Der findes to slags forspil. Mandens og kvindens. Mandens forspil starter lang tid før kvindens, og det foregår uden for sengen. Det kan sagtens være, at han er i gang med forspillet, når han fx kigger på kvinden under middagen og tænker på, hvor herligt det bliver at stikke den op i hende. Eller når hun foreslår, at de åbner en flaske vin og hygger lidt, så kører hans indre forspil for fuld skrue, og smiler hun til ham med de der øjne, du ved nok, så er han mør. Forspillet er allerede forbi, og i samme øjeblik, de lægger sig på madrassen, begynder sexakten for ham. Han har ikke brug for at nusse og kæle for at blive varmet op, og hans ophidselse er ikke en kurve, der starter ved nul og stiger for hvert kys. Nej, han er varmet op, og han er allerede så ophidset, at han kunne trænge op gennem hendes trusser, hvis det sku’ være. Det er kun, fordi han er sådan en flink fyr, der tænker på, hvad hun kan lide, og hvad hun har brug for, at han ligger i 30 minutter og masserer skuldre og kildrer ryg. Er der så noget at sige til, at han somme tider kommer for tidligt? Men selvom det er forståeligt, at han ikke kan holde den kørende ret meget længere, så er det mandens helt store udfordring at kunne rumme og holde på en stor mængde seksuel energi, og ikke forløse den, før det helt rette tidspunkt. En dygtig elsker har den evne at kunne holde og rumme meget seksuel energi, og det er også det, seksualundervisere på skoler kan lære de unge fyre.
At holde igen. De unge fyre vil få gavn af at lære at lave start-/ stopteknik, så de kan kontrollere sædafgangen. De skulle opfordres til at træne deres bækkenbundsmuskler, ligesom de træner deres overarme og mavemuskler. Det vil give dem bedre orgasmer og mere kontrol over situationen. For selvom kvinderne kan øve sig i at starte forspillet under middagen, så skal mændene stadig kunne vente, holde, rumme og først til allersidst forløse energien. Det vil være den største udvikling inden for erotik.
Erotisk opvarmning starter om morgenen under farvelkysset ude i entreen, inden hun løber ud ad døren. Det ville i hvert fald være godt, hvis det gjorde. Hvis hun kan mærke fra morgenstunden, at der er god kontakt imellem dem, og de løbende dagen igennem har noget lir kørende, er der skabt en solid bund for erotik. At det rigtige forspil så først starter inde i sengen, er en anden sag, men det er, fordi hendes tanker ikke har benzin nok til, at hun kan gå direkte fra middagsbordet til samlejet. Hun skal mærke ham, dufte, smage, høre og se ham. Alle sanserne skal sættes i gang. Det er ikke nok med de visuelle tanker om sex, skønt det hjælper; forspillet er stadig uundværligt.
Formålet er at få tankerne væk fra dagens praktiske gøremål og få fokus ned i kroppen. Derfor er en omgang håndfast massage ofte en god start, ligesom kys og bid i nakken og halsen er en god distraktion fra hverdagens tanker. Hvis berøringerne bliver for fnuglette, og manden meget forsigtigt kilder hende på ryggen, mens hun ligger stille, kan det godt ske, at tankerne bliver højere og kraftigere end berøringerne.
Kvinden har selv et ansvar for at stoppe tankerne, men manden kan også gøre sit. Han skal distrahere hende ved at massere, skrubbe, gnubbe, mase og eventuelt oliere hendes krop. Det bliver ofte dejligere, når der er masser af blød olie. Så kan vi bedre være to delfiner i leg, der bevæger sig hen over madrassen, olierede og smidige. Det føles næsten som et lunt hav, hvor kroppene bliver frie og grænseløse. Der er ikke den store forskel på, hvornår det er forspil, og hvornår det er samleje. Penis bevæger sig ind og trækker sig ud igen. Olieret håndsex er frækt, og oralsex er helt uundværligt. Når vi åbner munden, åbner vi hjertet, maven, kussen, benene. Vi åbner os, når vi giver dybe tungekys, og vi ophidses af vores egne lyde og bevægelser.
Forspil har en eller anden underlig snert af, at vi kun er blevet lukket ind i entreen, men ikke i den fine stue, og at den slags erotik, vi har under et forspil, ikke er lige så ”fin” som samlejet. Tænk, hvis forspillet nogle gange er hovedretten, ligesom en forret godt kan være en hovedret, hvis vi får lidt rigeligere af den. Kvinder ville få meget mere lyst til sex, hvis manden indimellem var lidt smart og sagde: ”I dag skal det bare være forspil. Jeg vil ikke have min pik op i dig, jeg vil bare ligge her og nyde dig og snuse til dig.” Kvinden ville blive fyr og flamme og glæde sig til at ligge og blive kysset, nulret, kildet og rørt ved. Og hun ville også selv gå på opdagelse i hans krop og give ham opmærksomhed alle de steder, hun ikke plejer. Hun ville massere hans hovedbund, kysse ham på halsen, og pludselig ville hun mærke en gevaldig lyst til at stikke hånden ned i hans bukser og give ham en hed omgang sex. Det ville være superspændende for hende, fordi der ikke er noget krav om, at det skal føre til noget bestemt. Det er lidt, som dengang vi var nybegyndere. Da havde vi rigtig god tid til at pirre hinanden længe og gå på en dybdegående opdagelsesrejse i nydelse. Mange år senere er det, som om vi skal nå til hovedretten med det samme.
De fleste mennesker har seksuelle fantasier. Nogle har flere end andre. Nogle har vildere fantasier end andre. Det er oppe i tiden at tale om fantasier, og det er oppe i tiden at leve dem ud. Men vi skal huske på, at der er to former for fantasier. Der er de opbyggelige, og der er ”hold dem for dig selv-fantasierne”.
De opbyggelige er dem, hvor partneren indgår. Dem, som vi går og forestiller os igen og igen, og som vi forhåbentlig en dag får formidlet til partneren: ”En dag, så kunne jeg godt tænke mig …” – Og så er der dem, man skal holde for sig selv. Det er dem, der handler om naboen, naboens hund eller om en trekant med to af ens kolleger.
Mænd er mere fantasifulde end kvinder. Jeg kender ikke nogen mand, der ikke har seksuelle fantasier eller frække billeder på sin indre skærm, men jeg kender en del kvinder, som ikke har. Måske er det, fordi kvinderne ikke tænker over, at deres forestillings- og indlevelsesevne også er fantasi. Fx er det en fantasi at forestille sig, hvordan det ser ud fra mandens vinkel, når han tager hende bagfra. Eller hvordan det føles og ser ud, når han stikker fingrene op i hende. Det er en seksuel fantasi, fordi hun ikke kan se det med sine egne øjne, men kun forestille sig det.
Jeg har engang hørt, at indadvendte kvinder har flere fantasier end udadvendte. Det lyder logisk nok, fordi den indadvendte kvinde bruger mere tid på at reflektere og fantasere. Hun har en glæde ved at tænke interessante tanker, og hvorfor skulle hun dog censurere de erotiske af dem bort? Det er vist her udtrykket ”det stille vand, den dybe grund” har sin oprindelse.
Den udadvendte kvinde har mindre tid til at reflektere. Hun bruger sit krudt i den ydre verden, og det er også der, seksualiteten lever. Hun er nærværende i sexakten og tænder på det, der foregår lige her og nu. Under onani vil mange udadvendte kvinder sikkert kunne tilfredsstille sig selv fysisk, uden at der behøver at være en fantasi, der stimulerer dem.
Det er absolut de færreste mænd, der onanerer uden at bruge deres fantasi. Måske tænker manden på, hvordan han tager sin kone, eller hvordan hun tager ham. Han tænker i hvert fald et eller andet. Men selvom onani er privat, så kan man som kæreste, kone eller elskerinde lære meget af at høre, hvad manden tænker på, når han leger med sig selv. Tænker han hovedsageligt på at blive taget eller at tage? Det er en god oplysning at få, hvis man vil give ham fuld tilfredsstillelse. ”Tør jeg spørge?” Selvfølgelig gør du det!
Det er godt at have fantasier, fordi de virker seksuelt pirrende, og det kan give større og bedre orgasmer. Når vi engang imellem udlever vores fantasier, får vi sanserne med, og oplevelsen bliver flerdimensionel. Vi får så at sige oplevelsen ned i kroppen og mærker, hvordan det virkelig er at få klaps i numsen, eller hvordan det føles at være bundet til en sengestolpe, eller hvad det nu er, vi går og drømmer om. Oplevelsen bliver mangedoblet, når vi samtidig dufter, smager, mærker og ser den.
Det gode ved fantasiverdenen er, at vi selv sidder med on-/offknappen. Vi kan køre den lige så langt ud, som vi vil. Der er ingen regler, og vi kan have fantasier om det mest umoralske overhovedet. Ingen skal bestemme over det, og ingen skal dømme det.
Fantasier kan også være gode at sige højt, fx under forspillet. Nogle gange bliver vi så ophidsede af at tale om fantasien, at den allerede har tjent sit formål.
Mænd har tit opbyggelige seksuelle fantasier, som de meget gerne vil have deres kvinde med på, men de ved ikke rigtig, hvordan de skal få det sagt til hende. De er usikre på, hvordan hun vil reagere, og siger hun først nej én gang, er det svært at tage mod til sig og spørge om det en anden gang. Her er en lille guide til, hvordan han eventuelt kan gøre det:
Find et tidspunkt, fx under forspillet, hvor hun er godt ophidset. Her hvisker du din fantasi til hende: ”En eller anden dag kunne jeg godt tænke mig at binde dig, så jeg kan gøre alt det ved dig, som jeg har lyst til. Det bliver ikke i dag, og måske aldrig, men det ophidser mig at tænke på dig med bind for øjnene og håndleddene bundet til sengen.” Hun hører, hvad du siger, og hun forestiller sig, hvordan det ville være; men du skal ikke spørge ikke, hvad hun synes. Du fortsætter forspillet, hvor du slap, og taler ikke mere om det. Efter ca. ti dage hvisker du nogenlunde det samme igen, mens du denne gang holder hende for øjnene: ”En eller anden dag kunne jeg godt tænke mig at binde dig til sengen og lege med dig. Jeg vil pirre dine sanser og tage dig, lige som jeg har lyst. Først blødt og så hårdt osv.” Når du har beskrevet og visualiseret din fantasi, tager du hånden væk fra hendes øjne og fortsætter jeres erotik. Måske siger hun noget om fantasien, noget hun fx er utryg ved, og så er det op til dig at berolige hende: ”Du kan altid komme fri. Jeg skal nok passe på dig skat, og gøre det rart for dig.” Cirka ti dage senere gør du det igen for tredje og sidste gang. Det foregår ligesom sidst, men denne gang holder du hendes hænder fast oppe over hovedet, mens du fortæller.
Fra nu af taler du ikke mere om fantasien. Så går der en måned eller mindre, og pludselig en dag siger hun: ”Den der (dumme) fantasi, hvad blev det egentlig til med den? Hvornår skulle det lige være? Var det bare noget, du sagde?” Så er det hende, der nævner det, og så er det, du skal være på spring, for nu er hun parat. Nu er æblet modnet, og så skal der handles.
Det er på den måde, man indrullerer kvinder. Gennem deres ører. Man planter et lille frø, nærer det og venter på, at det slår rod og bærer frugt.
Mænd bliver i højere grad indrulleret gennem deres syn, så hvis hun fx drømmer om at blive taget på spisebordet, kan hun lægge sig på bordet og sprede benene, mens hun holder øjenkontakten. Så enkelt er det. Eller hvis hun fantaserer om sex i det fri, så kan hun tage en meget kort, vid nederdel på og foreslå, at de cykler ud i den dyyybe skov og finder et øøøøde sted, hvor de kan tage sig et velfortjent hvil.
Hver tredje danske kvinde kan ikke få orgasme. Og det har ikke noget med fysiologien at gøre. Hun har bare ikke fået øvet sig. Da hun var teenager, kom hun aldrig rigtig i gang, og hvis hun en gang imellem forsøgte, gjorde hun det halvhjertet og gav op. Hun skubbede det ind under gulvtæppet og tænkte, at det nok skulle komme, når hun begyndte at gå i seng med nogen. Men det gjorde det ikke. Når hun var sammen med en fyr, og han spurgte, om hun fik orgasme, hvad skulle hun så svare? Hvis hun svarede nej, vidste hun, at hun skulle igennem en kæmpestor snak om det, og hun ville føle, at der var noget galt med hende, at hun ikke var normal. Og han ville så gerne have, at hun kunne få orgasme, og hvordan skulle hun det, når det aldrig var lykkes for hende før?
Kære Joan,
Jeg er en fyr på 31, der har en dejlig kæreste, som jeg elsker over alt på jorden. Jeg har det problem, at jeg er til S/M. Jeg drømmer om, at min kæreste skal dominere mig, give mig pisk, hælde varm stearin over mig, sætte klemmer i mine bryster, give mig smæk, binde mig og tage mig bagfra med en påspændings-dildo. Jeg har luftet ideen for hende flere gange, men hun lader som ingenting. Jeg håber, du kan give mig et råd, da det er en meget stor lyst, og jeg har overvejet andre veje.
Drømmeren
Kære drømmer
Der er mange fantasier, som sagtens kan integreres i et normalt sexliv. Man kan fx lukke øjnene og forestille sig, at det er en hund, der slikker en, selvom det faktisk er partneren, der ligger og laver arbejdet. Eller fantasere om, at ens kone har lakstøvler på, selvom hun ikke har det. Men lige netop smæk er svært at forestille sig i et samleje, fordi smerten ikke kan mærkes. Derfor synes jeg, at du skal sige til din kæreste, at du har brug for at finde ud af, om du virkelig er masochist, eller om du bare er blevet besat af fantasien om det. Det kan du gøre ved, at du en aften går på besøg i SMIL eller i Det Sorte Selskab. Når du er der, vil du hurtigt finde ud af, om det er noget for dig eller ej. Viser det sig, at du er helt vild med S/M, men samtidig ikke vil miste din kæreste, kan det tænkes, at du med din kærestes samtykke indimellem kan gå på besøg i en af klubberne. Forklar hende, at du udelukkende er der for at være tro over for din seksualitet, og ikke for at knytte bånd til en bestemt person.
Held og lykke med opklaringen!
Kærligst Joan
Så hun simulerede, og pludselig lå hun der på femte år og lod som om. Så er der ikke noget at sige til, at hun ikke har lyst til sex. Hun synes jo ikke, at hun nu kan komme og sige: ”Ved du hvad? Jeg har faktisk spillet skuespil i 5 år.” Han ville blive så ulykkelig over, at hun ikke havde tillid til ham. At hun havde spillet teater. Hvorfor kunne hun ikke have sagt det, som det var?
Men det er jo, fordi hun ikke synes, at hun er god nok, når hun ikke får orgasme. Hun synes ikke, at hun er en rigtig kvinde, fordi hun ikke er med i den store loge af orgastiske kvinder. Hun vil ikke gøre ham ked af det, så han kommer til at tro, at det er ham, der ikke kan tilfredsstille hende.
Hvorfor gør hun ikke noget ved det?
Alle kvinder kan få orgasme. Det er kun et spørgsmål om at prioritere tid og så øve sig.
Men hun synes, hun har prøvet. Hun har læst, haft en vibrator, en ”sommerfugl”, hun er blevet slikket, hun har prøvet med bruseren, men nej, hun orker det faktisk ikke rigtig.
I dag kan man både i Danmark og i udlandet gå på kursus og lære at få orgasme sammen med en orgasmeekspert og finde ud af, hvilke knapper der skal trykkes på.
Det startede i USA i 70’erne, hvor den verdenskendte orgasmeguru Betty Dodson inviterede en masse ikkeorgastiske kvinder til at ligge nøgne i en rundkreds og guidede dem frem til klimaks. Den dag i dag kører hun stadig de samme kurser, og hvis man er rigtig interesseret, kan man blive certificeret orgasmespecialist på nogle få dage.
Det var også hende, der gjorde den japanske vibrator Magic Wand kendt og berømt. Det er sådan en stor mikrofonlignende vibrator med ledning, som hun hævder, har orgasmegaranti. Vibratoren kan købes på hendes hjemmeside www.bettydodson.com og er absolut værd at anskaffe sig. Magic Wand er vældig effektiv og kan gøre underværker, når man lærer den at kende, men orgasmegarantien skal man stadig selv tage ansvar for. Man skal stadig selv spænde musklerne på det rigtige tidspunkt, koncentrere sig på en helt bestemt måde, bevæge kroppen lige der, hvor det gør godt, og trække vejret og alt det andet, der skal til for at opnå orgasme. Man kan ikke regne med, at man bare kan putte den eller en anden vibrator ned på klitoris og så få en orgasme forærende, i hvert fald ikke til at starte med.
Den største grund til, at nogle kvinder ikke kan få orgasme, er, at de ikke har gået nok op i det. De har ikke brugt eftermiddagene, da de var teenagere, til at ligge og øve sig, de har ikke gået på et orgasmekursus, og de har ikke læst bøger og artikler om det. De vil i det hele taget ikke røre ved det, for de synes ikke, at de er gode til det. Det er ligesom dem, der ikke vil have noget med deres økonomi og regnskab at gøre, fordi de fik 5 i matematik i skolen.
Man kan godt lære det, og det er aldrig for sent eller for stor en opgave. Det eneste, der skal til, er, at man gør det til førsteprioritet i en periode på ca. halvanden måned. Hvis man vil være god til klaver, spiller man hver dag. Vil man være god til døvesprog, så øver man døvesprog. Sådan er det med alting. Der skal øves og trænes hver dag.
Når piger kommer til mig og siger, at de er trætte af sex, og nu vil de godt lære at få orgasme, så kommer de ofte på vegne af deres kærester. For egentlig kunne de godt selv leve uden, bortset fra at de keder sig under samleje. Det interesserer dem ikke så meget, sex har aldrig haft topprioritet i deres liv. De gik måske mere op i musik, heste og idræt, da de var teenagere, mens deres veninder susede hjem om eftermiddagen og brugte en times tid på at ligge på sengen og røre ved sig selv.
Barndomshjemmet har også en betydning. Måske brød moderen sig ikke om sex, eller måske blev der bare aldrig talt om det. Det kan også være, at pigen engang fik en reprimande om, ”at hun skulle skamme sig at ligge der og pille sig selv dernede – at hun skulle gå ud og vaske hænderne med det samme.” Men lige meget hvad grunden er, så er det fantastisk, når piger og kvinder i ligegyldig hvilken alder beslutter sig for at gøre noget ved det.
