne i et multitaskingforsøg var betydelig dårligere til at placere det, de lærte, i en kontekst. De huskede fakta, men de mistede muligheden for at bruge disse fakta i en mere udstrakt grad – de kunne ikke generalisere og skabe et bredere princip ud fra fakta.
Den anden grund til, at vi kæmper med at fastholde information, når vi multitasker, er, at vi har en meget begrænset kapacitet af det, der kaldes ‘arbejdshukommelse’. Det er den korttidshukommelse, som vi bruger til at navigere i en given situation, hvor vi har brug for at trække på de informationer, vi sidst har modtaget. Et eksempel på arbejdshukommelsens begrænsninger gav Maggie Jackson i en undersøgelse, som viste, at folk husker betydelig færre fakta fra et nyhedsindslag på tv, når der kører et banner i bunden af skærmen. Vores arbejdshukommelse er ikke stor nok til at følge både indslaget og banneret, og derfor går vi glip af bidder af begge dele. Jackson bemærker også, at »samtidige strømme af information flader indholdet ud og gør det svært at prioritere«.11 Når vi prøver at gøre flere ting ad gangen, bliver vi ufølsomme over for forskellene på dem – det hele bliver til en lind strøm af information. Tænk bare på den autistiske Raymond, spillet af Dustin Hoffman, som strøede om sig med oplysninger uden nogen særlig relevans i filmen Rain Man.
Vi bliver heller ikke bedre til at multitaske. Intet tyder på, for eksempel, at unge mennesker i teenagealderen og 20‘erne, som trods alt er vokset op med teknologien, er bedre til at multitaske end resten af os. På Oxford University testede forskere en gruppe personer i aldersgruppen 18-29 over for en gruppe i alderen 35-39. Prøven gik ud på at oversætte billeder til tal. Når forskerne afbrød deltagerne i de to grupper undervejs, var effekten på deres hurtighed og præcision ens for begge grupper. Den eneste virkelige forskel på generationerne lader til at være, at de yngre mennesker faktisk foretrækker at foretage sig flere ting på én gang. »Det ser næsten ud til, at de helst vil scanne omgivelserne efter ny information i stedet for at betragte den, de allerede har,« siger Cliff Nass, forsker ved Stanford University. »Vi ved ikke, om der er fordele ved det, men indtil videre har vi ikke fundet nogen.«
David Meyer, ledende forsker på området og chef for The Brain, Cognition, and Action Laboratory på University of Michigan, er overbevist om, at vi aldrig vil finde fordele. »Øvelse kan hjælpe en til at modvirke nogle af de ineffektive sider ved at opbygge bedre strategier for at multitaske,« siger han. »Men bortset fra sjældne tilfælde kan man øve, til man er blå i hovedet. Man bliver aldrig lige så effektiv, som hvis man koncentrerer sig om én ting ad gangen. Punktum. Sådan er det.«12
UDE AF SYNE, UDE AF SIND
Den mest overraskende ulempe ved multitasking ses i flere og flere undersøgelser, som viser, at det ikke er nogen effektiv arbejdsform. I en undersøgelse, som Meyer og hans kolleger lavede i 2001, fandt de, at deltagere, som vekslede mellem to forskellige opgaver, brugte 25 procent længere tid på at gøre dem færdige end deltagere, som løste dem en ad gangen. Forskellen lå i den samlede omskiftningstid, som kræves ved multitasking. I en lignende undersøgelse fandt forskeren Gloria Mack fra UC Irvine, at hver gang computerprogrammørerne, hun studerede, skiftede fra én opgave til en anden, brugte de i snit 25 minutter på at skifte tilbage til den oprindelige opgave – hvis de overhovedet gjorde det.
Når vi bliver distraheret af noget nyt, glemmer vi ofte vores oprindelige opgave. Da vores arbejdshukommelse ikke er så stor, kommer ‘ude af syne’ ofte til at betyde ‘ude af sind’. Ironisk nok var den måde, Macks programmører holdt rede på deres forskellige opgaver, meget primitiv. De skrev dem ned på gule post-it-sedler, som de satte rundt omkring på computerskærmen. Denne dosmeragtige løsning lod til at hjælpe dem med at undgå at glemme uløste opgaver, når de skiftede mellem flere. Prisen var, at de forskellige opgaver på sedlerne i sig selv fungerede som et distraherende element.
