img113.png

img112.jpg

hurtigbagte boller

MED FYLD

cake2br.png

LIDT SVÆR

TIL CA. 20 STK.

100 g smør

1 pakke gær (50 g)

4 dl mælk

1 dl sukker (85 g) eller hjemmelavet vaniljesukker (se her)

1 tsk groft salt

1 æg

200 g groft hvedemel (grahamsmel) (ca. 3 dl)

ca. 550 g hvedemel (ca. 9 dl)

GLASUR

125 g flormelis (2½ dl)

1-2 æggehvider (ca. ½ dl), evt. pasteuriserede

PYNT

hakkede nødder, chokolade, stykker af friske eller tørrede frugter, spiselige blomster, kagekrymmel eller sukkerkugler – eller pålægschokolade

Fødselsdagsboller eller lækre eftermiddagsboller kan pyntes på mange måder. Det er let at komme et stykke pålægschokolade på en varm bolle, og så smelter chokoladen til overtræk. Eller de kan pyntes med glasur og drysses med fx kagekrymmel, hakket chokolade, frysetørrede jordbær, tørrede spiselige blomster, solbærstøv eller kandiserede frugter.

1Smelt smør i en gryde. Lad det køle lidt af.

2Smuldr gæren og rør den ud i lidt af mælken i en stor skål. Rør med en grydeske, til gæren er opløst. Tilsæt resten af mælken, smeltet smør, sukker og salt.

3Slå ægget ud i en kop og pisk det sammen med en gaffel. Kom ægget i dejen.

4Rør groft hvedemel i. Rør derefter hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den kan æltes med hænderne (hold 1 dl mel tilbage).

5Ælt dejen glat og smidig. Kom mel i, indtil den næsten ikke klistrer til bordet mere – den skal æltes min. 200 gange.

6Læg dejen i en skål og dæk den til med en tallerken, grydelåg eller plastfilm. Lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 45 minutter.

7Ælt dejen igennem igen. Tril to pølser og del dem i 10 stykker hver. Tril dem til boller, sæt dem på bagepapir på to bageplader og lad dem hæve i 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader med varmluft.

8Bag bollerne i 12-15 minutter. Tag en af bollerne ud – brug grydelapper. Det skal lyde hult, når man banker på undersiden af bollen – så er den færdigbagt.

9Lad bollerne køle af på en bagerist.

10Pynt evt. bollerne med glasur og drys. Rør flormelis og æggehvider til en jævn tyktflydende masse. Pynt, inden glasuren stivner.

img115.jpg

tebirkes

MED MARCIPAN

cake2.png

LIDT SVÆR

TIL 10 STK.

50 g smør

1 dl mælk

25 g gær (½ pakke)

1 æg

¼ tsk groft salt

2 spsk sukker

250 g hvedemel (4 dl)

FYLD

100 g ren rå marcipan

PYNT

1 æg til pensling

½ dl birkes til drys

lidt mel til bordet

1Smelt smør i en gryde, tag den fra varmen og hæld mælken i. Hæld derefter blandingen i en skål.

2Rør gæren ud i blandingen.

3Slå ægget ud og rør det sammen med salt og sukker.

4Rør hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den kan æltes med hænderne (hold 1 dl mel tilbage). Ælt dejen glat og smidig. Kom mel i, indtil den næsten ikke klistrer til bordet mere – den skal æltes min. 200 gange.

5Tænd ovnen på 225 grader.

6Drys lidt mel på bordet. Rul dejen ud i en firkant på 30 x 30 cm.

7Skær marcipanen i skiver og læg den i en stribe på midten af dejen. Fold først den ene side af dejen indover og bagefter den anden, så der er 3 lag dej. Skær dejen ud i 10 aflange firkanter.

8Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter.

9Slå ægget ud i en lille skål og pisk det sammen med en gaffel. Pensl tebirkesene med ægget og drys birkes på.

10Bag dem i ca. 15 minutter og lad dem afkøle på en bagerist.

img117.jpg

kanelsnegle

cake2g.png

LIDT SVÆR

TIL 12 STK.

100 g smør

25 g gær (½ pakke)

3 dl mælk

1 spsk sukker

1 knivspids groft salt

1 tsk stødt kardemomme

ca. 500 g hvedemel (8 dl)

50 g blødt smør

1 dl sukker

1 spsk stødt kanel

lidt mel til bordet

GLASUR

2 dl flormelis (100 g)

1-2 spsk vand

1Smelt smør i en gryde. Lad det køle lidt af.

