LIDT SVÆR
TIL CA. 10 STK.
75 g smør
100 g sukker (1¼ dl)
¼ dl lys sirup (35 g)
1 tsk kanel
½ tsk kardemomme
evt. ½ tsk stødt eller friskkværnet peber
½ tsk bagepulver
½ dl vand
ca. 250 g hvedemel (4 dl)
lidt mel til bordet
GLASUR
125 g flormelis (2½ dl)
1-2 æggehvider (ca. ½ dl), evt. pasteuriserede
DRYS
evt. kagekrymmel eller sølvdrys
FONDANT
(se her)
1Smelt smørret og rør resten af ingredienserne i.
2Ælt dejen smidig og lad den hvile i køleskabet til næste dag.
3Tænd ovnen på 200 grader.
4Drys lidt mel på bordet. Rul dejen tyndt ud og stik den ud med julehjerte-bageforme eller forme med andre faconer. Læg hjerterne på en bageplade med bagepapir.
5Bag honningkagerne i midten af ovnen i ca. 5 minutter.
6Lad dem afkøle på en bagerist.
7GLASUR Rør flormelis og æggehvider til en tyktflydende masse. Hæld den i en lille plastpose. Klip et lille hul i et hjørne af posen og sprøjt glasuren på kagen, som du synes eller brug en lille ske til at pynte kagerne med. Læg de helt afkølede kager i en kagedåse.
I FIGURER
LIDT SVÆR
TIL CA. 50 STK.
AFHÆNGIGT AF
STØRRELSEN
200 g koldt smør
300 g mel (5 dl)
100 g flormelis (2 dl)
1 æg
lidt mel til bordet
GLASUR
50 g flormelis (1 dl)
ca. 2 tsk vand
evt. kugler og krymmel til drys
1DEJEN Skær smørret i mindre stykker og smuldr det med mel, evt. i en foodprocessor, så det kommer til at ligne revet ost. Kom flormelis i.
2Tryk dejen sammen med æg uden at ælte den. Læg den i køleskabet i min. 1 time.
3Tænd ovnen på 200 grader.
4Drys lidt mel på bordet. Rul dejen ud, ca. 2 mm tyk, med en kagerulle. Hvis dejen er for varm, bliver den blød og må lidt tid i køleskabet igen.
5Stik den ud i forskellige faconer med julebageforme. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
6Sæt bagepladen i midten af den varme ovn og bag kagerne i ca. 10 minutter, til de er let lysebrune.
7Lad dem køle af på en bagerist.
8KAGERNE KAN PYNTES MED GLASUR Rør flormelis med vand til en tyktflydende masse. Hæld den i en lille plastpose og klip et lille hul i posen. Eller brug en lille ske til at pynte kagerne med. De kan også pyntes med kugler og krymmel. Drys det på, inden glasuren stivner. Læg de helt afkølede kager i en kagedåse.
MED SYLTETØJ
LIDT SVÆR
TIL CA. 75 STK.
50 g mandler
125 g sukker (1½ dl) eller hjemmelavet vaniljesukker (se her) vaniljestang)
200 g hvedemel (3¼ dl)
50 g kartoffelmel (²⁄ dl)
1 vaniljestang
1 æggeblomme
1 tsk fintrevet citronskal
200 g blødt smør
FYLD
100 g tyttebær- eller hindbærsyltetøj
1Hæld kogende vand på mandlerne. Lad dem stå i 5-10 minutter. Smut den brune hinde af mellem pegefinger og tommelfinger. Hak mandlerne fint.
2Bland sukker, mel og kartoffelmel. Tilsæt de finthakkede mandler.
3Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med spidsen af en lille kniv (se her). Pisk æggeblommen med vaniljekornene og fintrevet citronskal.
4Tilsæt smør og æggeblandingen til melblandingen. Ælt hurtigt sammen til en glat dej. Stil gerne dejen køligt natten over, men ikke i køleskabet.
5Tænd ovnen på 200 grader.
6Del dejen først i 2 stykker, del dem derefter i 2 til i alt 4 stykker. Del hver klump dej i 18-20 stk. Tril dem til kugler og sæt dem med lidt afstand på to bageplader med bagepapir.