Første skridt på vej mod orgasme er at se på dine kønsdele i et forstørrelsesspejl. Læg dig på ryggen i sengen med et spejl mellem benene, og læg så mærke til, hvad du tænker, når du ser dig selv. Hvis du tænker: ”Ad, hvor ser det grimt og mærkeligt ud,” så har du tydeligvis et fremmedgjort forhold til din krop, som er medvirkende til, at du ikke vælger at lære dig selv at kende seksuelt. Du kan få et mere naturligt forhold ved at have kontakt med dine kønsdele hver dag. Du kan vælge at kigge på dem, ae dem, kilde dem eller holde på dem og give dem varme og omsorg. Nogle piger vælger at barbere sig mellem benene i en periode og smøre missen ind i mandelolie, hvilket er godt, for det er en god måde at være i kontakt med den på. Det er klogt at skulle noget dernede hver dag – for det gør, at du får et bedre forhold til den, og måske oven i købet kommer til at holde af den.
Kvinder, som ikke er vant til at føle eller kigge på deres kønsdele, kan have en modstand imod det. Meget hurtig kommer de negative tanker: ”Nej, hvor er det pinligt og skamfuldt, at jeg ligger her og roder rundt med mig selv!” De hører måske en stemme, der mærkelig nok minder meget om deres mors, og den skal nok få dem til at stoppe. Og det er jo klart; for er der en fordømmende stemme, der hele tiden fortæller dem, at det er flovt, at de ligger der og opfører sig som dyr, så er det ikke særlig motiverende at bruge en halv times tid på onani hver dag. Mange piger skal igennem den proces, hvor de ved, at stemmen kommer, hver gang de lægger sig med vibratoren. Men de har også indset, at den ikke er sand, at den ikke er deres, men at den kommer fra det hjem eller det samfund, de voksede op i. Når pigerne kan begynde at sige: ”Hej, sexforskrækkede stemme. Jeg har ikke brug for dig lige nu! Jeg skal nemlig lige til at lege med mig selv, og jeg glæder mig. Farvel!” – så får de frihed til at give los og være lige så lidenskabelige, stønnende, spjættende og selvudfoldende, som der er brug for, så de kan komme i ekstase og opnå orgasme.
Selv kvinder, der stor set altid har kunnet få orgasme, har stadig en lille stemme eller følelse af, at onani er noget lidt mærkelig noget. Stemmen eller følelsen kan være mere eller mindre dominerende, men den er kraftig nok til, at vi synes, at det er meget privat, og ingen må vide, at vi gør det, eller for den sags skyld hvornår, og de må slet ikke se os. Der er nemlig ingen, der må se, hvordan vi er, når vi har sluppet kontrollen. For vi synes, at vi ser yderst latterlige ud, når vi er frie og vrider os, får tungt åndedræt, vipper underlivet op og ned og rører ved vores kønsdele. Det bryder vores ”pæn pige-hoved” sig ikke om.
Men heldigvis ved vi godt neden under det hele, hvor sundt, smukt og fantastisk det er at slippe kontrollen for en stund og hengive os til kroppens skatkammer af kærlighedskemi. Kvinder, der kender deres egen kropslige ekstase, sammenligner sig ikke med kvindeidealer og skønhedsmodeller. De kan lide sig selv, fordi de mærker, hvor enestående de er, og hvor uendelig meget nydelse de har at give til sig selv og til ham, de har valgt at dele deres tid med.
For at opnå denne herlige tilstand skal du beslutte dig for at gå i orgasmetræningslejr. Hver dag i seks uger skal du huske, at du har en aftale med dig selv. Når du kommer hjem fra arbejde, skal du lægge dig på sengen i en halv time med en vibrator, gerne en Magic Wand. Eller du kan nøjes med at bruge din hånd, hvad mange synes er det bedste.
Du kan også have en dildo liggende, som du kan bruge sammen med vibratoren, efterhånden som du bliver bedre og bedre til at mærke, hvad der giver dig nydelse. To gange om ugen skal du gøre det ekstra dejligt for dig selv, brug halvanden time hver gang. Jo, det er lang tid, men jeg ved, at du senere vil blive lykkelig for, at du prioriterede din seksualitet. Du har allerede brugt så meget tid på alt muligt andet i dit liv, og du kan så meget og er så god til at tilfredsstille din kæreste, men du skal også tænke på dig selv. Du har en kæmpegave inden i dig, der bare ligger og venter på at blive pakket ud. Hvorfor skal du gå glip af den? Hvorfor ikke tage rejsen ind i lystens hule – ganske gratis? Der er måske lige et par små remedier, som noget lækkert olie eller glidecreme, og så er der selvfølgelig indkøb af vibratoren og eventuelt en dildo, men ellers kan du bare gå i gang.
Du kan starte med at lære din vibratorstav at kende. Mærk den vibrere i nakken, på maven, lårene osv., og gå så stille og roligt ned omkring kønsdelene. Kør din stav rundt i hele området, og find ud af, hvor det føles bedst. Det er slet ikke sikkert, at du bryder dig om at blive stimuleret direkte på klitoris. Måske er det dejligst ude i siden eller ovenpå eller tættere på skeden. Det ved kun du, og intet er forkert eller rigtigt. Giv ikke op, selvom det ikke lykkes at finde orgasmen lige med det samme. Du skal blive ved, tro på det og sørge for at bruge den halve time hver dag!
Det er også meget vigtigt, at du ikke ligger og tænker på alt muligt andet. Du skal fokusere dine tanker på sex. Opfind nogle frække situationer, der virker ophidsende. Måske kan du ikke lige komme på nogen, men det er en træningssag at finde noget fræk, saftigt, sjofelt, perverst og grænseoverskridende at tænke på.
Alt i alt skal du koncentrere dig om fire ting på én gang. Du skal bruge vibratoren eller hånden, bevæge underlivet, bruge åndedrættet og tænke frække tanker samtidigt. Det kan godt kræve en halv times træning hver dag, ikke sandt? Ud over den praktiske træning kan du læse erotisk litteratur, tale med veninder, øve dig med kæresten, se erotiske film, gå på orgasmekursus eller til yoga. Du skal gøre dig selv den tjeneste at blive ekspert i orgasmer. Det er ligesom dengang, du skulle lære at køre på cykel. Først kunne du ikke finde balancen – du faldt hele tiden, og du var lige ved at give op, men så var den der! Du kunne cykle, og fra den dag har du altid kunnet holde balancen. Sådan er det også med orgasmer. Har du først fundet den én gang, kan du altid finde den igen.
Rør ved dig selv under samlejet
Når du har fundet ud af, hvordan du får orgasme med dig selv, kan du også få orgasme sammen med en anden. Det gør du ved at røre ved dig selv under samlejet, på samme måde, som du rører dig selv, når du er alene. Hvis du har lært at få orgasme med en vibrator, så læg vibratoren fra dig engang imellem, når du onanerer, så du kan udvide dine færdigheder og opnå orgasme ved at røre dig selv med fingrene.
Du kan også tage din vibrator med ind i samlejet. Det er sjovt og ret så frækt for både dig og ham, og du ved jo præcis, hvordan du skal holde den, og hvor den skal vibrere for at det giver bonus. Jeg er stensikker på, at din partner hellere end gerne vil se dig, mens du leger med dig selv, så han kan lære, hvordan han selv skal gøre det næste gang. Men jeg er også godt klar over, at det er ret konfronterende for de fleste kvinder. Men har du bare den mindste smule lyst, så synes jeg, at du skal tage udfordringen op og gøre det. Du kan jo fortælle ham, at det er svært for dig at være helt fri og uhæmmet, og at du derfor gerne vil have, at han selv sidder med sin pik og onanerer, så han ikke bare sidder og stirrer på dig.
Når det er vel overstået, er du kommet over en kæmpebarriere, for så kan du altid tage onanien med ind i samlejet, og han kan gøre det samme.
Hej Joan,
Jeg har en kæreste på 43, og jeg er selv 41. Vi har kendt hinanden i godt 6 måneder og har sex 3-5 gange om ugen, men hun har en stor trang til at onanere dagligt, selvom vi er et par. Hun siger, at det har hun altid gjort, og det er også en anden orgasme hun får, når hun leger med sig selv. Mit spørgsmål er, om det er ”normalt”, at kvinden eller manden har et dagligt behov for at onanere, når man er i et forhold? Som mand føler jeg umiddelbart, at jeg ikke er tilstrækkelig, når hun stadig har behov for tilfredsstille sig selv så tit.
M.v.h. kæresten
Kære kæreste,
Der er ingen grund til at føle dig utilstrækkelig, fordi din kæreste har en god og sund appetit på erotik. Som din kæreste siger, er onani en anden form for sex end samleje, da det ofte bruges til at få ro og afspænde kroppen. Onani er ikke noget, vi skal opfatte som kompensation for et skrantende sexliv, tværtimod onanerer de fleste oftere, når de har et godt sexliv i forvejen. At din kæreste lige snupper en orgasme eller to, når hun er alene, er et tegn på, at hun føler sig inspireret af de frække ting, I to gør sammen. Jeg synes, at du skal se det som en sund måde at holde gejsten i live i jeres forhold på. Hvis hun ikke onanerede, ville hun ikke kende sin egen krop så godt, som hun gør nu, og det er jo sikkert også hendes erotiske selvværd, der er så tiltrækkende ved hende, og som gør dig så forelsket. Jeg kan kun råde dig til at komme i gang med at onanere selv, og i en fart ændre din opfattelse af, at onani er noget, man gør, når man ikke har en kæreste. Sådan er virkeligheden slet ikke. Onani er alle menneskers ret, og det må hellere end gerne foregå hver eneste dag året rundt.
Jeg ønsker dig nogle frække stunder med dig selv!
Knus fra Joan
Mænd skal vide, at hvis de rører de tre erogene steder på kvindens krop samtidigt, vil hun ryge i ekstase inden for fem minutter. Ikke dårligt, hva’? Han kan fx slikke hende på klitoris med tungen, røre hende under klitoris med en finger, samtidig med at han har en finger oppe i hende (og rører hendes g-punkt). Han kan også ligge i ske med hende og have sit lem oppe i hende, mens han trykker ned på hendes venusbjerg med den ene hånd og masserer hendes klitoris med den anden.
Eller hvad med kombinationen brystvorte, klitoris og g-punkt? For ikke at snakke om anus, klitoris og bryst! Det lyder indviklet, men det kan vel sammenlignes med at spille cello. Vi kan jo sætte en klassisk strygerkoncert på anlægget og finde ud af, om det vil inspirere os.
I forbindelse med den kvindelige orgasme er det godt for både mænd og kvinder at kende punktet lige over blæren. Vi skal trykke udvendigt fra ved kønshårene, hvor maven bliver blød oven over venusbjerget.
Hvis vi trykker dér undervejs i samlejet, kan det hjælpe orgasmen på vej, samtidig med at der også er mulighed for, at der forløses en del væske. Denne væske er ikke urin, men en alkalisk væske, der kommer fra et svampelignende væv bestående af 30 små kirtler, der sidder rundt om urinrøret. Dette væv har, ud over at danne væske, også den funktion at lukke for urinrøret under ophidselse, samleje og orgasme for at beskytte blæren mod bakterier. Når det er svært at tisse, lige efter at man har fået orgasme, skyldes det, at kirtelvævet stadig presser på urinrøret.
Klitorisorgasme er den mest populære, mest velkendte og som regel den orgasme, der er lettest at gå til. Det er hovedsagelig den slags orgasme, en kvinde får, når hun onanerer, og den slags hun får, når hun bliver slikket eller stimuleret med hånden. Der er også samlejestillinger, der gør, at klitoris bliver stimuleret af mandens penis eller hans pubesben, så kvinden kan opnå klitorisorgasme under samleje. Det kan fx være ridestillingen, hvor kvinden sidder oven på manden. Her kan hun selv regulere, hvordan hun får det bedst mulige pres på klitoris. Eller hvis kvinden ligger udstrakt oven på ham og kan gnubbe og vippe sit underliv mod hans. Kvinder skal altid huske selv at have en finger med i spillet og ofte have kontakt med deres klitoris. Det skal ikke være mandens ansvar, om klitoris får nok opmærksomhed, da han ofte har svært ved at nå klitoris derfra, hvor han sidder eller ligger. Og det er også lidt svært for en mand at føle og vide, hvordan han skal røre klitoris med fingeren eller hånden, uden at det bliver for hårdt, for blødt eller for tørt. Til gengæld er det himmelsk for de fleste kvinder at få oralsex så ofte som muligt, før, under og efter samlejet. Kodeordet er, at han skal kunne lide det, ja, elske det og være afhængig af det. I kvindens skedesekret findes feromoner, der er et tiltræknings- og ophidselsesstof, som både mænd og kvinder kan blive høje, kulrede og sexlystne af. Så selvom oralsex er vidunderligt for kvinden, så har manden heldigvis også sin egen gode grund til at søge ned under dynen og smage hende og indtage hendes kvindelige safter. Det er måske derfor, han ser lidt vind og skæv ud, når han dukker op til overfladen igen. Dejligt påvirket!
Til at starte med – og gerne længe – skal han nøjes med at kildre og pirre hende med sin bløde, varme, fugtige, nysgerrige, milde og modige tunge. Senere i forløbet, når hun nærmer sig orgasmen, må han gerne gå mere målrettet til værks og slikke direkte på klitoris. Ellers foretrækker kvinder at blive slikket neden under klitoris, oven over, på venstre side eller på højre. Klitorishovedet har 8000 nerveender og er dobbelt så følsomt som et penishoved, og det kan næsten gøre ondt, hvis manden går for målrettet til værks.
Klitoris ligger godt gemt for enden af revnen under kønslæberne. Man kan sagtens tro, at den kun er en eller to centimeter lang og er en miniatureudgave af en penis; men under huden gemmer der sig yderligere 3-9 ekstra centimeter. Klitoris har to ben, der forgrener sig hele vejen ned gennem skeden forbi g-punktet og urinrøret og ender i bunden af skeden. Klitoris’ små nervetråde udgør også et stort landkort, som spreder sig opad mod navlen og helt ned til inderlårene. Jeg har hørt fra flere kvinder, at de kan få orgasme bare ved at holde en vibrator på venusbjerget og vibrere der, endda mange centimeter fra den del af klitoris, som vi kan se med det blotte øje.
Hvis parret lige har haft samleje, og manden et øjeblik har taget sin penis ud med henblik på at slikke kvinden, til hun får orgasme, så skal han på det tidspunkt ikke nøjes med at bruge tungen eller fingeren på klitoris. Når penis allerede har været oppe i hende, har hun også brug for at blive fyldt ud i skeden af en finger eller en slags dildo og blive stimuleret på g-punktet for at opnå en rigtig god orgasme.
Det findes ingen nye tal på, hvor mange kvinder der kan sprøjte under orgasmen, men de gamle tal viser, at hver tiende kvinde engang imellem oplever, at der kommer væske ud i forbindelse med seksuel stimulation. Jeg har dog hørt fra mandlige sprøjteeksperter, at alle kvinder kan sprøjte, man skal bare kunne den rette teknik. Kommer man op og rammer det rigtige punkt i skeden, stimulerer man kirtlerne omkring urinrøret, så kvinden simpelthen sprøjter, om hun vil det eller ej. Det er, ligesom når lægen slår under knæet med en gummihammer: Knæet sparker ud, uden at man har indflydelse på det. Sådan er det med sprøjteorgasmer; det er som en refleks, hvis man bliver trykket det rigtige sted. Men hvor er så det rigtige sted?
Manden skal ind i kvindens skede med langemand og ringfinger og bøje fingrene, så spidserne vender op mod maven. Så vil han nok støde op i g-punktet, men det sidder lidt forskelligt fra kvinde til kvinde, derfor må hun hjælpe ham med at sige, hvornår det føles godt. Han kan mærke g-punktet ved, at det føles bulet eller rillet på den indvendige hud. Når g-punktet bliver stimuleret, føles det jævnt og glat. Bøj fingrene rundt om hjørnet af kønsbenet indvendigt. Hvad gør han så?
Normalt stikker manden sine fingre ind i kvindens skede, indud-ind-ud. Det skal han ikke gøre nu. Han skal holde med en hånd oven på venusbjerget, og den anden hånd bevæger han op-ned-opned langs kanten af kønsbenet indvendigt. Han skal gøre det meget kraftigt og bruge mange kræfter. Det kan godt gøre ondt i hans arm undervejs, og det kan også se meget voldsomt ud for den kvinde, han gør det på. Han vil nok opleve, at kvindens skede virker meget varm, og måske vil han også føle, at hans fingre bliver presset ud. Vær ikke urolig, det er tegn på, at hun er ved at få sprøjteorgasme. Hvad skal hun så gøre?
Hun skal være varmet godt op. Jo mere ophidset hun er, jo lettere går det. Det gør ikke spor, hvis hun har fået en orgasme i forvejen, det kan nogle gange være en fordel. Når manden går i gang med at trykke hårdt op og ned på g-punktet, samtidig med at han trykker ned på venusbjerget med den anden hånd, skal hun slappe helt af og have tillid. På et tidspunkt vil hun få en meget kraftig fornemmelse af, at hun skal tisse, men det skal hun ikke. Det er kun en fornemmelse, som hun skal acceptere og gå igennem. Luk øjnene, og giv helt slip – pres ud, og giv slip. Sådan!
Kvinder kan i modsætning til de fleste mænd sprøjte flere gange i træk og lige efter hinanden. Det er som sagt ikke urin, men en væske, som findes i kirtlerne, der sidder rundt om urinrøret. Når kvinder sprøjter, kan de sprøjte fra et fingerbøl væske til en stor kaffekop, og de kan skyde længere end en meter. Hun kan føle sig lidt udmattet bagefter, og manden kan få en øm arm i et par dage. Men bortset fra det, er det skønt, at der er kommet ny og værdifuld fokus på den kvindelige ejakulation. Faktisk har kineserne skrevet om sprøjteorgasmer i skrifter tilbage til 500 år før Kr., og i Tantra er det beskrevet som den kvindelige nektar. Sprøjteorgasmer omtales i mange andre gamle kulturer (de hebraiske, muslimske, indianske osv.) som kvindens hvide væske. Men dengang i 1800-tallet, da kvinders seksualitet blev gjort til skamme, blev den kvindelige ejakulation fortiet ihjel, og evnen forsvandt med fortielsen. Nu har den som en anden fugl Fønix rejst sig af asken og krævet sin eksistens tilbage. Denne gang kan vi håbe på, at den får lov til at blive.