2Smuldr gæren og rør den ud i lidt af mælken i en stor skål. Rør med en grydeske, til gæren er opløst. Tilsæt resten af mælken, smeltet smør, sukker, salt og kardemomme.

3Rør hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den kan æltes med hænderne (hold 1 dl mel tilbage).

4Ælt dejen glat og smidig. Kom mel i, indtil den næsten ikke klistrer til bordet mere – den skal æltes min. 200 gange.

5Læg dejen i en skål og dæk den til med en tallerken, grydelåg eller plastfilm. Lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 1 time.

6Tænd ovnen på 225 grader.

7Rør blødt smør, sukker og kanel sammen.

8Drys mel på bordet. Rul dejen ud med en kagerulle til en firkant på ca. 20 x 25 cm.

9Smør kanelblandingen i et jævnt lag på dejen med en dejskraber.

10Rul dejen sammen til en roulade. Skær 12 skiver af den med en brødkniv.

11Sæt kanelsneglene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.

12Sæt bagepladen i midten af ovnen og bag sneglene i 15 minutter. Tag en ud af ovnen – brug grydelapper. Sneglen er færdigbagt, hvis det lyder hult, når man banker på undersiden af den.

13Lad sneglene køle af på en bagerist.

14Rør glasur af flormelis og lidt vand, til den er tyktflydende. Pynt kanelsneglene med glasuren.

img119.jpg

fastelavnsboller

MED CREME OG GLASUR

cake3g.png

SVÆR

TIL 16 STK.

DEJ

200 g smør

1½ dl mælk

50 g gær (1 pakke)

ca. 350 g hvedemel (ca. 6 dl)

1 knivspids groft salt

2 spsk sukker

1 æg

lidt mel til bordet

CREME

2½ dl sødmælk eller fløde

2 spsk sukker

½ vaniljestang

2 æggeblommer

2 spsk majsstivelse (maizena)

GLASUR

100 g flormelis (2 dl)

evt. 2-3 spsk kakao

1-2 spsk vand

1DEJ Smelt smør og hæld mælken i. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt resten af ingredienserne. Rør med en grydeske, til gæren er opløst. Tilsæt salt, sukker og æg.

2Rør hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den kan æltes med hænderne (hold 1 dl mel tilbage).

3Ælt dejen glat og smidig. Kom mel i, indtil den næsten ikke klistrer til bordet mere – den skal æltes min. 200 gange.

4Læg dejen i en skål og dæk den til med en tallerken, grydelåg eller plastfilm. Lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter. Lav cremen, imens dejen hæver:

5CREME Hæld mælk eller fløde i en gryde med sukker.

6Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud (se her). Kom dem i gryden.

7Pisk æggeblommerne sammen med majsstivelsen og pisk det hele sammen i gryden og tænd for blusset. Pisk hele tiden i cremen, indtil den koger og bliver tyk. Cremen skal koge i ca. 3 minutter.

8Hæld cremen i en skål. Strø sukker over den, så den ikke trækker skind. Afkøl cremen i køleskab.

9Drys mel på bordet. Rul dejen ud til en firkant på ca. 30 x 30 cm. Skær den ud i 16 mindre firkanter og kom en klat creme på hver. Bøj spidserne mod midten og klem godt sammen, så cremen er inde i bollerne. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir med sammenføjningerne nedad.

10Lad fastelavnsbollerne efterhæve i ca. 20 minutter.

11Tænd ovnen på 200 grader.

12Sæt bagepladen i midten af ovnen og bag bollerne i ca. 20 minutter. Lad bollerne afkøle på en bagerist.

13GLASUR Rør glasur af flormelis, kakao og lidt vand, til den er tyktflydende. Pynt fastelavnsbollerne med glasuren.

img121.jpg

horn

MED CHOKOLADE

cake2g.png

LIDT SVÆR

TIL 12 STK.

100 g smør

25 g gær (½ pakke)

3 dl vand

2 spsk sukker (ca. 25 g)

ca. 500 g hvedemel (8 dl)

lidt mel til bordet

FYLD

100 g mørk chokolade eller blød nougat

1 æg til pensling

1Smelt smør i en gryde. Lad det køle lidt af.