7Dup enden af skaftet på en grydeske i en anelse mel. Lav en fordybning i hver kage. Sæt en lille teske syltetøj i hver kage.
8Bag kagerne i den varme ovn i ca. 7-10 minutter, til de er let gyldne. Afkøl dem på en bagerist. Læg de helt afkølede kager i en kagedåse.
LIDT SVÆR
TIL CA. 175 STK.
375 g sirup eller akaciehonning (2½ dl)
85 g sukker (1 dl) eller hjemmelavet vaniljesukker (se her)
125 g smør (½ pakke)
1 tsk potaske + 1 tsk vand
1 spsk stødt kanel
1 tsk stødt allehånde
1 knivspids stødt nellike
1 knivspids stødt ingefær
½ tsk stødt kardemomme
100 g mandlerr
50 g syltet appelsinskal
500 g hvedemel (ca. 8 ½ dl)
lidt mel til bordet
1Hæld sirup eller honning og sukker i en gryde, skær smørret ud i stykker og kom dem i gryden med sukkeret. Sæt gryden over ved svag varme og smelt det sammen til en jævn blanding. Tag gryden fra varmen og lad sirupsblandingen blive lunken.
2Rør potaske ud i vand i en lille kop og rør det i sirupsblandingen sammen med krydderierne.
3Hæld kogende vand på mandlerne. Lad dem stå i 5-10 minutter. Smut den brune hinde af mellem pegefinger og tommelfinger.
4Hak mandler og syltet appelsinskal. Rør det i blandingen.
5Rør mel i og ælt dejen blank.
6Drys lidt mel på bordet. Rul dejen i 2 stænger, ca. 4 cm tykke. Læg dem i køleskabet, til de er faste. Kagerne får mere smag, hvis dejen hviler en eller flere dage, inden kagerne bages.
7Tænd ovnen på 200 grader.
8Skær tynde, tynde skiver af stængerne som pølseskiver. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
9Bag kagerne i den varme ovn, til de er sprøde og lysebrune. Det tager ca. 5 minutter. Lad dem afkøle på en bagerist. Læg de helt afkølede kager i en kagedåse.
LIDT SVÆR
TIL CA. 75 STK.
50 g mandler
250 g hvedemel (4 dl)
½ tsk hjortetaksalt
½ tsk friskkværnet peber
½ tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt allehånde
125 g smør (½ pakke)
½ øko-citron
85 g sukker (1 dl) eller hjemmelavet vaniljesukker (se her)
1 æg
½ dl vand
lidt mel til bordet
1Hæld kogende vand på mandlerne. Lad dem stå i 5-10 minutter. Smut den brune hinde af mellem pegefinger og tommelfinger. Hak mandlerne fint.
2Bland mel, hjortetaksalt, peber, ingefær, kanel og allehånde.
3Skær koldt smør i mindre stykker og smuldr det med melblandingen, evt. i en foodprocessor, så det kommer til at ligne revet ost.
4Riv citronskal af den halve citron fint på et rivejern og bland det i dejen med sukker og hakkede mandler.
5Slå ægget ud og pisk det sammen. Saml dejen med æg og vand. Dejen skal ikke æltes, men trykkes sammen. Lad den køle af i køleskabet i min. 1 time.
6Tænd ovnen på 175 grader.
7Drys lidt mel på bordet. Del dejen i 4 og tril pølser af den. Skær hver pølse i 25 stykker på 1-2 cm og tril hvert stykke til en kugle. Sæt dem på en bageplade med bagepapir.
8Sæt bagepladen i midten af ovnen og bag i 10-12 minutter, til pebernødderne er lysebrune. Lad dem afkøle på en bagerist. Læg de helt afkølede kager i en kagedåse.
LIDT SVÆR
TIL 8 PERSONER
100 g mandler (1½ dl)
500 g ren rå marcipan
1-2 æggehvider (ca. ½ dl), evt. pasteuriserede
1-2 spsk flormelis
GLASUR
125 g flormelis (2½ dl)
1-2 æggehvider (ca. ½ dl), evt. pasteuriserede
1Hæld kogende vand på mandlerne. Lad dem stå i 5-10 minutter. Smut den brune hinde af mellem pegefinger og tommelfinger.
