Kapitalen i det 21. århundrede by Piketty, Thomas -- Read -- Imperial Library of Trantor

Index

Forside Titelblad Tak Indledning

En debat uden kilde? Malthus, Young og Den Franske Revolution Ricardo: Knaphedsprincippet Marx: Den uendelige akkumulations princip Fra Marx til Kuznets: Fra undergangsvisioner til børneeventyr Kuznets’ kurve: En god nyhed i koldkrigsperioden Fordelingsspørgsmålet skal igen sættes i centrum for den økonomiske analyse Anvendte kilder i denne bog De vigtigste resultater opnået i denne bog Konvergenskræfter og divergenskræfter Den fundamentale divergenskraft: r > g Den geografiske og historiske ramme Den teoretiske og begrebsmæssige ramme Bogens opbygning

Første del. Indkomst og kapital

Kapitel 1. Indkomst og produktion

Fordelingen mellem kapital og arbejde på lang sigt: Ikke særlig stabil Begrebet nationalindkomst Hvad er kapital? Kapital og formue Kapital/indkomst-forholdet Kapitalismens første fundamentale lov: α = r × β Nationalregnskabet, en social konstruktion under tilblivelse Den globale fordeling af produktionen Fra kontinentale blokdannelser til regionale blokdannelser Global ulighed: Fra 150 euro om måneden til 3.000 euro om måneden Den globale indkomstfordeling: Mere ulige end produktionen Hvilke kræfter gør konvergens mellem landene mulig?

Kapitel 2. Vækst: Illusioner og realiteter

Vækst over en meget lang periode Loven om kumuleret væks Befolkningsvækstens etaper En negativ befolkningsvækst? Væksten som lighedsskabende faktor Den økonomiske væksts etaper Hvad betyder en købekraft multipliceret med 10? Vækst: En differentiering af livsstil Vækstens ophør? Med en årlig vækst på 1 % sker der dybtgående fornyelser i et samfund Efter De Tredive Gyldne År: Skæbnerne krydser hinanden over Atlanten Den globale væksts dobbelte klokkekurve Inflationsspørgsmålet Den store monetære stabilitet i det 18. og 19. århundrede Pengenes betydning i den klassiske roman Afslutningen på monetære holdepunkter i det 20. århundrede

Anden del. Dynamikken i kapital/indkomst-forholdet

Kapitel 3. Kapitalens metamorfoser

Formuens natur: Fra litteratur til virkelighed Kapitalens metamorfoser i Storbritannien og Frankrig De udenlandske kapitalers storhed og fald Indkomster og formue: Nogle størrelsesordener Offentlig rigdom, privat rigdom Offentlig formue historisk set Storbritannien: Offentlig gæld og styrkelse af privatkapitalen Hvem gavner den offentlige gæld? Usikkerheden ved den ricardianske ækvivalens Frankrig: En kapitalisme uden kapitalister i efterkrigstiden

Kapitel 4. Fra det gamle Europa til Den Nye Verden

Tyskland: Rhin-kapitalisme og socialt ejerskab Kapitalens rystelser i det 20. århundrede Kapitalen i Amerika: Mere stabil end i Europa Den Nye Verden og udenlandsk kapital Canada: I lang tid ejet af den britiske krone Den gamle og Nye Verden: Slaveriets betydning Slavekapital og menneskelig kapital

Kapitel 5. Kapital/indkomst-forholdet på lang sigt

Kapitalismens anden grundlæggende lov: β = s/g En langsigtet lov Kapitalens tilbagekomst til de rige lande siden 1970’erne Hinsides boblerne: Lavvækst, høj opsparing Den private opsparings to komponenter Varige goder og værdigenstande Privatkapitalen udtrykt i år af disponibel indkomst Spørgsmålet om fonde og andre kapitalejere Privatiseringen af formuen i de rige lande Den historiske stigning i prisen på aktiver Nationalkapital og udenlandske nettoaktiver i de rige lande På hvilket niveau vil det globale kapital/indkomst-forhold lægge sig i det 21. århundrede? Mysteriet om jordens værdi

Kapitel 6. Fordelingen mellem kapital og arbejde i det 21. århundrede

Fra kapital/indkomst-forholdet til fordelingen mellem kapital og arbejde Strømstørrelser er sværere at beregne end beholdningsstørrelser Begrebet rent kapitalafkast Kapitalafkastet i historisk perspektiv Kapitalafkastet i begyndelsen af det 21. århundrede Reale og nominelle aktiver Hvad kan kapitalen bruges til? Begrebet kapitalens marginale produktivitet For meget kapital dræber kapitalen Efter Cobb-Douglas: Spørgsmålet om stabiliteten i fordelingen mellem kapital og arbejde Substitutionen mellem kapital og arbejde i det 21. århundrede: En elasticitet, der er større end én De traditionelle landbrugssamfund: En elasticitet, der er mindre end én Er den menneskelige kapital en illusion? Bevægelserne i fordelingen mellem kapital og arbejde på mellemlang sigt Tilbage til Marx og profitratens tendentielle fald Cambridge-kontroversen og derefter Kapitalens tilbagekomst i et lavvækstregime Teknologiens luner