2Smuldr gæren og rør den ud i lidt af vandet i en stor skål. Rør med en grydeske, til gæren er opløst. Tilsæt resten af vandet, smeltet smør og sukker.

3Rør hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den kan æltes med hænderne (hold 1 dl mel tilbage).

4Ælt dejen glat og smidig. Kom mel i, indtil den næsten ikke klistrer til bordet mere – den skal æltes min. 200 gange.

5Læg dejen i en skål og læg et rent viskestykke over. Lad den hæve i 1 time ved stuetemperatur.

6Drys mel på bordet. Del dejen i to lige store dele. Tril dem ud til to cirkler med en diameter på ca. 30 cm. Del hver cirkel i 6 trekanter med en kniv, som når du skærer en lagkage ud.

7Læg et stykke chokolade eller blød nougat på og rul dejen omkring det. Start med at rulle fra den brede kant og ned mod spidsen.

8Sæt hornene med sammenføjningerne nedad på en bageplade med bagepapir.

9Tænd ovnen på 225 grader. Lad hornene efterhæve i 30 minutter.

10Slå ægget ud i en lille skål og pisk det sammen med en gaffel. Pensl hornene med æg.

11Sæt bagepladen i midten af ovnen og bag i ca. 15 minutter. Tag et horn ud af ovnen – brug grydelapper. Hornet er færdigbagt, hvis det lyder hult, når man banker på undersiden af det.

12Lad hornene køle af på en bagerist.

De kaldes også for chokoladecroissanter. Croissanter er traditionelt fransk morgenbrød af form som horn. Her er de lækre horn fyldt med chokolade. Hos bagere laves de ofte af butterdej, der har mange lag. Her er de lavet af en dej, som er lettere at lave derhjemme.

img122.jpg

scones

cake2br.png

LIDT SVÆR

TIL 12 STK.

ca. 300 g hvedemel (5 dl)

1½-2 tsk bagepulver

1-2 spsk sukker eller hjemmelavet vaniljesukker (se her)

½ tsk groft salt

75 g smør

1 æg

200 g cremefraiche 18 % eller 38 %

evt. 75 g rosiner (1½ dl) eller 50 g hakket mørk chokolade

lidt mel til bordet

1 æg til pensling

1Tænd ovnen på 225 grader.

2Bland mel, bagepulver, sukker og salt sammen i en skål.

3Skær smør ud i små stykker. Smuldr det i melblandingen med fingrene, så det kommer til at ligne revet ost. Det kan også gøres i en foodprocessor.

4Slå ægget ud i en lille skål og pisk det sammen med en gaffel. Kom sammenpisket æg og cremefraiche i skålen. Ælt hurtigt dejen sammen. Dejen skal være let og blød uden at klistre. Ælt evt. rosiner eller små stykker chokolade i.

5Drys mel på bordet. Rul dejen ud til en tykkelse på ca. 2 cm med en rullepind eller kagerulle.

6Stik dejen ud med en udstikker eller et glas med en diameter på 5-6 cm. Læg cirklerne på en bage plade med bagepapir. Pensl med sammenpisket æg.

7Sæt bagepladen i midten af ovnen og bag sconesene i ca. 15 minutter, til de er gyldne.

8Afkøl dem på en bagerist.

img125.jpg

bærmuffins

cake2.png

LIDT SVÆR

TIL 6 STK. MEGA

STORE ELLER

12 STK. ALMINDELIGE

MUFFINS

3 æg

150 g sukker (3 dl) eller hjemmelavet vaniljesukker (se her)

½ vaniljestang

150 g hvedemel (4 dl)

½ knivspids groft salt

1 tsk bagepulver

1 dl olie

1 dl mælk eller juice

100 g blåbær, hindbær eller ribs

PYNT

50 g hvid chokolade

1Tænd ovnen på 175 grader.

2Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med sukkeret, til det er skummende.

3Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med spidsen af en lille kniv. Kom dem i skålen.

4Bland hvedemel, salt og bagepulver sammen. Kom det i en si og sigt det i skålen med æggeblandingen.

5Rør olie og mælk eller juice i lidt ad gangen.

6Vend forsigtigt blåbær, ribs eller hindbær i dejen.

