FØR DU GÅR I GANG

Før du går i gang med at bage, skal du lære færdselsreglerne i et køkken. Dem skal du kende for at undgå at komme til skade eller blive syg af maden, du laver.

Vask hænder, hver gang du begynder at lave noget nyt. Fx hvis du har skrællet gulerødder og så skal til at ælte en dej.

Vask skåle, piskeris, knive og hænder grundigt, efter du har arbejdet med rå æg.

Stil hurtigt dine indkøb af fx fløde, mælk og æg i køleskabet, når du kommer hjem. Køleskabet skal være højst 5 grader.

Kolonialvarer som fx mel, gryn og sukker skal stilles mørkt og køligt, fx i et skab eller en skuffe.

Når du har varme eller lune rester, som fx kagecreme eller et stykke pizza, skal de stilles i køleskabet så hurtigt som muligt. Pak maden godt ind, eller læg den i en beholder, der tildækkes med låg eller plastfilm. Brød og boller skal ikke i køleskabet, men opbevares tørt, fx i en brødkasse, eller læg dem i en plasticmadpose, når de er afkølede.

Pas på varme bageplader og kageforme. Brug tykke og tørre grydelapper. Stil aldrig varme bradepander og lignende tæt på bordkanten, så de kan vælte.

Arbejd altid roligt, når du bruger knive eller har varme bageplader og kageforme omkring dig. Pjat ikke i køkkenet, så går det let galt.

FØRSTEHJÆLP

•FORBRÆNDING Hæld koldt vand på det forbrændte sted – så hurtigt som muligt! Hvis du er meget forbrændt, så lad det forbrændte område blive i koldt vand, indtil det holder op med at gøre ondt. Det kan vare et godt stykke tid.

•SNITSÅR Hold hånden op i luften. Vikl et stykke ren køkkenrulle stramt om såret. Sæt plaster på, når det ikke bløder så meget mere. Hvis det ikke holder op med at bløde, skal det måske sys, og du må til læge.

En gærdej må ikke blive for tør og stiv. Der er forskel på, hvor meget væske mel kan ‘suge’.

Gem ca. 1 dl mel af den mængde, der er angivet i opskriften, og vent med at ælte det i, til du ved, om det er nødvendigt. Ælt altid dejen grundigt, så bliver brødet og bollerne mere luftige, og det giver en god konsistens og smag. Brug kræfter, når du ælter dejen. Skub med håndroden og rul dejen sammen igen – ælt min. 200 gange.

Brød og boller smager af mere, hvis man bruger mindre gær og lader dejen hæve længe – evt. i køleskab. Det kaldes koldhævning eller langtidshævning.

Når du har formet bollerne eller brødene, bliver de flottest, hvis de får lov til at hæve på bagepladen i min. ½ time. Om vinteren, eller hvis det er koldt, kan det tage længere tid.

Vær sikker på, at brød og boller er bagt færdige, før de bliver afkølet. Bank på undersiden af brødene – de er færdige, hvis det lyder hult.

Skal boller og brød gemmes, kommes brødet i fryseposer, mens det er nybagt og lunt og lægges straks i fryseren. Så skiller skorpen ikke fra krummen.

Hvis dejen ikke hæver, var væsken måske for varm, så gærens celler døde og derfor ikke kunne arbejde i dejen.

Hvis dejen kun hæver lidt, kan det skyldes for kold væske, eller at dejen har stået til hævning et koldt sted og skal have mere varme, før gæren kan arbejde.

Hvis dejen er tung og fast, er der sikkert kommet for meget mel i. Dejen skal være smidig og ikke klæbende. Man skal ikke tilsætte alt melet på én gang, men lidt ad gangen. Tilsæt evt. lidt olie til dejen – hvis der tilsættes vand, bliver dejen stiv og umulig at arbejde med.

Hvis brødet sprækker i skorpen, har det ikke hævet længe nok, efter det blev formet.

Hvis brødet er tørt og smuldrende, kan det skyldes, at der er for meget groft mel i.

Hvis brødet er for tungt og massivt, kan der være brugt for meget surmælksprodukt eller for meget fedtstof.

Hvis din kage eller dit brød skal blive vellykket, er det vigtigt, at du vejer og måler alt præcist. Start med at finde alle ting frem, du skal bruge. Du kan bruge vægt eller decilitermål og måleskeer. Der er forskellige måder at lave dej til kager på. Læs opskriften grundigt og følg den altid punkt for punkt.

Hvis kagen er klæg, er den ikke bagt nok. Stik et lille træspid eller en lille kniv i en bagt kage. Hvis der er rå dej på, skal kagen bage lidt mere.

Hvis kagen er mørkebrun eller direkte sort, har den fået for meget varme, den har bagt for længe eller stået for højt i ovnen. Hvis du ser, at kagen er ved at blive for mørk, men stadig er rå i midten, så læg et stykke bagepapir eller stanniol over kagen og bag videre.

Hvis kagen falder sammen, og dejen består af pisket æg, er de ikke pisket længe nok, eller måske er ovnlågen blevet åbnet for mange gange.

Når du har fundet den opskrift, du vil lave, så start med at læse hele opskriften igennem.

I opskriften kan du se, hvad temperaturen på ovnen skal være – temperaturen er generelt angivet ved ikke-varmluft. Indstil ovnen på ’almindelig over- og undervarme’. Hvis der er flere plader i ovnen på én gang, skal den indstilles på ’varmluft’. Når ovnen er indstillet på varmluft, skal ovnteperaturen være 25 grader lavere end ved almindelig over- og undervarme.

Hvis der er noget, du ikke ved eller er usikker på, hvordan man gør, kan du måske i bogen finde billeder, der tydeligt viser fremgangsmåden.

Trin for trin-billederne med udførlige instruktioner er samlet bagerst i bogen (se her og frem). Hvis du stadig er i tvivl, så spørg en voksen om hjælp.

Ved hver opskrift er der et mærke, der giver dig et praj om, hvor svær opskriften er at lave.

LIDT SVÆR betyder, at der er mere at holde øje med, når du skal lave denne opskrift.

SVÆR betyder, at der er en del at lave og holde øje med, når du skal lave opskriften. Du skal før have prøvet at bage eller lave mad i et køkken, inden du går i gang med en svær opskrift på egen hånd. Den kræver opmærksomhed og lidt mere tid.

Her ser du de mest almindelige bageredskaber til at lave dej med og kageforme til at bage i. Hvis formene er af stål, kan de ikke tåle at komme i opvaskemaskinen. Brug skraber eller palet til at fjerne dej på bordet eller fra skålen med. Dejskrabere er også gode til at få dej ud af en skål med.