Ud over sprøjteorgasmen findes der også en anden våd oplevelse for kvinder. Den hører ikke nødvendigvis sammen med en egentlig orgasme, men er som er en slags ejakulation midt under samlejet, fremkaldt af mandens penis. Der kommer pludselig en hel del væske ud, og det kommer på et tidspunkt, hvor hun er ekstra åben og tillidsfuld. Fx når hun ligger på ryggen og har benene oppe, og han rammer hende på loftet af skeden, der hvor g-punktet og a-punktet bor (et par centimeter højere oppe i skeden end g-punktet), eller når penis stimulerer hende helt oppe ved livmoderhalsen, eller når hun bliver taget bagfra.
Så kan hun pludselig mærke, at hun åbner sig, og så bliver den varme væske sommetider forløst, og madrassen bliver meget våd. Hvis hun selv trykker ned på det bløde sted oven over venusbjerget, vil hun få en endnu større nydelse. Det er en skøn, forløsende følelse meget lig sprøjteorgasmen, bortset fra at det sker under samleje og ikke ved stimulation med hånden. Kodeordene er at give slip og være åben.
Både kvinder og mænd taler meget om den udeblivende skedeorgasme. De tror, at de går glip af den helt store fantastiske oplevelse, fordi hun ”kun” får orgasme, hvor klitoris er involveret. Som brevkasseredaktør har jeg fået hundredvis af breve fra kvinder, der føler sig unormale og utilstrækkelige, fordi de ikke kan komme under samleje, og desuden breve fra mænd, der tror, at det skyldes størrelsen på deres penis, at hun ikke kommer. Det er vigtig for mig at aflive myten om, at kvinder skal kunne få orgasme alene ved, at penis kører ind og ud af skeden. Det er uvidenhed, at mange stadig tror på skedeorgasmen som den rigtige orgasme. Måske er det et levn helt tilbage fra 1800-tallets kyske periode, hvor kvinders seksualitet officielt var ikkeeksisterede. Samlejets eneste formål var at befrugtet kvinden og formere sig.
Her var der ingen, der interesserede sig for kvindens klitoris, eller om hun kunne sprøjte, når hun fik orgasme. Nej, man måtte få det bedste ud af the good old in and out, eller håbe, at det ville være overstået så hurtigt som muligt. I dag er mange også fejlinformeret fra pornoindustriens mange udtryksformer, hvor kvinder stønner sig til en simuleret skedeorgasme. Seksualundervisningen i skolerne har nok heller ikke været tilstrækkelig på dette felt.
Men hvad er en skedeorgasme egentlig? I dag taler nogle eksperter om, at man muligvis kan mærke klitoris eller klitoris’ ben inde fra skeden, således at klitoris bliver stimuleret indefra, mens samlejet foregår.
Det kan give en orgasme; men der er ikke noget håndgribeligt bevis på, at det lige nøjagtig er det, der sker. Bækkenbunden spiller dog en vigtig rolle, da det er der, sammentrækningerne foregår. Jeg har mødt kvinder, der bare ved at stramme musklerne omkring kønsdelene kunne opnå orgasme helt uden stimulation af hverken klitoris eller g-punkt. Her er det bækkenbunden alene, der skaber værket.
Selve skedevæggene er ikke særlig følsomme. Det mest følsomme sted i kvindens skede er hendes skedeåbning. Lige dér i porten til hendes skede sidder der nogle følepuder, som er meget sensitive. Når en mand penetrerer langsomt og forsigtig, kan kvinden nå at mærke nydelsen, og pirrer han hendes indgang ved at lave ind og ud-bevægelser kun med penishovedet, i stedet for at tro at penis bare skal bankes i bund lynhurtigt, så bliver kvinden meget mere ophidset. En langsom indtrængen er et alfa og omega for at bevare følsomheden i følepuderne undervejs i samlejet. Og en kombination af, at penis skiftevis stimulerer følepuderne og g-punktet eller a-punktet (som sidder et par centimeter højere oppe i skeden, også på skedens forvæg), kan også give nogle kvinder orgasme, selvom klitoris ikke er involveret.
Skedeorgasmer er meget individuelle, ofte en kombination af lidt af hvert og derfor svære at kategorisere og konkretisere. Der findes fx også orgasmer, som bliver fremkaldt af ren og sker kærlighed … eller af liderlighed! Jeg har hørt om nyforelskede par, der kan sidde og kigge på hinanden og få orgasme uden brug af andre hjælpemidler end øjenkontakten. Eller om kvinder, der har så stærke erotiske tanker, at de i smug kan få orgasme, mens de sidder på et koldt sæde i et S-tog.
En del kvinder er også så heldige, at de midt om natten kan ligge og sove og så pludselig vågne midt i en lækker orgasme. Det må da være en vaskeægte liderlighedsorgasme.
Nogle piger kan få orgasme af at blive taget i numsen enten af en penis, en analdildo, fingre, eller af en hel hånd (fisting), uden stimulation af klitoris. Orgasmen skyldes måske en kombination af de mange sensitive nerveender, der findes i tarmen, og en følelse af, at det er totalt superfrækt at smide kontrollen og ligge med numsen i vejret og få en stiv pik ind og ud af det hul, som ellers er meget privat. Årsagen er individuel, men flere og flere danskere er begyndt at eksperimentere med at bruge det bagerste hul, og det har helt sikkert åbnet for en del nye orgasmemuligheder.
De fleste anal-elskende kvinder foretrækker dog at stimulere klitoris, samtidig med at de har analsex, da det støtter dem på vejen hen imod den dybe og basrungende orgasme. Når orgasmefølelsen er klinget af, vil de fleste gerne have, at manden trækker sin penis eller dildo ud hurtigst muligt.
Mænd kan også få analorgasme; det sker ofte i forbindelse med, at partneren giver ham analmassage. Det gøres ved, at han lægger sig på ryggen med en del puder bagved, så han kan sidde halvvejs op.
Partneren begynder at stimulere penis grundigt, og først når manden er godt ophidset, stikker hun en olieindsmurt finger ind i hans anus. Stille og roligt, samtidig med at hun stadig masserer penis med den anden hånd eller mund. Når fingeren er næsten helt inde, finder hun mandens blærehalskirtel, som mærkes som en halv valnød. Blærehalskirtlen – også kaldet prostata på latin – ligger en fingers længde oppe i tarmen på den del, der vender op mod maven. Manden kan hjælpe partneren med at fortælle hende, når hun har fundet den. Derefter masserer hun den forsigtigt, indtil manden får udløsning. Han vil opdage, at hans udløsning er anderledes, end den plejer. Den er nærmest sivende, og følelsen varer længere og er mere intens. Ifølge taoistisk sexologi er analmassage yderst godt, da det kan forebygge prostatakræft. Taoisterne råder mænd til enten af få en analmassage en gang om ugen af partneren, eller selv stikke en olieret finger eller analdildo derop, når han er i bad, og selv massere prostata.
Det gør han letteste ved at sidde på hug.
Orgasme efter mandens udløsning
Selvom mange mænd synes, at det er ubehageligt at slikke kvinden til orgasme, efter at han selv er kommet, så vil kvinden være yderst taknemmelig, hvis manden vælger at give hende den luksus. Faktisk er det favoritøjeblikket for en kvinde, fordi hun er blevet godt ophidset under samlejet og mandens udløsning. Lige nu er hun våd og åben, og der skal ikke særlig meget stimulation til, for at hun kan få 1-2-6 orgasmer i træk. For en mand, der altid har haft for vane at stoppe samlejet, når han selv er færdig, synes måske, at det virker lidt barsk, at han ikke bare kan falde tilbage i dynerne og nyde det beroligende serotonin, som lige nu fylder hans blod. Skal han nu til at tilfredsstille hende yderligere, hvor han ikke længere er ophidset selv, og hvor hun har alle hans safter nede mellem benene? Ja, vil jeg mene, selvfølgelig skal han det, hvis han ønsker at være en god elsker. Hvis han kan mærke på sin kvinde, at hun bare har den mindste smule lyst til mere, synes jeg, at han skal fortsætte, til hun har fået nok. Samtidig kan han jo have den mulighed i baghovedet, at han selv kan få lyst en gang til.
Han kan lade sig ophidse af hendes ophidselse, og lige netop på dette tidspunkt i erotikken vil han kunne opleve ægte kvindelig lidenskabelighed. Hæmningerne er væk, kroppen er åben, stønnene og lydene kommer naturligt, og huden har den rette fugtighed og rødmen, som kun god elskov kan give.
Måske kan det hjælpe på mandens beslutning, hvis han ser det lidt, som den gang han lærte at drikke whisky eller cognac: Til at starte med var det en underlig oplevelse. Måden, det smagte på, og fornemmelsen af, at det brændte nede i halsen og i maven, betød, at det ikke lige var noget, han havde lyst til at drikke igen. Men af en eller anden årsag drak han det alligevel en gang til og endnu en gang, og lige pludselig kunne han rigtig godt lide det, og endda finde på at betale mange penge for en flaske af den dyre slags. Jeg ved af erfaring, at en mand kan blive lettere afhængig af at slikke en kvinde, efter at han selv har fået udløsning. Det vil kun tage ham et lille øjeblik at sætte hende i ekstase, fordi hun er så tæt på.
Et almindeligt dansk samleje er gennemsnitligt sådan her: forspil, penis ind i skeden, samlejebevægelser og udløsning. Hvad der undrer mig ved et almindeligt samleje, er, at fra det øjeblik penis kommer ind i kvinden, kommer den ikke ud igen, førend manden har fået udløsning. Dengang jeg var en ung pige og lige havde opdaget det med drenge og sex og fik min første kæreste, da var det helt naturligt, at vi holdt pauser i samlejet, hvor vi kyssede og rullede rundt eller i det hele taget gik på opdagelse i hinanden. Det blev en fast kutyme at holde en lille pause og så kaste sig over hinanden på ny. For hver pause, vi holdt, blev det hele mere og mere intenst. Da jeg blev voksen og prøvede lidt af hvert, fandt jeg ud af, at sådan var det bare ikke andre steder. Når penis kom ind, kom den altså ikke ud igen, medmindre vi skulle skifte til en stilling, hvor penis nødvendigvis måtte ud. Jeg opdagede, at de fleste mænd var vant til at have samleje ved at køre penis ind og ud i et rimelig hurtigt tempo, som i en slags onanitrance, hvor det intense var, at bevægelserne var konstante. Det var da også meget sjovt nogle gange, jeg begyndte bare at savne nærværet, lidenskaben … ja, man kan vel kalde det for passionen. I dag ved jeg, at det var pauserne, der gjorde, at samlejet var så passioneret.
Når vi keder os ved sex, og vi mister lysten, har det meget at gøre med den måde, vi har samleje på. Vi har nogle faste stillinger, som vi bruger næsten hver gang. Vi har de samme bevægelser, det samme tempo og den samme måde at få udløsning eller orgasme på. Og når vi har sex på den målrettede måde, bliver udløsningen ikke til orgasme, fordi den seksuelle spænding ikke bliver kørt op til bristepunktet.
Når vi laver det dynamiske samleje, er forspil, samleje og efterspil en stor pærevælling, på den gode måde. Det kan være, at manden vælger at penetrere kvinden midt i forspillet, eller at de begge vælger at give hinanden oralsex midt i samlejet.
Nu kan vi i stedet kalde det hele for erotik. Det handler nemlig ikke mere om at dele det op i bås og sige: forspil, samleje og efterspil. Nu handler det i stedet om at skabe dynamik!
For at gøre det enkelt kan vi begynde med at huske hinanden på, at penis skal ud af kvinden ca. hver femte minut. Kvinden forventer ikke, at manden har erigeret penis, imens han ”ude”. Den må gerne blive slap, og når han så vil ind i hende igen, kan han enten selv onanere den stiv igen, eller kvinden kan gøre den stiv enten med sin hånd eller sin mund. Pausen kan vare nogenlunde det samme antal minutter, som når han er inde i hende, altså cirka fem minutter, eller mere eller mindre – det er noget, vi mærker hen ad vejen. I pausen kan vi kysse, kæle, give oralsex, røre bryster, bruge fingrene, køre kroppene rundt i madrassen, ligge og holde om hinanden eller smøre kønsdelene ind i olie. Som mand kan man slikke sin kvinde i alle pauserne, og hvis hun foretrækker det, kan hun få orgasme hver gang. En kvinde mister jo ikke energi af at komme, tværtimod kan hun blive mere og mere kåd for hver gang, hun får orgasme. Det forholder sig lidt anderledes for mænd. Manden må lære at kontrollere sin udløsning, så det er ham og ikke ophidselsen, der styrer forløbet. Hvis han vælger at trække sig ud cirka fem gange og så komme på sjette gangen, vil han opleve et større sus af en orgasme, end han nogensinde har oplevet før. Og jo tættere han tør gå på grænsen, inden han trækker penis ud, jo mere spænding ophober han.
Mænd får oftere udløsninger end orgasmer. Til gengæld er det for de fleste nogle herlige udløsninger, de får, som de ikke ville være foruden, fordi det samtidig er en følelse af forløsning. Men hvis en mand har et ønske om at få flere orgasmer, gælder det om at køre lige til det punkt, hvor han ved, at han kommer om fem sekunder, og derfor trækker han den ud, nu! Han kan eventuelt trykke hårdt med tre fingre lige under penishovedet ved strengen, så han er sikker på at stoppe udløsningen. Så nusser han med kvinden og penetrerer igen. Han kommer til punktet, trækker den ud osv. Når han har gjort det fem gange, er der en stor chance for, at han oplever, hvad det vil sige at få en orgasme. Og han er ikke i tvivl! (Læs også om start-/stopteknik i afsnittet om Teknikker til mænd med for tidlig sædafgang).
Hvis man har lyst, kan man også inddrage legetøj i seancen. Mange piger kan godt lide at bruge en vibrator, men det er der også mange mænd, der kan, både på sig selv og på kvinden. Det dynamiske samleje har ingen regler, men handler om, at man er i nuet og ikke jagter en bestemt følelse, men bare nyder at være til stede og gør lige det, man har lyst til.
Hej Joan,
Jeg har en dejlig kæreste, og vi skal snart flytte sammen. Mit problem er, at når vi er i seng sammen, føler jeg, at det kun går ud på, at han får sin penis op i mig. Det er sjældent, at han slikker mig eller føler på mine bryster. Jeg savner det og har sagt det til ham mange gange, men får til svar, at det skal jo ikke være ens hver gang, hvilket jeg jo giver ham ret i, for ellers kan det hurtig blive kedeligt i længden. Jeg har spurgt, om det er, fordi jeg lugter forneden, men det er ikke tilfældet. Det skal siges, at den eneste måde, jeg kan få orgasme på, er, hvis jeg bliver slikket. Hvad skal jeg gøre for at komme ud af denne cirkel?
Knus fra den fortvivlende
Kære fortvivlede,
Det ser ud til, at din kæreste bliver ved med at være egoistisk, indtil du giver ham nogle konsekvenser, som han kan mærke. Som det er i dag, behøver han ikke at kæle og nusse for dig, for han får jo, hvad han vil have alligevel. Jeg synes, at du skal turde starte en konflikt ved at fortælle ham, at du fra nu af stopper alle de samlejer, hvor han bare borer sin penis op i dig, uden at der har været forspil, eller hvor han ikke gør noget for at gøre din krop glad. Lov mig så, at du holder dit ord. Flyt dig fra samlejet med det samme, og fortæl ham, hvad han glemte. Personligt synes jeg, at det er meget vigtigt, at du ikke tillader, at han er sådan en dårlig elsker. Vi har hver især ansvar for at gøre vores partnere til super elskere, og det kan vi ikke uden at være konsekvente, skabe god kommunikation og give masser af ros.
Det vil være herligt at høre fra dig igen!
Klem fra Joan
Det mest følsomme sted i en kvindes vagina er hendes indgang. En mand kan vælge at ignorere dette sted, eller han kan gøre noget særligt ud af det. Den kinesiske taoisme har en meget ophidsende stødteknik, som både favoriserer indgangen og det dybeste punkt inde i vagina. Hvis manden nu tænker, at det her kun er til for kvindens fornøjelse, kan jeg garantere, at denne stødteknik er lige så ophidsende for ham som for hende. Faktisk skal han være ret god til at kontrollere sin sædafgang for ikke at fremkalde en for hurtig udløsning.
Opskriften på De 1000 Stød
Kvinden ligger på ryggen med spredte ben. Manden sætter sig på underbenene imellem hendes ben, så han har fri adgang til hendes køn.
Han tager hånden om sin penis og støder den mod kvindens åbning, mens han tæller. Det vil sige, at han pirker (som en fugl, der pirker korn) med penis mod kvindens indgang i ni af stødene. Den tiende gang støder han dybt og langt ind i hendes skede (som en hval, der bryder havet). Næste gang tæller han 8 små stød og 2 dybe stød, derefter 7 små stød og 3 dybe osv. Det gør han, indtil han har talt til 100. Altså 10 x 10. Ifølge taoismen skal manden tælle helt op til 1000 stød, inden han må komme, og det er jo en udfordring, der er til at føle på. Bare det at koncentrere sig om tallene er en udfordring i sig selv.
De 1000 Stød er en fantastisk oplevelse for både mænd og kvinder. For det første er det vildt ophidsende for kvinden at mærke mandens penishoved støde mod hendes sanselige indgang, og for det andet er de store, dybe stød så vidunderligt frække, at man kan få foræret en orgasme uden at ane, hvordan det skete.
Du skal vide, at der er et frynsegode ved denne taoistiske stødteknik: Når penis får kontakt med vagina, uden at han trænger ind i hende, udløses der strømme af oxytocin både i ham og hende. Oxytocin er et af kroppens lyst- og kærlighedshormoner, som gør kvinden blid og omsorgsfuld, og manden opfyldes af kraft og beskyttertrang. Men det bedste af det hele er, at oxytocinet også er det hormon, der sørger for at vi kan få orgasme. Jo mere oxytocin vi har i blodet, jo mere orgastiske er vi. For at forøge vores oxytocinindhold, kan vi ligge kønsdel mod kønsdel og mærke virkningen af de to modsatte poler; men selv det mindste kærtegn, et kys eller en berøring får oxytocinet til at strømme ud i blodet. Varme bade, massage og kærlighed er optimale oxytocinproducenter, og netop derfor er de gode kram og de fysiske hyggestunder så vigtige i vores hverdag.