7Fyld muffinformene ¾ op med dejen. Sæt bagepladen i midten af ovnen. Bag kagerne i ca. 20 minutter. Stik et træspid eller en lille kniv i midten af en af kagerne. Hvis der er rå dej på, skal de bage lidt længere.

8Lad kagerne afkøle på en bagerist.

9Smelt chokolade i vandbad: Kom vand i gryden, så det når 2-3 cm op ad siden og lad det koge op. Hak chokoladen fint og kom den i en lille skål. Sæt skålen forsigtigt ned i gryden med kogende vand. Det kaldes et vandbad. Sluk for blusset og lad chokoladen smelte. Tag skålen fra varmen. Lad chokoladen køle lidt af, til den er tyktflydende. Pynt kagerne med flydende chokolade fra en ske eller sprøjtepose.

Det er lettest at komme den bløde muffindej i silikoneforme. Hvis du vælger at bage muffins i papirforme, så læg dem evt. dobbelt, så papiret ikke falder sammen.

img127.jpg

cupcakes

MED ALVERDENS PYNT

cake2bl.png

LIDT SVÆR

TIL 10-20 STK.

AFHÆNGIGT AF

STØRRELSEN

150 g blødt smør

150 g sukker (2 dl) eller hjemmelavet vaniljesukker (se her)

½ vaniljestang

3 æg

150 g hvedemel (2¾ dl)

½ tsk bagepulver

½ dl mælk eller juice

FORSLAG TIL

PYNT

glasur evt. med jordbærsirup eller kakao (se opskrift på glasur her)

bær: Fx ribs, solbær, skovjordbær eller hindbær

popkorn, nøddekerner, spiselige blomster som lavendel (se boks her), chokolademandler eller anden slik

1Tænd ovnen på 175 grader.

2Rør blødt smør og sukker med en håndmikser ca. 10 minutter, til det er hvidt, luftigt og skummende.

3Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hvert æg.

4Sigt melet igennem en si og vend det i dejen med en dejskraber.

5Rør appelsinjuice eller mælk i lidt ad gangen.

6Fyld muffinformene ¾ op med dejen. Sæt bagepladen i midten af ovnen. Bag kagerne i ca. 20 minutter. Stik et træspid eller en lille kniv i midten af en af kagerne. Hvis der er rå dej på, skal de bage lidt længere.

7Lad kagerne afkøle på en bagerist. Pynt kagerne med glasur, bær, krymmel, nødder og andet godt.

Cupcakes er portionskager, som har fået deres navn af det engelske ord cup, der betyder kop. De små kager er nok blevet bagt i kopper. Her er brugt forskellige muffinforme. Kagerne kan pyntes på mange måder – brug fantasien.

img129.jpg

woopie pies

MED CREME

cake2g.png

LIDT SVÆR

TIL CA. 12 STK.

STORE SMÅKAGER

200 g blødt smør

75 g sukker (1 dl) eller hjemmelavet vaniljesukker (se her)

1 æg

250 g hvedemel (4 dl)

1 tsk bagepulver

1 dl mælk

FYLD

250 g mascarpone eller flødeost naturel

125 g flormelis

1 spsk cremefraiche 18 % eller ymer

30 g pistacienøddekerner eller mandler

1 øko-citron: lidt citronskal og 1 spsk citronsaft

GLASUR

100 g flormelis (2 dl)

1-2 spsk vand

evt. 2 spsk kakao eller 1-2 spsk rød eddikelage fra syltede rødbeder

1Tænd ovnen på 175 grader.

2Rør blødt smør og sukker med en håndmikser ca. 10 minutter, til det er hvidt, luftigt og skummende.

3Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hvert æg.

4Bland hvedemel og bagepulver. Sigt blandingen igennem en si og vend det i dejen med en dejskraber.

5Rør mælk i lidt ad gangen, til dejen er glat.

6Del dejen i 24 stykker. Det gøres lettest ved først at dele dejen i 4 stykker og så hver af dem i 6 stykker. Tril stykkerne til kugler, læg dem på bagepapir på en bageplade og tryk dem lidt flade.

7Bag kagerne i ca. 15 minutter i den varme ovn, til de er svagt gyldne. Bag ad to omgange eller på to bageplader i ovnen ved varmluft på 160 grader.

8Lad kagerne køle af på en bagerist. Læg de helt afkølede kager i en kagedåse, hvis de ikke skal fyldes med det samme.