Den ultimative følge af at have mange bolde i luften er ikke overfladiskhed, men overbebyrdelse. Det er afbildet i den nederste venstre zone på skemaet først i kapitlet. Vi kalder dette ‘spredt opmærksomhed’, og det angiver forskellen på at have et kort opmærksomhedsspænd og slet ikke at være i stand til at fokusere. »Jeg kan simpelthen ikke tænke,« er udtryk for en tilstand, vi alle kender, hvis vi er meget sultne, bange eller har for meget om ørerne. Hvis man ikke kan fastholde opmærksomheden overhovedet, og tilstanden bliver voldsommere og vedvarende, bliver den somme tider diagnosticeret som attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) og behandlet med stoffer som Ritalin og Adderall. Men i dagens samfund er der en stadig mere udvisket grænse imellem det, som opfattes som nødvendigt eller optimalt, når det gælder om at kunne være opmærksom, og det, som rent faktisk er sygeligt.
Tænk på de primære symptomer på ADHD, som de er defineret i DSM-IV Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders of the American Psychiatric Association:
• Har ofte besvær med at fastholde opmærksomheden på en opgave.
• Synes ofte ikke at lytte til direkte tiltale.
• Har ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter.
• Undgår, bryder sig ikke om eller er tøvende på at indlade sig på opgaver, som kræver en længerevarende mental indsats.
• Bliver let afledt af ydre stimuli.
Kender du nogen, der udviser disse symptomer? Eller sagt på en anden måde – kender du nogen, der ikke gør? Psykiateren Edward Hallowell, som er specialist i ADHD, siger det sådan: »Engang passede symptomerne på ADHD kun på nogle få. I dag synes de at passe på næsten alle.«13 I næsten alle de virksomheder, vi har arbejdet med, er virksomhedskulturen kendetegnet ved ADHD-symptomerne herover, hvilket i høj grad skyldes, at et kort opmærksomhedsspænd i dag er accepteret som normen. Vi har ikke forstået, at opmærksomhed er en evne, som både skal holdes målrettet ved lige og regelmæssigt genoplades.
Når vi forfalder til distraktioner reaktivt eller på grund af dovenskab – og havner i de venstre kvadranter – reducerer vi vores kognitive kapacitet, variationen i vores oplevelse og i sidste ende vores effektivitet. Som Maggie Jackson siger: »Vi accepterer i stigende grad at lade os tryllebinde af livets trivialiteter uden at sortere. Hvis man skal tilføre et liv med opsplittet opmærksomhed noget positivt … må man først og fremmest prøve at skaffe tid og plads til refleksion. Refleksion er sværdet i stenen, når det gælder trivsel i en kompleks, foranderlig verden. I effektivitetens navn udvander vi nogle af de egenskaber, som gør os til mennesker.«14
Med mere information og flere måder at kommunikere på er det sværere end nogensinde at opbygge vores evne til fordybelse. »Det at fordybe sig,« siger Winifred Gallagher, »hvad enten det er i en bæk med fisk eller en roman, et hobbyprojekt eller en bøn, øges ens evne til at koncentrere sig. Det udvider ens indre grænser og sætter humøret i vejret. Men vigtigst af alt får det en til at føle, at livet er værd at leve.«15
Hvordan får vi bedst magten over vores opmærksomhed tilbage?
Lad være med at gøre to ting på én gang. Det går med sikkerhed ud over begge dele. Hvis du taler i telefon, så lad være med at åbne og besvare e-mails. Den, du taler med, vil uvægerlig føle sig dårligt behandlet – med rette. Det, du siger, er i realiteten: »Du er ikke min fulde opmærksomhed værd.«
Luk dit e-mail-program mindst en time om dagen, så du kan bruge din fulde opmærksomhed på en vigtig opgave. Din chance for at lykkes vil forøges, hvis du vælger det samme tidspunkt hver dag, så det på et tidspunkt bliver et indarbejdet ritual.
Spørg en kollega, om de fem symptomer på ADHD på side 194 passer på dig. Hvad kan du gøre for at forbedre kvaliteten af dit fokus og din opmærksomhed?