Den mest kendte og benyttede stødteknik er ind-ud-ind-ud i forskellige hastigheder. Vi går automatisk ud fra, at sådan er det bare: ind-ud-ind-ud … Men kvinder ville blive mægtig fornøjede, hvis manden lagde mere vægt på at variere sine stød. Ofte tænker vi, at seksuel variation handler om at udleve nogle indestængte seksuelle fantasier eller finde effektive former for legetøj, men faktisk er de nye stødteknikker en yderst let måde at skabe stor variation i sexlivet på, og de vil garanteret sætte både kvinden og manden i ekstase:
Cirklen
Manden drejer sin penis rundt i cirkler, som rørte han i en gryde, først den ene vej og så den anden. Når han med sin hånd holder rundt om roden af penis og drejer den rundt i skedeindgangen, vil hun blive masseret i hele det område, hvor følepuderne sidder. Han kan variere med et par dybe ind-ud-ind-ud og så komme tilbage til cirkelbevægelserne igen.
Macheten
Manden svinger sin penis fra side til side i kvindens åbning som en opdagelsesrejsende, der hugger sig gennem junglen med sin machete.
Skibsklokken
Han vipper sin penis op og ned i kvindens skedeindgang som en skibskok, der med sin store skibsklokke kalder mandskabet sammen.
Pumpen
Små pirk i indgangen giver stor nydelse, og er kvinden meget våd, kan han støde en centimeter dybere for hvert pirk og trække sig helt ud af hende og støde ind igen osv.
Slangen
Manden kan forestille sig, at hans penis er en slange, der bugter sig ind i kvindens skede og bugter sig tilbage igen. Ind og ud, uden at komme ud af skeden.
Det Dybe Hav
Det dybeste af alle stød, er det, der kommer ind og bliver derinde. Op, op, op! Han presser sin penis opad i skeden uden at trække den tilbage. Han bliver oppe i et halvt minut. Trækker den tilbage og støder 20 små stød. Laver det dybeste af alle stød igen og bliver deroppe.
Mange mænd siger, at kvinder slikker pik dårligt. Jeg tror, det kommer af, at mænd oplever, at kvinder prøver at præstere. Kvinder er så bange for, at mandens pik ikke er stiv hele tiden; for er den ikke det, tror hun, at der er hende, der ikke er god eller sexet nok. Og hvis kvindens selvværd er afhængig af, om hans pik er stiv eller ej, så bliver det hele lidt forkrampet. Hun bliver for ”professionel” i sin jagt på, at pikken for guds skyld skal stå, og så kører hun på. Alt for hurtigt og alt for målrettet, så det hele ender med, at manden ligger og krydser fingre for, at han ikke kommer til at skuffe hende.
I stedet bør kvinden vide – og tænke – at penis er lige så følsom, når den er slap, som når den er stiv. Hun skal gå til den på samme måde som et stykke favoritlegetøj, som hun glæder sig til at lege med, fordi hun kan lide det, og fordi legetøjet sidder på hendes kæreste. Hun skal snuse til pikken, lege med den, drille den, klaske den, vrikke den og gøre ved den, hvad hun har lyst til. Hun skal vide med sig selv, at hun ikke behøver at opføre sig som i en pornofilm, og være tryg ved, at det, hun elsker at gøre ved hans pik, også er det, der føles bedst for ham.
Gør hun det, hun selv synes er rart, kan han få lov til at være, den han er, for pikken kan han ikke styre fra sin hjerne. Hvis manden vænner sig til, at kvinden giver sig tid imellem hans ben, så føler han det ikke som et pres til, at han absolut skal have en stivert på med det samme. For han ved, hun bliver dernede, og han kan ligge og nyde hendes kærtegn uden at skulle præstere noget.
En anden grund til, at mænd ofte synes kvinder er dårlige til at slikke pik, er, at mænd og kvinder har forskellige forventninger til det. Kvinden ønsker ofte at give manden oralsex, mens mændene forventer et blowjob.
Og de to ting er ikke det samme:
Oralsex er det, når kvinden varmer manden op ved at slikke ham på forskellige måder og forskellige steder. Hun slikker ham på skaftet, på testiklerne, på mellemkødet. Hun kommer tilbage til pikken og slikker ham på pikhovedet og lader sin mund glide ned over pikken. Hun laver nogle op og ned bevægelser, bruger sin hånd til hjælp, skifter tempo og varierer med at køre tungen rundt om pikhovedet. Sådan kunne oralsex se ud. Hun elsker at give ham det, og hun nyder, at det er hende, der bestemmer variation og tempo. Hun tirrer ham og pirrer ham, og hun glæder sig til, at han om lidt støder sin vellystige pik op i hende og giver hende en ordentlig tur. Hun er ikke interesseret i, at han skal komme nu. Nej, hun varmer ham op og stopper øjeblikkeligt sine mundbevægelser, hver gang hun mærker, at han nærmer sig en udløsning.
Selv kan han måske tænke: ”Åh nej, hvorfor stopper hun, det var lige så dejligt? Nu skal jeg starte helt forfra, jeg var lige så godt på vej mod Nirvana.”
Blowjobs kan sammenlignes med et lokomotiv, der starter langsomt, men så går det ellers støt og roligt op i et fast tempo. Mund ned, mund op. Der er ingen dikkedarer med at stoppe op og gøre noget andet. Nej munden skal bare køre støt og sikkert, måske med en hånd, der følger med ned og op, eller et fast greb om testiklerne. Ga-dung, ga-dung går det, og hvis hun vil, fortsætter hun mundbevægelserne, indtil hun kan mærke og høre, at han er tæt på en udløsning, og så … kommer han, og den varme sæd sprøjter ind i munden på hende, mens han brummer højlydt. Se, det er et rigtigt blowjob!
Mange kvinder vil nok foretrække at fjerne munden, når de kan mærke, at han kommer, og lade hånden fortsætte de sidste par sekunder, så sæden sprøjter op på hans mave eller ud over hans lår.
Det er jo vigtigt at vide, at der er forskel på oralsex og blowjob, så man kan sætte ord på det, man gerne vil have. Hvis manden virkelig har lyst til at få et blowjob onsdag aften foran fjerneren, kan han spørge partneren, om hun vil give ham sådan et. Hun har så muligheden for at overveje, om det er okay med hende. Hvis hun selv ønsker at dyrke sex med ham, kan hun jo svare, at hun hellere vil give ham oralsex, så de bagefter kan have erotik, hvor hun også kan blive tilfredsstillet. For hun ved jo godt, at et blowjob ikke efterlader meget lyst eller mulighed for yderligere seksuel aktivitet. Der vil han hellere stene og se tv eller sove. Men der er også de dage, hvor det er helt okay at give ham et hurtigt blowjob, uden at hun ønsker at få noget igen – andet end at se ham glad og tilfreds.
Kvinder glemmer tit, at de fleste danske mænd har forhud. De ser forhud som noget, der bare skal trækkes ned og op, og så tænker de ikke mere på det. Men hvis en kvinde hygge-slikkede, sugede, nappede mandens forhud i ca. 10 minutter, og nød det, ville hans pik stå for ”både dronning og fædreland”.
Det mest følsomme sted hos manden er hans penishoved, glans, og som hovedregel skal man ikke starte direkte på det.
Start eventuelt med forhuden, skaftet eller ved testiklerne. Slik op ad skaftet, til du kommer til kransen, og giv også opmærksomhed til området under penishovedet, der er meget følsomt. Strengen, der forbinder forhuden og kransen på undersiden af penis, er også meget sensibel, og den elsker at mærke en våd og blød tunge.
Selve penishovedet har omkring 3.000-4.000 følelegemer, så det er en sart størrelse, som ikke bryder sig om skarpe hjørne- eller fortænder. Til gengæld kan mange mænd godt lide, at man hiver godt ned i forhuden og laver ens mund om til en stram meget våd kusse, som bevæger sig op og ned. Presser man sin pege- og tommelfinger sammen, så den danner en ring rundt om hans penis, og presser den helt op til ens mund, så føles det på manden, som om han får et deepthroat blowjob. Gør fingrene rigtig våde, stram ind om penis, og kør dem sammen med munden op og ned. Det giver denne her følelse af, at man stikker den langt ind i munden. Husk at holde øjenkontakt med modtageren, og send ham et uskyldigt blik, mens du har hans pik inde i din mund, og vis, at du nyder det. Slik den, sug den, slik dig om munden, spis den. Det er vigtigt, at kvinden viser, at hun nyder det, og at hun tager pikken til sig og ikke holder den ud fra sig mellem to fingre og giver indtryk af, at hun synes, den er underlig.
Mænd kan ofte godt lide, at deres testikler bliver strammet lidt ind, så huden bliver spændt. Hold fast rundt om testiklerne uden at gøre det for hårdt, mens du holder med den anden hånd om roden af penis, og ha’ godt gang i tungen eller munden.
Mellemkødet, som er området mellem testiklerne og anus, er et godt sted at slikke og røre, og har man lyst til at gå et skridt længere, kan man køre fingeren rundt om anus og pirre og tirre ham der, samtidig med at man husker at massere penis. Nogle kvinder stikker en finger op i hans anus, men der er meget delte meninger fra mænd, om de bryder sig om det eller ej.
Nogle kvinder kan ikke lide at få en pik ind i munden. Det giver dem opkastningsfornemmelser. Det kan skyldes, at den kommer for langt ind og rører det bagerste af tungen, eller at de som unge er blevet overrasket af en fyr, som fik udløsning i deres mund, uden at de var forberedt. Den følelse har sat sig i kroppen som en dårlig erindring, og det kan være svært at komme over. Derfor skal man altid huske at aftale, om manden har lov til at få udløsning i kvindens mund eller ej.
Han skal under alle omstændigheder give hende en melding, lige før han kommer. Nogle kvinder er også bange for, at sæden ved udløsning sprøjter helt ned i halsen på dem, så de kommer til at kaste op – men bare rolig, sæden sprøjter ikke helt ned i halsen, den bliver inde i munden, medmindre man selv beslutter sig for at sluge den. Man behøver ikke at sluge den, hvis man ikke selv vil, og man er i sin gode ret til efterfølgende at spytte den ud, lidt diskret i dynen eller lade den flyde ned over hans pik. Mange mænd foretrækker faktisk, at kvinden lader sæden løbe ud af munden og ned over hans pik, så han selv kan se, hvor meget han er kommet.
Nogle mænd har en fantasi om at få lov til at sprøjte ud over en kvindes ansigt, ligesom det foregår på pornofilm. Problemet med det er bare, at hvis kvinden får sæd i øjnene, bliver de med det samme ildrøde og svier i mange timer bagefter. Det er slemt nok i sig selv, men skal hun efterfølgende på arbejde, kan hun ikke umiddelbart indvie kollegaerne i, at hun fik sæd i øjnene under morgenknaldet. Hun må finde på løgnehistorier om øjenbetændelse og katar, og pludselig er der for mange konsekvenser i forhold til udbyttet.
For at kunne give din mand god oralsex og et blowjob i ny og næ, skal du blive ven med hans pik. Du skal føle, at det er din, og at du gør alt muligt godt for den. Det er ejeren af pikken, der holder den ren, men det er dig, der sørger for dens rette omsorg og kontakt. Gør den tam! Den er din!
Hej Joan,
Hvordan skal jeg sige til min kæreste, at jeg synes, at hans tissemand er rigtig dejlig. Jeg synes, at det er lidt flovt, men den er vidunderlig.
Hilsen den usikre
Kære usikre,
Det kan føles flovt og akavet for mange kvinder at sige frække ting til manden, trods det at hun udmærket ved, at han ville blive begejstret, hvis hun gjorde det. Lad os derfor straks tage udfordringen op og feje den pæne pige af banen. Det første, du skal lære, er at sige pik i stedet for tissemand. Drengebørn har tissemænd, voksne mænd har pikke. Pik, pik! Man kan ikke undgå at smile dumt, når man siger det, men det må være tegn på, at ordet har power. Derefter kan du beslutte dig for at lære en hel sætning udenad, som udtrykker det, du gerne vil sige til din kæreste. Øv dig fx i at sige: ”Jeg er helt vild med din saftige pik, bare jeg tænker på den, bliver jeg stakåndet.”
Øv dig foran spejlet, sig det inde i hovedet, skriv sætningen ned i en bog. Beslut dig så for, hvornår sætningen skal falde. Jeg vil foreslå, at du siger det under forspillet. Til at starte med kan du hviske det til ham, så du ikke behøver at se ham i øjnene, mens du siger det, men husk at sige det så tydeligt, at han hører det første gang. Du kan også gå videre og gribe fat om pikken og spørge: ”Hvis pik er det?” Hvis han svarer, ”at selvfølgelig er det min pik!”, kan du hævne dig og sige: ”Forkert svar!”, mens du hiver i den og driller ham. Spørg ham igen, indtil han siger: ”Det er din pik!” Når han svarer rigtigt, kan du belønne ham med et berusende blowjob. Den bedste ros, du kan give ham, er at fortælle ham, hvordan hans pik eller hans berøringer virker på dig. I stedet for at sige: ”Du er fræk!”, så sig hellere: ”Når jeg mærker din pik, bliver jeg vild med det samme!” Det er mere spændende for ham at høre, hvordan han virker på dig, end at få din mening om ham.
Jeg ønsker dig held og lykke med projektet. Han er en heldig mand.
Varmt klem fra Joan
Mange mænd har svært ved at finde klitoris, og det ved kvinder godt. Derfor værdsætter hun en mand, der gider tage sig den tid, det tager at lære hendes kusse at kende. Når han ligger mellem hendes ben, føler kvinden sig blottet; men hun vil nyde det, hvis han med kærlighed, interesse og tålmodighed kigger på den, kildrer den, ser, hvordan hun reagerer, finder ud af, hvor hendes skede, klitoris, tissehul og anus sidder. Kvinder værdsætter en mand, der gider sætte sig ind i hendes anatomi, selvom hun måske kan blive lidt genert. Desværre synes mange kvinder, at deres kusse ikke er værd at vise frem. Men jo mere opmærksomhed den får, både at dem selv og af manden, jo bedre er det. Mænd synes som oftest, at en kvindes kusse er smuk og dejlig, det er kvinderne selv, der har et fremmedgjort forhold til den, hvilket går ud over glæden ved at give og modtage. En penis er let at læse, men en kusse er lidt sværere at tyde, og derfor skal man som kvinde være god til at give udtryk for, når han rammer rigtigt og gør noget, der er dejligt. Støn højere, og vis med kroppen, at han er på rette vej.
Ligesom manden sjældent kan lide, at en kvinde starter direkte på penishovedet, så vil en kvinde også helst varmes op. Hovedet af klitoris har 8000 følelegemer, og det er dobbelt så mange som på glans.
Han kan fx i stedet starte ved klitorisskaftet på den ene og anden side, oppefra eller nedefra. De fleste kvinder har en side af klitoris, hvor de er mest følsomme, og det er som regel venstre side og neden under klitoris, og det skal man som mand vide eller finde ud af. Og så er det ellers bare med at gå i gang med at lege:
Han kan røre med tungespidsen på klitoris og ryste på hovedet, som siger han nej, og ryste på hovedet som et ja. Han kan også på et tidspunkt tage klitoris i munden og suge på den, og han kan puste på den som på en babymave, blæse på den og i det hele taget lege med den, som kvinder leger med mænds penis.
Hej Joan,
Jeg har svært ved at finde et godt ord til at beskrive mine egne kønsdele. Jeg synes mange af de gængse udtryk som fx fisse, kusse, giver ”billige”, uskønne associationer, muligvis fordi man ofte hører dem brugt i nedsættende sammenhænge. Men jeg synes egentlig, det er irriterende ikke at have et frækt/ lækkert ord! Ofte tales der meget implicit om kvinders kønsdele, som om de er tabu-belagte i en anden grad end en mands pik? Hvad er dit forslag til den ”korrekte benævnelse”?
Hilsen den navnløse
Kære navnløse,
Du har helt ret i, at det er slående, at vi kvinder ikke har et ord for vores kønsdel på linje med mandens ord pik – et ord, som vi kan lide, og som vi bliver kåde af at sige. Det kan nemlig være svært at sige fisse, hvis man er over de 20 år, og kusse er associeret med sådan nogle store vilde trekanter fra 70’erne, og lotusblomst og tempel er måske lige lovlig tantrisk. Hvad så med vagina? Måske en omgang for latinsk og klinisk, og skede er jo kun den inderste del af vulva. Mis er meget sødt, men hvis man nu allerede har en mis i huset med fire ben og hale, så kan det skabe en del forvirring. Der er ikke andet at gøre end at oprette en forening, ”for navngivelse af den kvindelige kønsdel” og dermed gøre en grundig indsats for at finde det magiske ord. I England siger de pussy, hvilket er ganske godt, og i Sverige hedder den fitta, mon vi ikke også kan finde et ord, der gør vores sexliv mere naturligt? Jeg tror, at det vil gøre en kæmpe forskel, og jeg melder mig hellere end gerne som aktivt medlem af foreningen.
Mange store klem fra Joan
Til at starte med ønsker kvinden ikke, at oralsexen er målrettet, hun synes bare, det er dejligt, at det kildrer, og hun vil også synes, det er skønt, hvis manden ud over selve klitoris slikker hendes skede, mellemkødet, hendes inderlår, hendes baller. Han må meget gerne slikke klitoris lidt indimellem, men han skal søge væk fra den igen. Først når han har været omkring alle de andre steder, skal han begynde at være målrettet omkring klitoris. Nu skal han til gengæld være det lige så meget, som kvinder er, når de giver manden et blowjob, for nu er målet, at hun skal komme. Når hun er kommet, må han gerne lige fortsætte 30 sekunder, da en kvindes orgasme som regel varer lidt længere tid end en mands.
Samtidig med, at manden giver kvinden oralsex, er det godt at koncentrere sig om hendes skede ved at stikke en eller to fingre op og eventuelt stimulere g-punktet, der ligger ca. en halv finger ind i skeden på forsiden, op mod maven. Punktet har en anden konsistens end resten af skeden, lidt svampet, nogle har sammenlignet konsistensen med fiskegæller. Jo mere ophidset kvinden er, jo mere vil g-punktet blive glat, og det vil fremtræde som en lille bule.
Hvis manden kun nøjes med at stimulere klitoris, tager det som regel længere tid for kvinden at komme, og orgasmen er ikke lige så stærk, som hvis han stimulerer hende flere steder samtidig.