9FYLD Rør mascarpone eller flødeost med flormelis og cremefraiche eller ymer. Hak pistacienødderne eller mandlerne fint og rør dem i cremen. Tilsæt fintrevet citronskal og -saft. Smag cremen til med flormelis.

10Smør cremen i et jævnt lag på 8 kager. Læg 8 kager enkeltvist ovenpå og tryk kagerne let sammen. Opbevar kagerne køligt.

11GLASUR Rør enten flormelis med vand og kakao til brun glasur eller med rødbedesaft til lyserød glasur. Fyld glasuren i en sprøjtepose eller lille plastpose, lav et lille hul og pynt kagerne fx med en smiley.

Whoopies eller whoopie pies er småkager lagt sammen med creme lidt som franske macarons. Kagerne er lette at transportere og spises som sandwich med fingrene evt. med en serviet.

img130.jpg

hindbærsnitter

cake2v.png

LIDT SVÆR

TIL 12 STK.

300 g hvedemel

1 tsk bagepulver

½ vaniljestang

200 g koldt smør

25 g sukker

2 æg

ca. 3 dl hindbærmarmelade eller ca. 250 g

GLASUR

75 g flormelis

ca. 1 spsk vand

DRYS

50 g hakket mørk chokolade og 2-3 tsk frysetørrede hindbær

1Tænd ovnen på 175 grader med varmluft.

2Bland mel med bagepulver.

3Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med spidsen af en lille kniv (se her). Kom dem i melblandingen. Smuldr den med stykker af koldt smør, til det ligner revet ost, evt. i en foodprocessor. Bland sukker i dejen.

4Pisk æggene sammen, hæld dem melblandingen og saml den til en dej ved at trykke dejen sammen. Undgå at ælte – det gør dejen sej og ikke så sprød. Lad dejen hvile i ca. 45 minutter i køleskabet.

5Del dejen i 4 stykker og rul dem ud i firkanter på ca. 10 x 25 cm. Læg stykkerne på bagepapir og bag dem i ca. 15 minutter i den varme ovn.

6Smør straks marmelade i et jævnt lag på to af kagerne og læg en kage på toppen af hver af dem. Tryk let sammen og lad kagerne køle af ca. 1 time.

7Rør flormelis og vand til glasur med en tyktflydende konsistens og smør glasur på toppen af kagerne. Drys med hakket chokolade og frysetørrede hindbær. Skær hver kage ud til 6 hindbærsnitter, til i alt 12 stk.

img133.jpg

cookies

MED CHOKOLADE OG NØDDER

cake2bl.png

LIDT SVÆR

TIL CA. 15 STK.

100 g brun farin (1¾ dl)

100 g sukker (1¼ dl) eller hjemmelavet vaniljesukker (se her)

125 g blødt smør (½ pakke)

½ vaniljestang

1 æg

1 tsk bagepulver

150 g hvedemel (2½ dl)

½ tsk groft salt

ca. 60 g hasselnødder (1 dl)

175 g mørk chokolade

evt. 1 dl rosiner

1Tænd ovnen på 175 grader.

2Rør brun farin, sukker og blødt smør sammen i en skål.

3Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med spidsen af en lille kniv (se her). Rør vaniljekornene i smørblandingen.

4Slå ægget ud og rør det i.

5Bland bagepulver, mel og salt sammen i en skål. Rør det i dejen.

6Hak nødderne og chokoladen fint med en kniv. Bland chokolade og nødder og evt. rosiner i dejen.

7Kom bagepapir på to bageplader. Tril kugler af dejen og sæt dem med god afstand på bagepapiret – kuglerne flyder ud, når de bliver bagt.

8Bag én bageplade ad gangen. Sæt bagepladen i midten af ovnen. Bag i 10-12 minutter, til kagerne er brune i kanten. Lad dem køle af på pladen i ca. 5-10 minutter, til de er faste. Læg de helt afkølede cookies i en kagedåse eller lufttæt beholder.

Cookies kan lægges sammen med vaniljeis til en is-sandwich.

img135.jpg

kokosmakroner

cakebr.png

RET NEM

TIL 16 STK.

2 æggehvider (1 lille bæger pasteuriserede)

100 g sukker (1 dl) eller hjemmelavet vaniljesukker (se her)

100 g kokosmel (3 dl)

FYLD

75 g kold blød nougat og/eller 100 g mørk chokolade

1Rør æggehvider og sukker sammen med kokosmel i en skål. Riv marcipanen på et rivejern og kom den i. Lad dejen stå i min. 30 minutter.