2Hak mandlerne fint, evt. i en foodprocessor.
3Skær marcipanen ud i mindre stykker, eller riv den på den grove side af et rivejern. Ælt marcipanmassen igennem med æggehvider og hakkede mandler.
4Tænd ovnen på 225 grader.
5Rul dejen i flormelis til fingertykke stænger i forskellige længder (med 4 cm’s forskel): 8 cm, 12 cm, 16 cm, 20 cm, 24 cm, 28 cm, 32 cm og en kugle til top. Tryk stængerne let, så de får form som en tagryg – dyp evt. fingrene i en skål med vand, så er det lettere at forme dejen. Form stængerne til ringe og læg dem (og toppen) på en bageplade med bagepapir.
6Sæt bagepladen i midten af ovnen. Bag kagerne i ca. 8-10 minutter, til de er svagt lysebrune. Tag bagepladen ud og træk bagepapiret med ringene ud på bordet og lad dem afkøle.
7GLASUR Rør flormelis og æggehvide til en tyktflydende masse. Hæld den i en lille plastpose, eller brug en lille ske til at pynte kagerne med. Stik hul, fx med en kødnål i et hjørne af posen, og sprøjt glasuren op og ned ad kransekagerne i zigzag-mønster.
8Når glasuren er tør, lægges kransekageringene i plastposer og opbevares koldt.
9Ved anretning lægges den største ring nederst, derefter den næststørste og så fremdeles, til kransene danner en top eller kegle.
LIDT SVÆR
TIL 8 PERSONER
100 g mandler
500 g ren rå marcipan
ca. 3 æggehvider (ca. 1 dl), evt. pasteuriserede
2 spsk flormelis
HASSELNØDDEKERNER
ELLER GLASUR
ca. 20 hasselnøddekerner
125 g flormelis (2½ dl)
1-2 æggehvider (ca. ½ dl), evt. pasteuriserede
1Hæld kogende vand på mandlerne. Lad dem stå i 5-10 minutter. Smut den brune hinde af mellem pegefinger og tommefinger.
2Hak mandlerne fint, evt. i en foodprocessor.
3Skær marcipanen ud i mindre stykker, eller riv den på den grove side af et rivejern. Ælt marcipanmassen igennem med æggehvide, flormelis og hakkede mandler.
4Tænd ovnen på 225 grader.
5Form 8 stykker kransekage som stænger, eller lav ca. 20 små stykker og sæt en hasselnøddekerne i hver. Sæt kagerne på bagepapir på en bageplade og sæt den i midten af den varme ovn. Bag kagerne i ca. 8 minutter, til de er svagt lysebrune. Lad dem afkøle på en bagerist.
6GLASUR Rør flormelis og æggehvide til en tyktflydende masse. Hæld den i en lille plastpose eller brug en lille ske til at pynte kagerne med. Stik hul, fx med en kødnål, i et hjørne af posen og sprøjt glasuren op og ned ad kransekagerne i zigzagmønster.
TIL FIGURER
SVÆR
TIL CA. 30 STK.
AFHÆNGIGT AF
STØRRELSEN
7 blade husblas
400 g flormelis (8 dl)
2 spsk flydende glukosesirup
ca. 3 spsk majsstivelse (maizena)
1Læg husblassen i blød i koldt vand i 5 minutter.
2Tag husblassen op af vandet og lad lidt vand hænge ved. Kom det i en lille skål, sæt skålen over en gryde med kogende vand og smelt blandingen.
3Kom flormelis i en foodprocessor. Rør glukosesirup i den smeltede husblas. Tænd foodprocessoren og hæld husblasblandingen i en stråle i maskinen, mens den kører.
4Drys bordet med majsstivelse. Ælt fondanten, til den er så fast, at den kan rulles ud. Rul den ud i et stykke på ca. 30 x 30 cm.
5Stik fondanten ud i forskellige faconer med bageforme, fx julesmåkage-udstikkere. Læg dem på bagepapir og lad figurerne tørre natten over, til de er lidt hårde. Brug dem som pynt.