Nogle kvinder nyder at få en finger op i numsen samtidig med oralsex, men for andre kan det være for meget. Hver enkelt kvinde har sin egen måde at komme på, nogle skal ligge på siden, nogle på maven, nogle have let spredte ben, andre helt samlede. Det er individuelt fra kvinde til kvinde, og der er ikke nogen rigtig måde eller forkert måde at få orgasme på. Hun må finde ud af med sig selv, hvordan hun kommer bedst, og give den viden videre til ham, som hun elsker med.
Det er sagt så ofte før, men jeg siger det lige igen: Det er ikke størrelsen på pikken, der er afgørende for det gode knald. Det er mandens evne til at være sensuel og indlevende, der skaber værket. Nogle mænd med store pikke tror fejlagtigt, at deres store lem er nok til at give kvinden en fantastisk oplevelse. De har stadig meget at lære.
Når jeg holder foredrag for kvinder, spørger jeg ofte, om de synes at størrelsen betyder noget i forhold til deres sexlyst og tilfredsstillelse.
Cirka 5 ud af 100 kvinder rækker hånden op, resten siger, at det ikke er størrelsen, der betyder noget, men hvor godt han kan lide det, han har mellem benene, og hvor fræk han er i det hele taget.
Formen på penishovedet er vigtigere end størrelsen. Der er primært to former: champignonformen og blyantsformen.
Ifølge taoistisk sexologi siges det, at det blyantsformede penishoved ikke er lige så effektivt som champignonen, men der er ingen grund til at fortvivle af den grund, for man kan nemlig gøre noget for at ændre formen på penishovedet ved hjælp af en række daglige øvelser. Et stort hoved og et normalt skaft (champignonformen) masserer kvindens vaginasider og g-punktet meget bedre, og det føles kraftigere, når den kommer ind, fordi der er mange følepuder i indgangen til kvindens vagina.
1. øvelse:
Klem penis fra roden og ned mod penishovedet, som om du malker den. På denne måde presses blodet ind i penishovedet, som herefter udvides. Efter en tid vil hovedet gradvis blive større og større, indtil det får svampeform.
2. øvelse:
Klem skaftet, indtil det bliver stenhårdt. Hvis du klemmer det ofte på den måde, vil det medføre stadig fastere erektioner.
3. øvelse:
Når du har udført disse øvelser i nogle minutter, kan du sætte dig på en stol med benene på gulvet og lårene langt fra hinanden. Hold om penisroden, og vip penis fra side til side, således at den klasker mod lårene eller lysken. Det skal gøres hårdt, men ikke så hårdt, at det gør ondt. Det vil give penishovedet en længere, større og bedre facon – med andre ord: Den får svampefacon. Denne øvelse gør også penis mindre følsom, hvilket bidrager til at forsinke sædafgangen.
(Kilde: Tao sexologi af dr. Stephen T. Chang).
Inden for Taoisme antager man i øvrigt også, at manden kan få penis til at vokse yderligere ved at være ekstra grundig med at få den sidste dråbe med ud, når man har tisset.
Og så er det måske rart for mænd at vide, at deres penis vokser, indtil de dør (ligesom ører, næser og fødder). Det vil sige, at jo ældre man bliver, des større penis får man. Mandekroppen holder op med at vokse, når man er midt i tyverne, men penis vokser en smule hele livet.
Og så lige det sidste om pikstørrelse:
Der hvor mænd er mest påvirkede omkring størrelse, er i omklædningsrummet sammen med andre mænd. Generelt er mænd ikke så nervøse for at smide bukserne over for kvinder. Det er dér i omklædningsrummene, at ”kronhjortene måler deres gevirer”.
Det lyder lidt grimt at sige det, men nogle mænd er simpelthen for lidt pikkede! De er ganske simpelt mænd, der er alt for hæmmede omkring deres kønsdel. Man kan se det på den måde, de sidder på, den måde, de står på, går på, snakker på, griner på. Det er, som om man overhovedet ikke kan mærke på dem, at de har en pik mellem benene. Man kan ikke mærke på deres personlighed, at de kan bolle, kneppe, tage én – hvis det sku’ komme til det. Det virker nærmest, som om de har lært hjemmefra, at de ikke skal røre for meget dernede. At de ikke skal tænke på sex, når de snakker med en kvinde, og at det gælder om at holde pikken uden for fokus i dagligdagen. Men det er ærgerligt, for kvinder er nu engang tiltrukket af mænd, der er i kontakt med deres køn. Vi kan lide et par frække øjne og en energi af MAND, der strømmer nede fra bukserne og ud i hele lokalet. Vi kan godt lide, at en mand er pikket. Det handler ikke om, at han har en stor en, men at han skal være glad for den, han har. Han må hellere end gerne udstråle tilfredshed - den har jo givet ham så mange gode oplevelser, og den har fået ham op i den syvende himmel mange gang. Og han synes også, at VI skal mærke den og opleve, hvor fantastisk den er. Det er den glade pikkethed, der med voldsom kraft rykker i os piger og gør os fjollede og feminine. Vi bliver dejligt begejstrede, rent psykisk, over at kunne mærke hans bule i bukserne.
Kære Joan,
Jeg er en ung mand på 25 år, der har mindreværdskomplekser i forhold til min pik. Den måler 17 cm, men jeg synes ikke, den ser særlig stor ud. Det er yderst sjældent, at jeg har sex, da jeg er nervøs for, at min pik måske ikke vil tilfredsstille en kvinde. Hvordan kan jeg komme ud af min blokering?
Hilsen den usikre
Kære usikre,
Du er alt for fokuseret på din pik som eneste erotiske stimulans. Jeg synes, at du skal forestille dig, at hele din krop er en stor pik. Hvorfor nøjes med 17 cm eller 25 cm stimulans, hvis hun kan få hele dig. Forestil dig, at du penetrerer hende fra yderst til inderst med hele dit væsen. Måden du kigger på hende, dit nærvær og din opmærksomhed, der går igennem hendes hud og fylder hende med lyst. Slik hendes håndflade, og tag hver finger ind i din mund, mens du holder øjenkontakten. Slik hende i armhulen, som var det din pik, der kildrede hende langt oppe i skeden. Pres din krop imod hendes, og rul rundt på madrassen, mens du holder fast om hendes balder. Kvinder går generelt ikke særlig meget op i pikkens størrelse. De går mere op i den måde, manden forfører dem på. Lyst har ikke noget med størrelse at gøre. Det er legen, nærværet og intensiteten, der gør kvinden liderlig. Jeg håber, at denne holistiske opsang kan få dig ud på banen!
Kærligst Joan
Og her snakker jeg altså ikke om ham typen, der er ALT for pikket – ham, der ikke tænker på andet, ikke snakker om andet. Ham, der bruger pikken som det eneste kompas her i livet, og ikke hjertet. Manden skal selvfølgelig have hjertet med, for forbindelsen mellem hjerte og pik er det mest fantastiske!
Sædafgange – den hurtige, den langsomme og den slappe
Jeg får utrolig mange breve og spørgsmål om for tidlig sædafgang. Der er meget frustration og afmagt omkring dette område, og mange mænd føler det som et stort problem. Problemet er, at manden ikke selv har mulighed for at vælge, hvornår han vil komme under samleje. For de fleste sker det lige pludselig, som lyn fra en klar himmel, og så bliver udløsningsfølelsen mindre, end hvis han selv kunne kontrollere sin udløsning. Og glæden er begrænset, da han bliver frustreret over, at han ikke kan styre det. Når manden onanerer, har han ikke for tidlig sædafgang. Her kan han godt selv bestemme, hvornår han skal komme. Problemet opstår i forbindelse med, at der er en anden person involveret, og at der er opvarmning og forspil. For tidlig sædafgang viser sig tydeligst om aftenen. Har man samleje om morgenen, går det lidt bedre.
Man kan ikke udelukke, at for tidlig sædafgang kan være et spørgsmål om kemi. Histamin er et stof, vi har i blodet, og som skal være i balance, da det har betydning for, om vi kommer for tidligt eller for sent. Man kan gå til lægen og få tjekket sit histaminniveau. I dag er der jo mange, der bruger antihistamin af andre årsager (allergi, høfeber etc.); men det er de færreste, der ved, at det kan have stor betydning for, om man overhovedet kan få orgasme, eller om man kommer inden for de første par minutters samleje.
Finder man ud af, at ens histaminniveau er, som det skal være, men at man stadig har for tidlig sædafgang, så må man finde årsagen et andet sted. Det kan være, at man har vanskeligt ved at mærke sig selv, eller at man er nervøs og usikker ved situationen, eller at man har været ophidset alt for længe. Det kan også skyldes ungdommens onanimønster, hvor det handlede om at få udløsning så hurtigt som muligt, inden nogen kom og forstyrrede, eller det kan skyldes et meget følsomt penishoved; men det er her, histaminet kommer ind i billedet.
En ting er dog sikker, og det er, at det er selvforstærkende. Det er tankerne, der skaber forstærkningen: ”Åh, bare jeg ikke kommer for tidligt. Min kæreste bliver skuffet. Jeg kan ikke tilfredsstille hende. Jeg må bare ikke komme!” Det ville være meget bedre at tænke sådan her: ”Min kærestes tilfredsstillelse er ikke afhængig af, om jeg kommer tidligt eller ej. Hun elsker, når jeg slikker hende, og når jeg rører ved hende. Det er ikke min udløsning, der bestemmer, hvornår elskoven er forbi, det gør vi selv.” Hvis manden kan blive bevidst om de tanker, der forstærker den tidlige udløsning, kan han også skrotte dem.
Mandens paniktanker fortsætter ofte, efter at han er kommet. Han tænker: ”Jeg er en fiasko. Se, hvordan jeg ødelægger vores sexliv. Min kæreste er ked af det.” De tanker tager al energi ud af ham. Han siger undskyld til kæresten, som for 117’ende gang svarer, at det ikke gør noget, og så falder han ellers deprimeret i søvn. Det er der jo ikke så meget erotik i. Hvis bare en mand med for tidlig sædafgang kunne lære at ændre sin energi, således at han – når han er kommet – bevarer det gode humør og den erotiske energi. Kvinden vil ikke blive påvirket af, at han er kommet, fordi han stadig er positivt til stede. Det er det, at energien og det gode humør forsvinder, der gør situationen umulig, og ikke den tidlige sædafgang.
Manden kan måske ikke få sin pik stiv igen lige med det samme, men hvad så? Det er jo energien og erotikken og ikke hans lem, der betyder mest. Hun kan sagtens nulre og kysse hans pik, selvom den er slap, og de kan nyde hinanden, kildre hinanden, lege med en dildo, putte bind for øjnene og binde hinanden. Der er ikke den leg, der ikke kan leges, selvom hans pik ikke lige står ud i luften. Hun er formentlig stadig oppe at køre og efter lidt tid, bliver han ophidset af hendes ophidselse. Men hvis det hele slutter efter tre minutter, og han derefter er i dårligt humør, så mister alle jo lysten til at gøre det igen en anden gang.
Hvis en mand med for tidlig sædafgang kan øve sig i at blive i erotikken, bevare energien og humøret og stort set lade, som om han ikke er kommet, så går der blot en halv time, så har han erektion igen. Anden gang kan han holde længere tid, og på den måde kan begge parter være rigtig tilfredse bagefter.
Mænd med for tidlig sædafgang skal lade være med at dømme sig selv som dårlige elskere. Tit er der tale om meget følsomme mænd, som qua dette kan levere dejlig følsom sex. Netop fordi de er så følsomme, bliver tingene så intense, og selve pikkens indtrængning i skeden kommer til at foregå i millimetertempo, og det har absolut sin charme. Manden kan få lov at have kontrollen, mens hun er passiv og opmærksom. Det kan være ret frækt og erotisk både for ham og hende, fordi de skal passe sådan på, at han ikke kommer, så de ikke bare kan slå automatpiloten til og bolle igennem. De bliver nødt til begge to at være helt til stede i nuet.
Teknikker til mænd med for tidlig sædafgang
Nogle mænd har for tidlig sædafgang hele livet, mens det for andre kun er i en periode af deres liv. Der findes nogle forskellige teknikker, som kan afhjælpe problemet:
1. teknik - Start-stop-teknikken:
Denne teknik er den mest velkendte metode til at få kontrol over din sædafgang. Du kan øve dig alene, når du onanerer, eller du kan øve teknikken sammen med din partner. Jeg beskriver her, hvordan teknikken er med en partner. Det hele tager 3 uger, 2-3 gange hver uge.
Først og fremmest er det vigtigt, at din partner er indstillet på, at hun ikke får direkte seksuel stimulation, før I har gennemført de tre trin i teknikken. Medmindre selvfølgelig, at I aftaler, at hun får oralsex og en orgasme efter hvert trin, men det er op til jer. Metoden er således:
Trin 1 (første uge):
Din partner kærtegner og onanerer din penis med hånden uden brug af smøremiddel. Når du er lige ved at komme, siger du stop og puster vejret udad, og din partner trykker hårdt med tre fingre lige under penishovedet, så din penis bliver slap. Hun genoptager stimuleringen og laver forløbet 4 gange. Den 5. gang må du gerne få udløsning.
Trin 2 (anden uge):
Denne gang skal I gøre det samme som sidst, bortset fra at din partner denne gang bruger smøremiddel. Husk, at du skal køres helt til bristepunktet og først må komme den 5. gang.
Trin 3 (tredje uge):
Sidste del af metoden er samlejet inkl. smøremiddel. Her trænger du op i din partner, stille og roligt, og har samleje, men trækker dig ud igen, så snart du kan mærke, at du er lige ved at komme. Du skal selv trykke med tre fingre under penishovedet, så din penis bliver slap. Udfør metoden, som I plejer, og 5. gang må du komme.
Brug start-stop-teknikken, hver gang I har samleje, indtil du selv kan styre, hvornår du vil komme.
2. teknik – Følsomhedsregulering:
Hver gang du går på toilettet i løbet af en dag, klasker du dit penishoved mod din mave eller håndflade 50 gange. Gør det i en måned.
Teknikken er yderst effektiv og har hjulpet mange mænd af med en hyperfølsom penis. Derudover giver teknikken også et større penishoved, hvilket er et stort plus for den kvinde, du har sex med.
3. teknik – Karezza, en tantrisk øvelse:
Du kærtegner og stimulerer din kvinde i op til en halv time over hele kroppen. Hun må ikke gengælde berøringen, men kun tage imod. Når hun er varm, trænger du ind i hende, meget langsomt. Så langsomt, du overhovedet kan. Når du er trængt ind i hende, ligger I begge fuldkommen stille og mærker energierne, indtil rejsningen falder. Herefter trækker du dig ud, gør din penis stiv og trænger ind i hende igen. I gentager denne proces så mange gange, I har lyst, men uden at gå over i almindelig elskov. Karezza kan være en smuk og ny oplevelse for jer begge, fordi intimiteten og indfølingen imellem jer forstærkes.
Din fornemmelse med den seksuelle energi bliver kraftigt forøget og kontrollen bliver opøvet, da I skal beherske jeres trang til at bevæge jer, når du er trængt ind i hende.
(Kilde: Natha Yoga center)
For sen sædafgang betyder, at manden ikke kan få udløsning, når han ønsker det. Han kan ase og mase, men der sker ikke noget. Nogle mænd kan godt fremkalde en udløsning, hvis de selv tager hånd om sagerne, mens andre forsøger at koncentrere sig om nogle meget saftige seksuelle fantasier, som i visse tilfælde giver dem forløsning. Det kan lyde som et luksusproblem i nogle menneskers ører, men det er ubehageligt ikke at kunne blive forløst. Nogle kan godt, hvis de bruger visse teknikker til det, men der er også mænd, som må opgive og stoppe samlejet.
For sen sædafgang skyldes ofte, at manden ikke har opmærksomhed nok på sig selv. Han er en typisk giver, der tænker på partnerens tilfredsstillelse førend sin egen. Han har på en måde ”forladt sin egen krop og er røget over i partnerens”, og derfor kan han ikke mærke sig selv godt nok til at få udløsning. Han skal lære at komme tilbage til sig selv og mærke sine sanser og sin egen nydelse. Det betyder, at han skal være bedre til at modtage og give plads til sig selv. Normalt er det ham, der ligger mellem hendes ben og giver oralsex længe og intenst, og han gør alt for, at hun skal have det skønt og blive tilfredsstillet. Men det er på tide, at han selv lægger sig passivt på ryggen og får kærlig opmærksomhed. Det er svært for ham, fordi han altid har været vant til at please og tilfredsstille andre ved at være giver, og nu skal han give kontrollen fra sig og være i nuet. Når udløsningen ikke kan komme ud, er det også, fordi han spænder sine muskler i maven. Han skal trække vejret helt ned i maven og lave lange udåndinger, så han kan slappe af.
Denne type mand må huske sig selv på, at kvinder godt kan lide, at manden også tænker på sig selv. Hun synes, at det er frækt, at han har seksuelle maskuline behov, og at han også tager for sig af retterne. Hvis alt er for hendes tilfredsstillelses skyld, forsvinder den fælles dans, udvekslingen, der gør, at det hele går op i en højere enhed. Så bliver der for stor forskel på giver og modtager, og det kan føles en smule anstrengende for dem begge. Hun kan føle sig passiveret og intimideret, fordi der er for meget opmærksomhed ovre hos hende, og han kan føle, at han er på arbejde og skal præstere noget. Det er allermest tilfredsstillende, hvis begge parter har plads til både at give og modtage.
For sen sædafgang kan også skyldes, at manden er fraværende i sit hoved. Han indlever sig ikke i kvinden, og samlejet bliver til en form for udvidet onani. Han aser og maser og prøver at køre på mange forskellige stimuli på en gang, men må ofte give op.
Denne mand skal tage en beslutning om at mærke, se og sanse sin kvinde igen.
Erektil dysfunktion er det latinske ord for ustabil rejsning. Det kan være en forbigående oplevelse, som manden pludselig kommer ud for, eller det kan være en mere konstant tilstand. Når manden med erektil dysfunktion onanerer, er der ingen problemer, det er kun i forbindelse med, at der er en anden person involveret.
Erektil dysfunktion kan fx opstå i en situation, hvor parret har haft forspil, og alt har været normalt, men når han skal trænge ind i hende, mister han rejsningen. Det kan også ske midt under et samleje, eller den kan være helt slap, hver gang den skal vises frem, den første tid efter at han lige har mødt en ny partner.
Nogle mænd kan under et one-night-stand opleve, at penis pludselig ikke vil, som de gerne vil. Manden har ellers store forventninger til sig selv, for han vil mægtig gerne give kvinden en masse hed elskov, bl.a. som tak for, at hun har taget ham med hjem. Men forventninger skaber stress, og når der er stress i luften, ryger rejsningen.