2Tænd ovnen på 200 grader.

3Sæt 16 skefulde dej på en bageplade med bagepapir. Læg evt. et lille stykke blød nougat i midten. Tryk dejen til toppe med fingrene.

4Bag kokosmakronerne i midten af ovnen i ca. 12 minutter, til de er lysebrune. De skal være saftige i midten.

5Lad dem afkøle på en bagerist.

6Bræk chokolade i mindre stykker og kom dem i en skål. Sæt den over en gryde med kogende vand. Tag gryden fra varmen og lad chokoladen smelte. Lad chokoladen køle lidt af, til den er tyktflydende.

7Dyp de bagte kokosmakroner i smeltet chokolade i bunden eller på toppen. Læg dem på bagepapir og lad chokoladen størkne. Læg de helt afkølede kager i en kagedåse eller lufttæt beholder.

Kokosmakroner smager godt, som de er, men endnu bedre fyldt med blød nougat eller dyppet i smeltet chokolade.

img136.jpg

HVIDE OG BRUNE

shortbread

cakebr.png

RET NEM

TIL 16-20 STK.

20 hele mandler (25 g) til pynt

175 g hvedemel (3 dl)

1 knivspids groft salt

½ tsk bagepulver

½ dl sukker (45 g) eller hjemmelavet vaniljesukker (se her)

evt. 2 spsk kakao

100 g smør

1 dl piskefløde

1Tænd ovnen på 175 grader.

2Kom mandlerne i en skål og hæld kogende vand på. Stil dem til side og lav dejen.

3Bland mel, salt, bagepulver og sukker i en foodprocessor. Bland evt. med kakao. Kom stykker af smør i og tænd på hurtig hastighed. Hæld piskefløde i og stop foodprocessoren, så snart dejen er ensartet. Hvis du ikke har en foodprocessor: Bland mel, salt, bagepulver og sukker i en skål. Skær smørret ud i små stykker. Smuldr det i melblandingen med fingrene, så det kommer til at ligne revet ost. Tryk dejen sammen med piskefløde.

4Læg bagepapir på en bageplade. Kom dejen på bagepapiret og smør det ud i en aflang firkant på ca. 35 x 15 cm. Brug en dejskraber eller palet. Smør dejen lige tyk over det hele.

5Hæld vandet fra mandlerne, smut den brune hinde af mellem pegefinger og tommelfinger. Del mandlerne i halve og tryk dem ned i dejen. Sæt bagepladen i midten af ovnen.

6Bag i ca. 15 minutter, til kagen er lysebrun. Skær kagen ud i firkanter til 16-20 småkager, mens dejen stadig er varm. Brug grydelapper eller grillhandsker.

7Lad kagerne køle af på bagepladen i ca. 10 minutter. Læg de helt afkølede kager i en kagedåse.

Disse enkle småkager kan laves med eller uden kakao. Du kan evt. også blot røre kakao i halvdelen af dejen til sidst. Kagerne har god holdbarhed i en kagedåse eller tætsluttende beholder.

img139.jpg

havregrynssnitter

cakeb.png

RET NEM

TIL 40-50 STK.

125 g smør

1 spsk flydende honning

1½ spsk piskefløde

125 g havregryn (4 dl)

100 g sukker (1¼ dl)

1Tænd ovnen på 200 grader.

2Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Rør flydende honning og piskefløde i. Tag gryden fra varmen og rør havregryn og sukker i smørblandingen.

3Læg bagepapir på en bageplade. Kom dejen på bagepapiret og smør det ud i en aflang firkant på ca. 35 x 15 cm. Brug en dejskraber eller palet. Smør dejen lige tykt over det hele.

4Bag i ca. 10 minutter, til kagen er lysebrun. Tag bagepladen ud og lad kagen køle af på bagepladen i ca. 10 minutter.

5Skær kagen ud i firkanter til 40-50 småkager. Hvis dejen er blevet for sprød til at skære i, kan kagen sættes i ovnen i et par minutter igen. Brug grydelapper eller grillhandsker.

6Læg de helt afkølede kager i en kagedåse.

Sprøde småkager, der har god holdbarhed i en kagedåse eller tætsluttende beholder.

img141.jpg