Jeg har en mistanke om, at erektil dysfunktion kan være et udtryk for, at pikken (manden) ikke helt har tillid til situationen/personen endnu.
Kære Joan Ørting,
Min mand og jeg er først i 30’erne og har været sammen i snart 5 år. Vi har det ellers dejligt sammen. Men desværre er det sådan, at 9 ud af 10 gange vi har sex, så kommer min mand ikke. Han onanerer dagligt, det er meget vigtigt for ham at gøre dette. Han siger, at sex for ham handler om lidenskab, nærvær og kærlighed - ikke om at ”bolle for at komme”. Jeg er bare enormt frustreret, for det betyder vildt meget for mig at få ham til at komme, og det tænder mig bare så meget. Min sexlyst er dalet på det seneste, for jeg gider næsten ikke have sex, når det altid ender med, at vi bliver trætte og holder op. Han er fantastisk til at tilfredsstille mig, men hvorfor kan jeg ikke gøre noget for ham?
Kærlig hilsen den frustrerede Frue
Kære frustrerede Frue,
Du giver din mand en stor gave ved at acceptere ham, som han er. For ham er samleje noget med nærvær og lidenskab, mens onani er udløsning. Han kan åbenbart ikke forene de to ting, eller også har han en onaniteknik, der er mere håndfast, end en skede kan være. Jeg ser ingen grund til, at du trækker dig fra sexlivet, fordi han ikke får udløsning hver gang. Jeg ved godt, at kvinder er meget fokuserede på, at deres mænd kommer, måske fordi deres udløsninger får den betydning, at kvinderne er gode nok, lækre og sexede. Men er det virkelig sandheden? Kan en mand ikke synes, at hans kvinde er ovenud lækker og sexet, selvom han ikke kommer? Hver tredje til fjerde kvinde i Danmark får heller ikke orgasme, når hun er sammen med sin mand. Betyder det så, at hun ikke synes, at manden er lækker og sexet? Det lyder, som om din kæreste gør, hvad han kan, for at du kan få en super behandling hver gang. At du straffer ham med at trække dig fra sexlivet, vil gå ud over jer begge. Spørg ham hellere, om du må se ham onanere, og gerne midtvejs i samlejet. Hvis han er med på legen, kan han/I sommetider bruge onani som afslutning på samlejet.
Kærlige klem fra Joan
Måske er han blevet svigtet af kvinder i sin fortid, og det har påvirket ham, og nu ligger han igen med en dejlig kvinde, som han er rigtig glad for, men han har endnu ikke fuld tillid til, at hun vil ham hundrede og tyve procent. Elsker hun ham, eller forlader hun ham, når hun ser hans svagheder? Vil hun have hele ham og være tålmodig, eller vil hun kun have det sjovt for en periode? Tør han overgive sig helt til situationen og blive forelsket i hende?
Når han ikke bare kan banke den ind og holde den stiv, er det, fordi han ikke kan slappe af i situationen endnu. Spørgsmålet er, om hun vil fortsætte forholdet, hvis han ikke præsterer seksuelt, og alene den tanke gør, at han ikke kan præstere seksuelt. Det er manglende tillid og præstationsangst, der som oftest skaber denne ubehagelige situation.
Når det sker, at manden bliver slap, er det bedst at tage det stille og roligt og fx gå ud i køkkenet og hygge sig og spise natmad, mens man taler om noget andet. Som kvinde skal man ikke blive ved med at spørge ind til problemet, i håb om at kunne løse problemet. Det skal nok løse sig selv, når der kommer ro på. Det bedste er at skifte fokus på en naturlig måde og fx foreslå, at I ser en film, drikker en øl eller hører en god cd. Så går der ikke mange minutter, før pikken er klar igen.
Mange mænd oppe i alderen oplever indimellem, at deres pik ikke adlyder ordre. Den lever sit eget liv og er følsom over for forskellige ting som fx pres, manglende energi, træthed og uro. Man kan vælge at se det som skrækkeligt, pinligt og umandigt, men man kan også slappe lidt af og acceptere, at der lige går en halv times tid, hvor man fokuserer på noget andet, eller man kan simpelthen vente til dagen efter, hvor man er frisk og veludhvilet. Sker det samme igen dagen efter, så gør der det. Så kan man ligge sammen og snakke, kysse, kæle, have oralsex, massere hinanden, fjolle, hygge sig og nyde livet, som det er lige nu.
Jeg er klar over, at mænd kan føle at deres maskuline identitet forsvinder, når pikken ikke vil, som de vil, men det er vel en sandhed med modifikationer. Jeg har mødt flere mænd i mit job, som selv synes, at de er blevet bedre elskere, efter at deres pik ikke længere er så dominerende. Nu er deres fokus mere på nærheden, smagen af hende, duften og konsistensen. Nu er processen (nuet) vigtigere end målet (udløsningen), og det har de det godt med. Selvfølgelig kan de savne deres stenhårde pik, der bare stod lige ud i luften, så snart de så en kvindenumse, men livet forandrer sig hele tiden. Der er ikke noget, der er som før, alt er anderledes, og det er sådan virkeligheden er.
Der er meget lidelse i ikke at ville acceptere virkeligheden, som den er. Sådan som jeg ser det, er den store kunst at se de muligheder, der er i den realistiske verden, i stedet for at se begrænsningerne. Hvis realiteterne er, at penis ikke altid vil stå, som man ønsker, at den skal stå, så kan man enten vælge at blive helt ude af den, skælde den ud, undskylde over for partneren, tænke, at man er en fiasko, og ellers undgå at komme i den situation igen ved at afvise partneren. Eller man kan vælge at tænke: ”Det er, som det er. Jeg kan ikke lave om på virkeligheden, men jeg kan slappe af og acceptere det og få noget godt ud af situationen. Jeg tror, at jeg vil foreslå, at vi går en dejlig aftentur og får noget frisk luft, og så kan jeg jo altid tage hende ude i skoven, hvis vi får lyst.” Det første man kan gøre, er at fjerne ordet burde fra sit ordforråd, for det er ordet burde, der gør os ulykkelige og utilfredse. Jo mere vi kan rumme det, der sker, og slappe af og tænke positivt, jo bedre et liv vil vi få.
Styrken på mænds og kvinders orgasmer er ikke kun afhængig af, hvilken type orgasme vi får, men også af, hvor meget vores bækkenbund kan trække sig sammen. Jo stærkere bækkenbunden er, jo stærkere orgasmer får vi. I dag ved alle kvinder, der har født, at de skal lave knibeøvelser af to årsager: for at undgå urininkontinens og for at bevare et godt sexliv med efterfølgende kraftige orgasmer. Der er i dag helt op til 35 pct. af de voksne kvinder i Danmark, som lider af urininkontinens, men kun 5,5 pct. mænd. Men selvom urininkontinens ikke fylder så meget i mænds bevidsthed, så har de også deres grunde til at lave bækkenbundsøvelser. Begynder manden at tage sin bækkenbund alvorligt, kan han helbrede sig selv for impotens, og med et par få knibeøvelser kan han forebygge, så han helt undgår at blive impotent. Ud over det vil bækkenbundsøvelser give manden en stiv og hård rejsning, og han vil mærke, at der kommer mere saft og kraft på udløsningerne. Og sidst, men ikke mindst undgår han at få det der lille urindryp i underbukserne, som ellers bliver til større og større dryp med alderen. Både mænd og kvinder skal vænne sig til at sætte sig ned og tisse og tømme urinrøret helt. Manden tømmer røret helt ved at bruge de samme muskler, som når han vipper med en erigeret penis. Han kan hjælpe tømningen, hvis han også presser et par fingre op i mellemkødet.
Generelt skal begge køn huske at knibe endetarmen sammen, inden vi hoster, nyser, hopper, løfter og griner. Altid lige huske at spænde, og derefter løfte – spænde, og derefter nyse osv. På den måde bliver bækkenbunden stærk. For mændene er der en ekstra krølle: Når I kniber sammen i numsen, kniber I samtidig jeres testikler opad. Knib og træk op tre gange a 8 sekunder hver gang, gør det tre gange om ugen. Det er nok til at forebygge impotens, selvom det er så lille en indsats, der skal til. Kvinderne skal gøre en smule mere: Træk endetarmen sammen, og løft op. Tæl til 20 ved hvert træk, og slap så af. Lav 10 af disse øvelser hver dag. Det giver som sagt bedre orgasmer og forebygger inkontinens.
Analsex er nu lige så moderne, som oralsex var for tyve år siden. Det er en udvidelse af vores seksualitet, fordi vi så at sige har fået et ekstra hul at lege med.
Anus, og især anusåbningen, er fyldt med følelegemer. Derfor er det så pirrende at få stimuleret numsehullet, og så er det jo oven i købet et forbudt område. Vi har lært, at vi skal holde fingrene væk derfra, og at det i det hele taget er et beskidt sted, som vi slet ikke skal beskæftige os med. Men netop derfor er det på én gang så grænseoverskridende og frækt at tillade en anden person at komme tæt på det sted, som vi dårlig nok selv har et forhold til.
Hej Joan,
Forleden morgen ville min kæreste elske. Han gjorde alt det dejlige, men da vi skulle til selve akten, var han slap som kogt spaghetti. Jeg prøvede at sutte/slikke ham stiv, men intet skete, med det resultat, at vi nu er uvenner. Er han mon blevet impotent, eller mon det er mig, han ikke gider mere? Vi kan ikke tale om det.
Med venlig hilsen Vivi
Kære Vivi,
Du vil selvfølgelig gerne have, at din kæreste er lige så interesseret i at finde årsagen til den manglende rejsning, som du er. Men det virker ikke positivt på mænd at blive presset og konfronteret. Forestil dig, at I skal på familiebesøg, og din kærestes bil ikke vil starte. Han står og tænker sig om. Du begynder at blive irriteret og spørger ham, hvad der er galt, og om han ikke kan lave den. Han siger, at han nok skal få fixet bilen, det tager bare et øjeblik. Du bliver ved med at bebrejde ham, at han ikke har været til tjek med den, og spørger ham igen, hvad der mon er galt. Det kan virke meget grænseoverskridende for en mand, når en kvinde bliver ved og ved, når han har sagt, at han nok skal tage sig af det. Bilen skal nok starte, den skal bare lige have en pause. På samme måde er det med pikke. Lad være at fare op og tale så meget om det. Bare slap af, og gør noget andet. Hvis der er accept og fred omkring situationen, står din kærestes lem flot og strunk om et øjeblik. Men laver du dramatiske fortolkninger om impotens og manglende kærlighed til dig, er det klart, at din kæreste trækker sig og bliver sur.
Mange kærlige hilsner fra Joan
Der er forskellige slags overvindelser, man skal igennem, hvad enten man er mand eller kvinde. Mange mænd vil slet ikke have, at nogen rører dem der. For det første er manden generelt slet ikke vant til at blotte sit numsehul for andre, det er en overvindelse i sig selv at sprede ballerne og vise sin stjerne. For det andet er der skrækken for at opdage, at han faktisk nyder det. Tænk, hvis der var en lille smule bøsse i ham? Nej, så vil han hellere give afkald på det end at tage risikoen for at blive afhængig.
En kvindes overvejelser handler hovedsagelig om det, hun ikke kan kontrollere, nemlig om hun nu er helt ren indvendig, og om der kommer noget med ud, og om det kommer til at lugte. Hun er rimelig vant til at vise sit numsehul frem, for det gør hun, hver gang hun bliver taget bagfra, men hun er ikke vant til at give slip på kontrollen og lade ham gå på opdagelse et sted, hun ikke engang selv har set eller kender. Hun ved ikke, hvad der sker i tarmene, når han kører sin penis ind og ud af hende, og hun ved ikke, om hun pludselig får tynd mave af nervøsitet, og der sker et uheld. Derfor er det også rigtig vigtigt, at hun er tryg og har tillid til den mand, hun gør det med, så hun kan slappe af og trække på skuldrene, hvis det skulle gå galt. Hvilket det selvfølgelig ikke gør, hvis hun har ro på og har forberedt sig godt.
Overvejelserne er en proces, man skal igennem, og derfor er det ofte kvinder, som har erfaring og selvtillid på det seksuelle område, der har oprigtig lyst til at udvikle deres potentiale og kaste sig ud i analsex.
Mange taler om, at unge piger dyrker analsex på linje med almindelig sex, og om, hvor skrækkeligt det er, at tiden er så pornofikseret, at pigerne bliver nødt til at gøre sådan noget mod deres vilje. Den holdning kan jeg så mane til jorden med det samme, da der lige er kommet nogle nye tal fra en undersøgelse om unges seksualitet fra Sexlinjen. dk, hvor det viser sig at kun 2 pct. af alle teenagere i Danmark ofte har analsex, og 75 pct. af teenagerne har aldrig haft analsex.
Trods homofobi kan mange mænd i dag godt lide at få en finger op i numsen. Det er helt forståeligt, da mandens g-punkt sidder ca. fem cm oppe i tarmen. G-punktet er her en nydelsesbetegnelse for mandens prostatakirtel, som ved stimulation gør manden mere ophidset og giver ham nogle stærkere orgasmer.
For at man overhovedet skal kunne få en finger op i hans numse, skal han være godt ophidset. Derfor er det bedst, hvis partneren stimulerer pikken først og derefter, eller samtidig med, stikker en finger op i numsen. Prostatakirtlen sidder en fingerlængde inde i tarmen på forsiden op mod maven, og når man mærker en valnøddeformet bule, har man fundet det rette sted. Husk at bruge godt med olie eller glidecreme, da der ikke er den samme mængde væske i tarmen, som der er i en skede.
Nogle foretrækker at bruge analplugs, som er sådan nogle små dildoer, der har et stop, så de ikke kan forsvinde op i tarmen. Nogle kan godt lide at have en siddende under samleje. Pluggen er formet, så den lige har en berøring med prostatakirtlen, hvilket giver manden en større lystfølelse.
Hvis du gerne vil i gang med analsex, men samtidig har et fremmedgjort forhold til dit numsehul, er det en god idé at forberede dig lidt. Det gør du ved, at du – når du er i bad – drypper lidt pH-rigtig sæbe (fx Vivag) på en finger, stikker den op og laver ind-ud-bevægelser med den. På den måde lærer du dit numsehul at kende, og holder det samtidig rent. Husk at skylle godt efter med vand. Når du har gjort det, hver gang du går i bad de næste par uger, så ved du, hvordan det føles at få noget ind og ud af hullet, og når din partner en dag nærmer sig området, kan du være nogenlunde afslappet og nyde situationen.
Samtidig ved du også, at du er ren, og det er en vigtig faktor omkring analsex.
For at være parat på selve dagen skal du helst have været på toilettet den sidste time eller to før sex, og have tømt tarmen. Derefter vasker du dig, som jeg lige har beskrevet med pH-sæben, og så er du fit for fight. Du kan også gå grundigere til værks og bruge en gummiørepumpe, som du kan købe på apoteket. De kan også fås over nettet, hvor de hedder analpumper, men de er stort set ens, bortset fra prisen. Kom lidt lunken vand i pumpen, stik den op og tryk. Gør det et par gange. Det er en meget human og effektiv måde at rense tarmen på. Nogle mennesker renser det første stykke af tarmen ved at skrue brusehovedet af bruseren, stille og roligt tænde for vandet og stikke slangen op i anus. Det er supereffektivt og slet ikke så ubehageligt, som det lyder, men der er læger, der fraråder det, fordi der kan sidde bakterier i gevindet, selvom man vasker det før og efter.
Hvis det går galt med analsex, er det, når folk dyrker det i en brandert, hvor de er godt og grundig liderlige. Det sker, når de har drukket alkohol en hel aften og nat og ikke har været på toilettet i 12-14 timer, så tarmen er fyldt op med afføring. Så kommer der selvfølgelig noget med ud, lagnet bliver beskidt, og det er noget værre griseri, og alle er flove.
Men når man tager sine forholdsregler, går det ikke galt.
Inden man kan penetrere hullet, skal det lige varmes op. Det er en god ide at bruge masser af glidecreme og at stimulere indgangen til numsehullet. Partneren kan kildre det, ae, kysse, slikke og puste på det og langsomt stikke fingeren ind. Lige til at starte med vil anus lave nogle sammentrækninger, og så skal man lade fingeren blive, hvor den er, og vente nogle sekunder, til ringmusklen slapper af. Det gør man ved, at musklen får lov til at lave de kramper, den skal, og så slapper den af, hvorefter man kan putte fingeren lidt dybere ind. Når man først er kommet ind, gør det ikke længere ondt.
Næste skridt kan eventuelt være, at kvinden selv stikker en mindre dildo op i sin numse, i stedet for at manden stikker sin pik derop. Så har hun selv kontrollen og kan øve sig, og udvide sig, inden hun overlader styringen til partneren. Den letteste måde at have analsex på er, når man ligger i ske på siden, men det frækkeste er nok, når hun står på knæ på alle fire, åben, blottet og lige til at tage. Fordelen ved den stilling er, at partneren kan se alt, hvad der foregår. Kvinden kan så selv regulere kroppen, så det føles bedst muligt. Desuden er det muligt for hende samtidig at stikke en hånd ned mellem benene og stimulere sig selv.
Gå langsomt frem, brug ikke noget spidst, og gør det ikke hurtigt. Modtageren skal tænke på at slappe af i sine hænder. Slapper hun af der, slapper hun også af i endetarmen – de to ting hænger sammen. Efterhånden kan ringmusklen udvide sig så meget, at man kan have et normalt samleje kørende ind-ud-ind-ud. Det er de færreste, der kan få orgasme alene ved analt samleje. Tanken er fræk, og følelsen er stærk; men for de fleste kvinder gælder det, at de skal stimulere klitoris samtidig. Og når hun er kommet, skal pikken bare ud i en fart.
Husk altid at vaske pikken først, inden der fortsættes i skeden.
Hvis ikke man har analsex med en fast partner, der er tjekket for hiv, så husk altid at bruge kondom, når der er besøg i det bagerste hul.
Mange mænd synes, at det er tanken, der er det frækkeste ved analsex. Det er ham, der har kontrollen. Han kan tydeligt se og høre virkningen af sin pik, og han kan drille, lege og pirre hende, som han vil. Rent fysisk er det ikke alle mænd, der er lige begejstrede. De foretrækker for det meste skeden, da den kan trække sig sammen, samtidigt med at der er en livmoderhals, som giver pikhovedet modstand. En mand med en stor pik er vant til at støde mod livmoderhalsen i kvindens skede og savner den følelse, når han er oppe i hendes numse. Han kan ligesom ikke komme i bund. Jeg har hørt, at det er lidt som at kaste en rød pølse ind i Ålborghallen. For ham er det det psykiske ved analsexen, der virker ophidsende, det, at han udvider hendes grænser, at han har den fulde kontrol over hende, at hun bliver ophidset af det, han gør, og at det er lækkert at spille på alle tangenter.
Mænd med mindre pikke har mere nydelse rent fysisk ved analt samleje, fordi ringmusklen er ret stram, og det stimulerer ham. Han er alligevel ikke vant til at støde mod kvindens livmoderhals, når han har almindeligt samleje, og virkningen af hans indtrængen ses og mærkes tydeligere på kvinden, når det er analt.
Dominerende kvinder kan let blive afhængige af anale samlejer, fordi de her oplever at manden tager styringen, og at der kun er en vej, og det er at give slip. Nu kan hun føle sig som kvinde og overgive sig til hans maskuline kontrol.
Hvis endetarmsåbningen bliver udvidet flere gange om dagen hver eneste dag, kan den blive lidt slap og stor. Der skal helst gå en dag imellem de helt store ture, så musklen kan nå at trække sig sammen. Man kan gøre meget for at holde numsehullet tæt og stærkt med knibeøvelser. Træk kraftigt op i endetarmsmusklen, tæl langsomt til 20, og slap af. Gør øvelsen 3 gange i træk. Brug denne øvelse hver dag, hvis du er en sand analsexdyrker.
Der er efterhånden mange mænd, der fantaserer om at være sammen med en anden mand, og mange fører det faktisk også ud i livet. Der er meget frygt omkring den form for lyst, fordi den er forbundet med tanker om, hvorvidt man nu er bi- eller homoseksuel. Men det behøver man ikke være, fordi man fantaserer om at prøve at være sammen med en anden mand.
Hej Joan,
Jeg er gift med den dejligste kvinde, og vi har et sundt og godt sexliv. Her i december fødte hun et barn ved kejsersnit, så sexlivet har ligget stille, hvilket jeg kun har forståelse for. Her til morgen fortalte hun mig, at hun havde fået en orgasme i sine drømme ved, at hun havde en stor dildo oppe i numsen, som havde fået hende til at komme. På den ene side føler jeg mig lidt utilstrækkelig, for hun har aldrig villet dyrke analsex med mig, men på den anden side er jeg da kun glad for, at hun deler sin drøm med mig. Jeg tænder meget på analsex, for der har jeg total kontrol over hende, men desværre har jeg ikke fået lov til det med min kone. Jeg vil tilbringe resten af mit liv med hende, så jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal reagere? Skal jeg foreslå analsex, eller skal jeg bare ignorere hendes drøm?
Hilsen den spørgende
Kære spørgende,
Hvis din kone var rædselssagen for analsex og definitivt sagde nej til den slags, så ville hun nok ikke have fortalt dig om sin drøm. Det virker, som om hun på det kraftigste antyder, at hun er parat til at tage et ekstra hul i brug, og at der er sket en ændring i hendes seksualitet, efter at hun har født.
Jeg synes ikke, at du skal spørge hende direkte, for analsex er ofte noget, man håber, at partneren bare gør, ”fordi han synes, at man er så uimodståelig og lækker fræk, at han simpelthen må penetrere ens numsehul.” Så kan kvinden have rollen som det uskyldige objekt for mandens ustyrlige lidenskab. Tag selv en beslutning om at give din kone en god omgang baldemassage, og nærm dig så langsomt hullet. Stimuler hendes anus med masser af olie, og lad din ene finger glide lidt op. Hvis du mærker, at hun kan lide det, så brug to fingre. Næste gang kan du bruge en mindre dildo, og pludselig en dag er det din egen penis, du stikker op. Men ser du allerede første gang, at din kone bliver vred og reagerer negativt på dit initiativ, så drop dit forehavende. Så er du velkommen til at tage en god snak med hende, så I én gang for alle kan få sat den ting på plads.
Jeg ønsker dig god fornøjelse!
Knus fra Joan
For heteroseksuelle mænd, der gerne vil være sammen med andre mænd, handler det oftest om, at de gerne vil prøve at være i den overgivende, passive rolle. Den rolle er forholdsvis ukendt for dem. Manden fantaserer om at blive ”beordret” til at slikke en anden mands pik, og eventuelt at blive taget bagi. Har man i 20 år været den aktive og den, der har taget initiativet i ægteskabet, så kan lysten til at blive taget være et ubevidst behov for at skabe balance. Man belyser en side af sig selv, som man ellers har skubbet ud i skyggen.
Fantasien om at have sex med en anden mand kan også være et behov for at have den aktive rolle og gøre noget ved en anden mand, som han ikke kan gøre med sin kone. Den direkte og kontante sex, hvor der ikke behøver at være følelser med.
Sex mellem to mænd kan være meget svært for både manden og kvinden at acceptere, hvorimod det som regel er meget lettere at acceptere, hvis kvinden har fantasier om at være sammen med en anden kvinde.
Manden synes oven i købet, at det er sjovt og frækt, at hans kone fantaserer om andre kvinder, og som oftest vil han støtte hende i at udleve sin fantasi. Han vil sjældent føle det som utroskab, fordi der ikke er penetration eller sæd, der bliver sprøjtet op i hende. I hans øjne er det bare en uskyldig gnubbeleg mellem piger.
Det er en meget voldsommere tanke, hvis manden udlever sin fantasi med en anden mand, for er han så i virkeligheden bøsse? Skal han så til at ændre sit liv, og hvad vil vennerne og kollegaerne sige? Det kommer nok til at tage en hel del år, før det er accepteret i samfundet, at mænd godt kan have lyst til sex med mænd, uden at det betyder, at de er bøsser.
Hej Joan,
Jeg opdagede for et års tid siden, at min mand havde været på nettet for at se på bøsseporno. Vi havde været fulde, og jeg gik i seng. Dagen efter spurgte jeg, hvad han havde lavet, mens jeg sov. Han sagde, han havde spillet computer. Jeg gik ind og tjekkede computeren for at se, hvad han havde kigget på, og der opdagede jeg, at han havde kigget på bøsseporno. Jeg konfronterede ham med det, og han sagde, at han bare var nysgerrig. Vi har været sammen i 18 år. Jeg er 34 år og han er 36 år. Mit problem er, at jeg ikke kan få det ud af mit hoved. Jeg er ved at brække mig, når jeg tænker på det. Jeg har fuldstændig mistet lysten til ham. Jeg væmmes, når jeg rører ved ham. Jeg spørger ham tit, om han er sikker på, at han ikke er bøsse, og dertil svarer han nej. Jeg stoler ikke på ham. Er det normalt, at mænd kigger på bøsseporno? Hvad skal jeg gøre for at få tanken ud af mit hoved? Hvad skal jeg gøre for at tænde på ham igen? Tror du, han er bøsse? Håber, du kan hjælpe mig.
De kærligste hilsner den fortvivlede
Kære fortvivlede,
Når din mand siger til dig, at han bare var nysgerrig, så betyder det, at han var nysgerrig, og det gør ham ikke til bøsse. Måske har han nogle fantasier om at slikke en anden mands pik eller blive taget af en mand, men det er bare fantasier, som ikke er virkelighed. Du har måske også seksuelle fantasier om at have sex med tre ukendte mænd i en opgang eller have sex med en kvinde, uden at det nødvendigvis gør dig til swinger eller lesbisk. Fantasier er vores egne, og de må være lige så saftige, frække og beskidte, som vi har lyst til. Men det er kun nogle af vores fantasier, der skal siges højt. De mest farverige af dem må vi i mange tilfælde holde for os selv, fordi partneren vil blive trist, jaloux eller mistroisk, hvis han eller hun ikke indgår i fantasien.
Du fik desværre indblik i en af den slags fantasier, som du ikke skulle have kendt til, og det har ødelagt mere end det gavnede. Måske kan du alligevel vende situationen til noget positivt. Det kan måske tænkes, at din mand savner, at du tager teten og viser ham, at du begærer ham og tager ham hårdt og direkte. Sæt dig sultent oven på ham, og brug ham til din egen tilfredsstillelse. Det vil nok overraske ham.
Kærlighed til dig fra Joan
Bøssepornofilm er også blevet meget populære – også for par, og for kvinden i særdeleshed. Hun er nysgerrig på det område, fordi det er en verden, hun ikke selv er en del af. Hun tillader sig selv at blive ophidset af en bøssepornofilm, fordi hun ikke behøver at identificere sig med de udøvende og tænke, at de er nogle misbrugte fyre fra Litauen med en trist barndom, som bliver udnyttet og tvunget til at dyrke sex på film. Nej, hun kan bare slappe af og være på opdagelsesrejse i en ny og fræk verden.
Måske vil bøssefilmene komme til at spille en væsentlig rolle i accepten og afdramatiseringen af fantasien om to mænd sammen.
Det er blevet ret populært for sex-eksperimenterende par at invitere et andet par til middag med andet end stegt flæsk og persillesovs på menuen. Gardinerne bliver omhyggeligt trukket for, stearinlysene bliver tændt og vinen trukket op. Nu skal den have gas fredag aften i hjørnesofaen, på gulvtæppet, i badekarret, i dobbeltsengen, og hvor man ellers kan dyrke sex, når man er flere end to.
Hjemligt partnerbytte er en intim form for gruppesex, hvor man får lov at være polygame inden for trygge rammer. Her kan man udleve fantasierne om sex med sit eget køn, om sex med en fremmed, om sex med to mænd og en kvinde, eller to kvinder og en mand. Kvinderne kan få deres ekshibitionistiske sider frem og strippe og onanere for mændene og blive kigget på, når de dyrker sex. Mændene kan få noget til øjnene og tage to kvinder samtidig, eller være to om en og give hende en oplevelse for livstid. Sammen kan de lege rollespil og indspille film. Mulighederne er mange. Der er ikke noget at sige til, at gruppesexen er populær både i private hjem og også i sex- og swingerklubber.
Har man været gift i mange år, kan det være meget spændende at høre, se og mærke, hvordan andre gør det, og det kan være til stor inspiration for sexlivet derhjemme at få nogle oplevelser sammen, som man kan leve på længe.
Inden man går i gang, er det godt at stille sig selv og sin partner nogle væsentlige spørgsmål:
- Hvordan forestiller du dig, aftenen forløber?
- Hvilken rolle er din foretrukne?
- Hvad vil gøre dig jaloux?
- Hvilke grænser har du? Tungekys? Analsex? Samme køn?
- Hvad kunne du godt tænke dig at prøve?
- Hvad vil være det værste, der kan ske?
- Hvad vil være det bedste?
- Hvordan vil du gerne have, at din partner opfører sig?
- Hvad gør vi med prævention?
Hvert par kan lave deres egne regler først, men det er en god ide at tale om reglerne med det andet par, før man mødes.
De fleste finder et andet par, der har lyst til det samme, over nettet. Jeg vil ikke råde til at gøre det med par fra omgangskredsen, for det kan skabe forvirring i forholdene.
At dyrke sex udendørs er en vidunderlig måde at berige sit sexliv på. At komme ud fra soveværelsets fire faste vægge og loft, og ud i Guds fri natur, er befordrende for sexlysten. At se skyerne bevæge sig, høre træerne suse og få jord på numsen giver en helt anden erotisk fornemmelse – og så er der jo også altid en risiko for, at der er nogle, der tilfældigvis opdager en. Det kan være en ko på marken eller en fugl, og hvis man er rigtig heldig, er det den lokale ornitologforening, der ligger i skjul i krattet med store kikkerter.
Muligheden for at blive opdaget, er mest noget kvinder tænder på. For mænd handler sex i det fri om, at han kan erobre hende hvor og når som helst. ”Jeg har erektion nu, og derfor tager jeg dig nu.” Sex i det fri er blevet mere stuerent. Noget, alle har mulighed for at prøve og ret til at prøve. Og det er bare at gå i gang. Blot skal man huske, at det ikke må krænke nogen, og at man altså ikke må gøre det lige foran næsen af andre.
Hej Joan,
Jeg har mange fantasier og drømme om sex, som jeg gerne vil lave med min kæreste, fx at have sex ved stranden, i bilen, i køkkenet osv. Men hun er mest til kun at have sex i sengen, og hun har ikke det der behov for at gøre det alle mulige steder! Det irriterer mig lidt. Er det mig, der gør noget forkert? Jeg snakker nemlig tit om det, for jeg har så meget lyst til at prøve det. Eller er der bare forskel på folks fantasier og behov? Jeg håber, du kan give et par råd, så jeg kan få hende med på nogle af mine ideer.
V.h. Martin
Kære Martin,
Det er meget normalt for mange mennesker at have modstand mod at prøve noget nyt; men det er ikke ensbetydende med, at det nye ikke ville interessere dem, hvis de prøvede det. Jeg synes, at du skal være ambassadør for at få handling på noget af alt det, du så længe har gået og talt om. Næste gang du er på skovtur med kæresten, så pak en frokostkurv og et tæppe. Find et sted i skoven, hvor I kan være helt jer selv, og gå så i gang med at forføre din kæreste efter alle kunstens regler. Får hun en succesoplevelse første gang, vil hun være mere åben for at prøve noget nyt en anden gang.
Det er noget helt særligt at have sex i naturen. Pludselig ligger man der med næsen i en græstørv, samtidig med at fuglene synger, og vinden puster en på ballerne.
Naturen gør os naturlige og støtter os i at blive mere sanselige, og selvom din kæreste ikke lige kan forestille sig, at hun ville synes om det, så tror og håber jeg, at det alligevel vil blive en af de oplevelser, som hun vil huske som noget meget positivt.
Jeg ønsker dig held og lykke med udfordringen!
Mange knus fra Joan
Sex i det fri får os til at føle os mere glade, frække og frigjorte.
At klæde sig ud og spille rollespil bliver mere og mere stuerent og accepteret. Erotiske butikker skyder op i storcentre og andre helt almindelige steder. Det er pæne og lyse forretninger, der dufter af sæbe og røgelsespinde. Kama Sutra står på reolen, man kan købe blondetrusser, og der er dildoer og vibratorer, som man kan stå og røre ved, så man er sikker på at få en god en med hjem. Man får sine ting pakket ind i flot rødt, glittet papir med sløjfe på og kan uden rødmen lægge gaven på bordet til ham.
De sælger lærerindekostumer, en lille pisk eller et sygeplejerskeoutfit. Rollespillet er moderne og trendy, og der er nogle, der har glæde af kostumet for helt at kunne leve sig ind i rollen. Mange af os lever et meget struktureret liv, hvor vi kun dyrker nogle få sider af os selv. Derfor kan det være sjovt at prøve at lege med de forskellige sider, vi har i os. Det kan fx være som politibetjent, skolepige, sygeplejerske eller slavinde.
Men selvom det for nogle mennesker er blevet mere ”normalt” at gå ind i en pornobutik, så skal der for de fleste en større eller mindre overvindelse til den første gang. Det kan virke meget grænseoverskridende åbenlyst at signalere, at man er en person, der har lyst til at lege med pikformede stave og håndjern.
Det er i øjeblikket, lige inden man går ind over dørtrinet, at adrenalinet kører, og man kigger sig nervøst over skulderen for at se, om ens svigermor skulle komme kørende forbi i sin pæne Volvo. Men når man først er kommet sikkert ind i butikken, er det vældigt underholdende. Man kan gå rundt og føle sig lidt voyeur-agtig og fnise ad legetøj og kostumer, der ligger langt ud over ens egen fantasi. Samtidig bliver man også nødt til at røbe lidt af sig selv, når den ting, man vil have med hjem, skal op og ligge på disken til fri skue for ekspedient og andre kunder. Men netop fordi der både skal overvindes og risikeres noget, er det en sjov oplevelse. Bagefter har man det skønt, fordi man satte det pæne på prøve. Nu skal man bare lige klare S-toget hjem, mens man har tankerne på den pikformede stav, der ligger øverst i håndtasken.
Det gode ved porno er bl.a., at det ikke går ud over nogen. Folk sidder stille og roligt hjemme i sofaen eller foran computeren, griber fat i kønsdelene og får en udløsning. De render ikke rundt ude på gader og stræder og tvinger uskyldige mennesker til at dyrke toiletsex med dem for at få udlevet deres skyggesider. Pornoen afspænder og aflaster og gør, at folk kan leve i et civiliseret samfund uden at gå helt amok.
Så kan vi selvfølgelig diskutere, om de udøvende pornoskuespillere lider overlast. Det ønsker ingen, at de gør, og det er meget vigtigt, at der er ordentlige betingelser for pornoskuespillere, så alle kan se en pornofilm med god samvittighed. Det er meget irriterende at skulle igennem en stor diskussion med sig selv, om man nu sidder og støtter en alfons, der er blevet rig ved at få russiske bondepiger til at lave porno imod deres vilje.
Sådan har kvinder det alt for ofte med porno. Mange bruger de første tyve minutter af filmen til at forsøge at acceptere og rumme, at vi faktisk sidder og kigger på folk, der dyrker sex lige op i ansigtet på os. Det er ikke så naturligt for os. Derudover bruger vi energi på at overveje, om det er kvindeundertrykkende, om kvinderne er narkomaner eller prostituerede, om stønnene er uautentiske, om brysterne er ægte, om hun er pæn eller grim, om hun overdriver, om han er klam, om indretningen er billig, om det er sådan, vores partner vil dyrke sex med os, om han bedre kan lide hende i filmen, end han kan lide os, om vi skal lade os rive med, eller om vi skal grine – eller tale – eller holde mund osv. osv.
Hvis pornoinstruktøren skulle have lagt en indledende historie ind i starten af pornofilmen for de kvindelige seeres skyld, så er vi gået glip af den.
Mænd sætter sig foran filmen og tænker ikke et sekund over noget af alt det tankemylder, som kvinderne går igennem. Han nyder bare at være i sin krop og mærke sin lyst og sin pik.
Porno giver den hurtige ophidselse og den hurtige tilfredsstillelse.
Porno skal helst være mere frækt end det, vi selv foretager os, og gå ud over vores egne aktiviteter, ellers er det ikke interessant, for det er dér i grænselandet, at ophidselsen ligger.
Pornofilm kan være gode til at hjælpe os med at finde ud af, hvad vores seksualitet er. Der er masser af kvinder, der ikke ved hvad, de tænder på, og som godt kunne tænke sig at finde ud af det. I sådan en situation kan det være en mulighed at leje seks pornofilm med seks forskellige temaer, som fx blid dominans, bondage, anal, gruppesex, pigesex og én pige om tre mænd. Ved at se dem kan kvinden finde ud af, hvad der lige pludselig ophidser hende, og selvom det så kun er to minutter ud af fem timers pornokiggeri, så er de to minutter guld værd. Når hun ved, hvad hun tænder på, vil hun få et sjovere sexliv både med sig selv og sin partner. Hvorfor gå glip af det?
Mange mænd, som bruger meget tid på porno på nettet, har muligvis for lidt frihed i deres hverdag. Måske arbejder de hårdt i en virksomhed, hvor de ikke selv bestemmer deres arbejdsopgaver og deres tid, og når de så kommer hjem og ind foran computeren, er alle knapperne deres. De kan nedlægge mystiske mulatpiger, piger, der sprøjter, og tykke damer med store bryster. De kan få det hele, og der er ikke grænser for, hvilken jungle det er, og hvor mange jagtmuligheder der er. Det er samtidig meget forståeligt, at nogle kvinder synes, at manden bliver indskrænket af at få de meget stereotype pornobilleder ind på nethinden gang på gang. Hertil kommer, at almindelig sex aldrig vil være lige så ligetil og let som den porno, han er vant til at se, og det bekymrer hende. Pornoen er jo klippet og filmet i vinkler, man aldrig selv kan se eller skabe i sengen.
Kære Joan,
Jeg er først i 30’erne, min mand sidst i 30’erne, og vi har to børn i skolealderen. Mit problem er, at min mand ikke gider have sex mere. Jeg har prøvet alt, har prøvet at snakke med ham om det, men han siger altid, at nu skal vi også til at have lidt gang i det, men det bliver aldrig til noget. Jeg prøver at gøre mig lækker i undertøj og lægger op til sex, men han er helt kold. Når jeg spørger, hvad han tænder på, siger han: ’Dig!’ Der har været et mønster de sidste 1 ½ års tid. Hver weekend ved 22- tiden går han ned til sin computer og sidder der det meste af natten. Ved forespørgsel om, hvad han dog får alle de timer til at gå med, er svaret: ingenting. Indrømmet: Jeg har været inde og kigge for at finde ud af det. Han kigger på porno. Herregud, jeg har altid været meget åben, og han har tidligere læst pornoblade, uden at jeg har taget det fortrydeligt op, så jeg kan ikke forstå, han vil skjule det. Det virker, som om han skjuler noget for mig, uden at jeg kan sige hvad. Nu er der efterhånden gået tre måneder uden sex, og jeg er så frustreret, at jeg er ved at tage mit gode tøj og gå. Jeg tænker på skilsmisse hele tiden, jeg kan ikke fungere i et ægteskab uden sex. Hvordan griber jeg det an?
Hustruen
Kære hustru,
Mit råd til dig er at købe ti flyttekasser og stille dem i entreen uden at samle dem. Bare stil dem op ad væggen i flad form, og vent så og se, når din mand kommer hjem fra arbejdet. Det er nok en god idé at få børnene passet den dag, for der er lagt i kakkelovnen til en lang samtale. Flyttekasserne fortæller ikke noget om, hvem af jer der eventuelt skal flytte, de står der bare og indikerer, at du ikke længere kan leve på den måde, som I gør nu. Jeg tør godt garantere, at din mand nok skal få tungen på gled, når du bruger denne form for konsekvenspædagogik. Nogle gange skal visse mænd have et hjælpende spark bagi for at vågne op og komme i omdrejninger. Bagefter vil han takke dig, fordi han selvfølgelig helst vil have, at I har et godt og erotisk liv sammen. Han kan jo ikke holde sig selv ud på denne her måde. Og nej, jeg tror ikke, han skjuler noget. Han lægger bare sin ugentlige sexkvote i pornoens verden i stedet for i virkelighedens verden. Jeg ønsker dig god fornøjelse! Gid jeg kunne være en flue på væggen.
Knus fra Joan
Men porno er for mange mænd et symbol på frihed, og som kvinde må man være parat til i en vis grad at acceptere, at ens mand har eller har haft en eller anden slags forhold til porno.
Hvis kvinden synes, at mandens pornokiggeri går ud over deres tid sammen og deres ægteskab, så må hun invitere til en samtale, hvor de taler om, hvor de egentlig vil hen med deres forhold. Hvis de tænker fire år frem, ønsker manden så stadigvæk at se sig selv sidde og kigge på porno hver aften, og ønsker hun at bruge sit liv foran tvskærmen?
Løsningen kan eventuelt være, at de haler nogle af de drømme frem, som de havde engang. Måske drømte de om at købe en båd og sejle til De Vestindiske Øer, men den drøm blev lagt kommodeskuffen, dengang de fik børn. Nu kan de tage den frem igen og gøre den til virkelighed. Den samtale vil nok inspirere ham.
Det er en alvorligere samtale, når vi taler om mænd, der er blevet godt og grundigt afhængige af porno. Dem findes der efterhånden en del af, og det er nøjagtig ligesom at være afhængig af alkohol, stoffer eller spil. Disse mænd har et helt reelt problem, for de kan ikke længere forbinde deres kæreste eller kone med sex og samleje. Det er de fyre, der har siddet for længe foran skærmen og lagt hele deres seksualitet i pornoens verden. Deres seksualitet lever ikke længere i den virkelige verden, og de kan ikke længere tænde på deres kæreste, selvom hun er villig og gerne vil have dem.
Der findes grupper, der kan hjælpe pornoafhængige mænd, og selv har jeg haft ulykkelige mænd i terapi, der siger, at de inderligt ønsker, at de kunne have sex med deres koner eller kærester. De har ikke lyst til at opløse forholdet til hende, men de ved ikke, hvordan pokker, de skal få lysten til hende tilbage.
Til dem siger jeg, at de må på nedtrapning. Bruger de tre timer om dagen på at se porno, må de ned på 2½ time, herefter 2 timer og så videre. De må lære at gå ind i den virkelige verden og lægge mærke til deres kvinde igen. De skal på sansetræning og øve sig i at snuse til hendes hår, høre hendes stemmes klang, lægge mærke til måden, hun bukker sig på, og hendes huds blødhed. Manden skal ned i kroppen og åbne for sine sanser, for erotik handler om sanser.
Men det kan være svært at mærke sanserne, når man har haft kraftige pornobilleder på nethinden i mange år.
Det vigtig for mig at sige, at jeg er modstander af prostitution og den form for porno, hvor kvinderne ikke deltager af egen fri vilje.
Man kan diskutere om porno også er en slags prostitution. Det er den sikkert i visse tilfælde, og de tilfælde kan jeg ikke stå inde for.
Ligeledes er jeg harmdirrende over, at det overhovedet er muligt at handle med mennesker i den tid, vi lever i. EU, FN og internationale organisationer skønner, at mellem 120.000 og 500.000 kvinder og børn hvert år sælges til Vesteuropa. Ligestillingsministeriet anslår, at ud af de ca. 6000 prostituerede i Danmark er de 2000 fra udlandet. Andelen af kvinder fra Østeuropa og tredjeverdenslande er tidoblet på det danske prostitutionsmarked de seneste år.
Det er fuldstændigt horribelt og noget, som må stoppes øjeblikkeligt.
(Du kan få mere information på www.stopkvindehandel.nu).
Det var psykoanalytikeren Carl Gustav Jung (1875-1961), elev af Sigmund Freud, der introducerede begrebet skyggesider.
Skyggesiden hos et menneske er den del af os, som vi ikke vil have noget med at gøre. Den er det modsatte af vores personlighed (persona = maske).
Ligesom vi ved, at det meste af et isbjerg er skjult for øjet, har mennesket på samme måde skyggesider, som er skjult både for dem selv og andre. Når sexologer taler om, at man ikke skal fortrænge sine seksuelle lyster, er det fordi lysterne er der, og det er en illusion at tro, at man bare kan presse dem længere ned i mørket og håbe på, at de forsvinder. Det forholder sig modsat. Det, der foregår i det fortrængte, i skyggen, skal op i lyset, for ved, at det bliver belyst, kan det give balance og helhed.
Fortrængte skygger vokser sig større dernede i mørket og bliver ekstreme, onde og fordrejede. Belyste skygger kan være en gave til personen.
Den stille pige, der aldrig har brokket sig eller sagt sin mening, men bare har gjort, som andre har sagt, kan have en skyggeside, hvor hun fx er dominerende og misbruger mænd efter forgodtbefindende. I hendes fantasi beordrer hun dem til at gøre forskellige ydelser for hende og får dem til at ligge på knæ og kalde hende Master.
Den meget kontrollerede kvinde, der til daglig har tjek på det hele, kan have en skyggeside, hvor hun fantaserer om tre stærke mænd, der penetrerer hende i alle huller. Hun kan ikke bestemme noget selv. Hun må stille sig til rådighed for deres dyriske liderlighed og acceptere og give slip, når de ”bruger” hende igen og igen.
Den pæne mand med det rene tøj og de rigtige meninger kan have en skyggeside, hvor han fantaserer om sæd, spyt, tis og …? Toiletsex er meget udbredt i prostitutionsmiljøet, og det er den pæne mand, der søger ned om hjørnet for at få kastet lys på skyggen og leget med urin og lort, så skyggen ikke besætter ham.
Kære Joan,
Jeg er en kvinde på 40 år. Jeg har i nogle år ikke haft lyst til sex andet end et par gange om måneden lige omkring ægløsning. Da min mand ofte er ret liderlig, har jeg foreslået, at han kunne ”lugte” lidt til varerne, mens han onanerer, og det har fungeret godt. Han har stukket næsen ned mellem mine ben og brugt højre hånd. På et tidspunkt sprøjtede han på mit ben, hvilket jeg syntes var ret ulækkert. Jeg ved ikke, hvor det kom fra, men jeg forlangte, at han slikkede sit ”svineri” op. Jeg havde ikke regnet med, at han ville gøre det, men det gjorde han. Jeg oplevede en fantastisk magt- og overlegenhedsfølelse og er siden blevet afhængig af følelsen, hvorfor det er blevet et fast ritual. Faktisk beder jeg ham slikke mig ren efter samleje, hvilket han gør, og jeg får nogle voldsomme orgasmer af det. Faktisk er jeg begyndt at have lyst flere gange om ugen. Jeg har spurgt min mand, hvordan han har det med det, og han siger, at det er o.k. med ham, men jeg synes, det må være ret ulækkert og er bange for, at han blot indvilliger, fordi han er bange for, at jeg igen kun vil have lyst omkring ægløsning. Kan det virkeligt være rigtigt, at han kan lide det? Jeg føler mig som en led kælling, men kan ikke rigtig holde mig i skindet! Jeg er begyndt at fantasere om, at min mand slikker mig ren for andre mænds sæd, men jeg tør ikke fortælle ham om det – hvad siger du?
Den ”lede kælling”
Kære ”lede kælling”,
Jeg tror ikke, at din mand synes, at det er ulækkert at slikke dig ren. Der er masser af mænd, der slikker deres kvinder til orgasme, efter at de er kommet, fordi de ved, at det er det tidspunkt, hvor kvinden er mest opvarmet og har lettest ved at nå de helt store højder. Der er også mange kvinder, der sluger mandens sæd, uden at de synes, at det er ulækkert. Kvinden gør det, fordi hun synes, at det er frækt, og fordi han får en god udløsning på den måde. Jeg kan godt forstå, at din mand er tilfreds med jeres nye udvikling, og at du er det, og det er naturligt, at dine fantasier har fået ny næring. Jeg synes absolut, at du skal fortælle din mand, hvordan du forestiller dig, at han slikker dig ren, efter at andre mænd er kommet i dig. Fortæl det på en måde, hvor I leger med tanken og lader jer ophidse, mere end at det er noget, der skal ske i virkeligheden. Viser det sig så med tiden, at I begge er helt vilde med den fantasi, så er det måske et tegn på, at I skal tage det helt store skridt.
Alt det bedste til dig fra Joan
Disse tre personer er kommet langt i deres udvikling, for de er bevidste om i hvert fald én af deres skyggesider. De kender den og udlever den måske. Mange mennesker har ikke begreb om, hvad der gemmer sig i mørket. De kan måske drømme om det om natten, eller opdage det ved at se et særligt klip i en film; men det betyder ikke, at de ved, at det er gavnligt at integrere det og kaste lys over det.
Alle mennesker har skyggesider, og de kan vise sig for os på forskellige måder.
Fx kan en skyggeside vise sin eksistens ved, at der er en person, vi bare ikke kan udstå. Vi har ingen grund til at foragte personen så meget, for han har ikke gjort os andet end at irritere os med sin personlighed. Men grunden til, at vores følelser kan komme sådan i oprør, er, at han repræsenterer vores skyggeside. Måske synes vi, at han er frygtelig sløv og udisciplineret, og det provokerer os helt ind i sjælen, fordi det er nogle egenskaber, vi selv er i besiddelse af, men som vi ubevidst presser godt ned i skyggeafdelingen. Hvis vi tillod den mere sløve og udisciplinerede side i os selv at komme frem i lyset, ville vi blive mere balancerede i vores adfærd, og vi ville uden irritation kunne rumme et menneske, der besidder de egenskaber.
Pornoen er det sted, hvor vi bedst kan finde vores skyggesider. Faktisk opfatter jeg porno som vores kollektive, fortrængte seksualitet, og derfor anser jeg den for at være forløsende i modsætning til forargende. Vi ville ikke interessere os for porno, hvis vi levede i et samfund uden moral, etik, normer og systemer. Dyrene interesserer sig ikke for porno. Det gør de ikke, fordi de ikke er underlagt moral og etik. De parrer sig, når de vil, og de er ligeglade med, om der er nogen, der ser dem, og hvad de andre tænker om dem. Parring er naturligt og nødvendigt.
Vi mennesker er underlagt en masse samfundsregler, og for at kunne passe ind må vi nødvendigvis trykke et par ting ned i det mørkeste hjørne for at kunne begå os fornuftigt. Nogle af de sider, vi har presset ned, bliver belyst gennem porno, og bl.a. derfor har pornoen sin berettigelse.
Porno handler om at tænke så frækt som muligt og få den bedste og største udløsning. Tantra er det modsatte. Her skruer man hovedet af og har opmærksomheden på nuet og på den energi, der går fra kønsdelene og op i hjertet.
I takt med at flere og flere interesserer sig for den mere åndelige del af livet, er lysten til tantrasex også blevet større. Jeg har været på to tantrakurser i Indien for at finde ud af, hvad det er ved tantra, der gør, at folk er så interesserede i lige netop den form for erotik.
I modsætning til vores hektiske hverdag er alting langsomt i tantrasex. Man sidder længe og kigger på hinanden og mærker hinandens åndedræt og skaber kontakt. Så begynder man så småt at røre ved hinandens ansigt, hals, bryster osv. Hvert strøg sker med total opmærksomhed og nærvær. Der er ikke noget mål, ikke noget, man skal præstere, fokus er at kunne være i nuet og følge den energi, der er til stede. Måske bliver hun pludselig følelsesladet og fælder en tåre, så er nuet sådan, og det bliver accepteret, måske er han i et fandens humør og har lyst til at råbe og skrige, og så gør han det. Kunsten er at følge hinandens energier og passe sammen som to delfiner i leg, der følger hinandens bevægelser, vægtløse og frie.
Når to mennesker er sammen på den intense måde, opstår der masser af energi. Normalt vil den energi blive skudt af i ejakulationen. Men i tantraen holder man energien tilbage og skal derfor ikke starte forfra med at tænde hinanden hver gang. I stedet kan man vælge at bruge noget af den energi, man får til noget kreativt. De rigtige tantrikere bruger energien på at meditere, da det kan hjælpe dem til at højne deres bevidsthedsniveau. Vi andre vil måske vælge at bruge energien på at male et billede, løbe en tur eller mærke glæden ved at være i live.
Hej Joan,
Jeg er en fyr, som godt kunne tænke mig at lære at adskille orgasme og ejakulation. Jeg har prøvet begge dele, men uden at vide helt præcis, hvad jeg gjorde. Jeg vil gerne lære at få flere orgasmer i træk uden at ejakulere. Den orgasme, jeg har fået uden udløsning, har været 50 gange kraftigere end en med udløsning, så dem vil jeg gerne have flere af.
Hilsen Vædder
Kære Vædder,
Der findes et punkt mellem anus og testiklerne, hvor du kan trykke med en finger, så sæden recirkuleres fra den fyldte prostata og absorberes igen i blodet. Det, der sker, er, at du ”injakulerer” i stedet for at ejakulere. Når du trykker på punktet med fingeren, føles det, som om der er en lille fordybning, og lige i det øjeblik, du normalt plejer at ejakulerer, skal du presse hårdt med fingeren bagfra. Tryk så tilpas kraftigt, at sæden ikke slipper ud af prostata og gennem urinrøret. Du vil stadig mærke en dejlig orgasmefølelse, og nogle har, som du selv, erfaring med, at det oven i købet er en bedre orgasme, end den, de plejer at få, når der kommer sæd ud. Formålet med at undgå sædafgang er, at manden på den måde bevarer sin energi. En sædafgang tager meget energi fra kroppen. Taoistiske undersøgelser har vist, at det er lig med to bøffer, 10 æg, 6 appelsiner og to citroner. Endnu en fordel ved at ”injakulere” er, at manden uden problemer kan fortsætte samlejet, selvom han allerede har fået en orgasme. Metoden kræver en smule øvelse, da det er svært at vide, om du har ramt helt rigtigt, eller om du trykker hårdt nok. Hvis du presser for tæt på testiklerne, forsvinder sæden ind i blæren og ud, når du tisser. Hvis du presser for tæt på anus, stopper ejakulationen ikke. I begge tilfælde går du glip af metodens fordele. Men tab ikke modet, det kan være, at du har brug for at øve dig en masse, før du behersker teknikken fuldt ud. Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse!
Knus fra Joan
Det er spændende at opøve energi på den måde og bruge den kreativt. Når man har tantrasex, vil man føle sig nyforelsket det meste af tiden, fordi manden ikke afslutter samlejet med en ejakulation. Han er stadig begejstret, når han forlader sengelejet, og han føler sig opladet og nærværende. Det betyder konkret, at næste gang man mødes, er man lige så forelsket, og der er fart på fra starten, fordi energien stadig er høj.
I et samfund som vores, hvor vi har så travlt og er så målrettede, er det naturligt, at behovet for tantra vokser. Og man kan jo sagtens lave en mere moderne tantraversion, hvor det ikke handler så meget om, hvorvidt man kommer eller ej, men om at blive bedre til at være i nuet og have sin fulde tilstedeværelse med i hver en berøring og hvert et kys.