Tredje del. Ulighedernes struktur

Kapitel 7. Uligheder og koncentration: De første holdepunkter

Vautrins tale Det centrale spørgsmål: Arbejde eller arv Uligheder mht. arbejde, uligheder mht. kapital Kapitalen er altid mere ulige fordelt end arbejdet Uligheder og koncentration: Nogle størrelsesordener Underklasse, middelklasse, overklasse Klassekamp eller kamp mellem percentilerne? Uligheder mht. arbejde – neddæmpede uligheder? Uligheder mht. kapital – ekstreme uligheder En vigtig nydannelse i det 20. århundrede: Formuemiddelklassen Den samlede indkomstulighed: To verdener Problemer ved syntetiske indikatorer De offentlige publikationers blufærdige slør Tilbage til „de sociale tabeller” og den politiske aritmetik

Kapitel 8. To verdener

Et simpelt eksempel: Reduktionen af ulighederne i Frankrig i det 20. århundrede Ulighedernes historie: En politisk og kaotisk fortælling Fra „rentiersamfund” til „ledersamfund” De forskellige verdener inden for den øverste decil Selvangivelsernes begrænsninger Mellemkrigstidens kaos Sammenstødet mellem forskellige tidsperspektiver Stigningen i ulighederne i Frankrig siden 1980-90’erne Et mere komplekst eksempel: Transformationen af ulighederne i USA Eksplosionen i den amerikanske ulighed siden 1970-80’erne Er de stigende uligheder skyld i finanskrisen? Superlønningernes fremmarch Flere forskellige samfundsgrupper inden for den øverste percentil

Kapitel 9. Ulighed inden for arbejdsindkomster

Ulighed inden for arbejdsindkomster – et forfølgelsesløb mellem uddannelse og teknologi? Den teoretiske models begrænsninger: Institutionernes rolle Lønskalaer og mindsteløn Hvordan kan eksplosionen i den amerikanske ulighed forklares? Supertopledernes fremmarch: Et angelsaksisk fænomen Den rigeste tusindedels verden Europa: Større ulighed end i Den Nye Verden i 1900-1910 Ulighed i de nye vækstlande: Mindre end i USA Illusionen om den marginale produktivitet Toplederlønningernes himmelflugt: En stærk divergensskabende kraft

Kapitel 10. Ulighed i kapitalbesiddelse

Formuernes hyperkoncentration: Europa og Amerika Frankrig: Et formueobservatorium Et formuesamfunds metamorfoser Kapitalulighed i Europa i tiden omkring år 1900 Formuemiddelklassens fremkomst Kapitalulighed i Amerika Formuedivergensens mekanisme: r versus g gennem historien Hvorfor er kapitalafkastet højere end vækstraten? Spørgsmålet om præference for nutiden Findes der en fordelingsligevægt? Entails (fideikommiser) og fideikommissariske substitutioner Civillovbogen og illusionen om Den Franske Revolution Pareto og illusionen om ulighedens stabilitet Hvorfor er fortidens formueulighed ikke blevet genoprettet? Forklaringsfaktorer: Tid, skat og vækst Vil uligheden i det 21. århundrede blive endnu større end i 1800-tallet?

Kapitel 11. Merit og arv i det lange løb

Udviklingen i arvestrømme over en lang periode Skattestrømme og økonomiske strømme De tre kræfter: Illusionen om arvens endeligt Dødshyppigheden i det lange løb Rigdommen ældes med befolkningen: μ × m-effekten. De dødes velstand, de levendes velstand De 40-årige og de 80-årige: Alder og formue i La Belle Époque Krigene forynger formuerne Hvordan vil arvestrømmene udvikle sig i det 21. århundrede? Fra den årlige arvestrøm til beholdningen af arvede formuer Tilbage til Vautrins tale Rastignacs dilemma Rentierernes og ledernes elementære aritmetik Det klassiske formuesamfund: Balzacs og Jane Austens verden Den ekstreme formueulighed – en betingelse for civiliseret liv i et fattigt samfund? De rige landes meritokratiske ekstremisme De små rentierers samfund Rentieren, demokratiets fjende Arvens tilbagekomst: Et først europæisk og derefter globalt fænomen?

Kapitel 12. Den globale formueulighed i det 21. århundrede

Uligheden i kapitalafkast Udviklingen i ranglisterne over de største formuer på verdensplan Fra ranglisterne over milliardærerne til „de globale formuerapporter” Arvinger og iværksættere i formueranglisterne Formuernes moralske hierarki Universitetsfondenes rene afkast Kapital og stordriftsfordele Hvilken effekt har inflation på uligheden i kapitalafkast? De statslige investeringsfondes afkast: Kapital og politik Vil oliefondene overtage verden? Vil Kina overtage verden? International divergens, oligarkisk divergens Er de rige lande så fattige?

Fjerde del. Regulering af kapitalen i det 21. århundrede

Kapitel 13. En socialstat tilpasset det 21. århundrede

Krisen i 2008 og spørgsmålet om statens tilbagekomst Socialstatens udvikling i 1900-tallet Socialstatens former Den moderne omfordeling: En rettighedslogik Socialstaten skal moderniseres, ikke afvikles Fremmer uddannelsesinstitutionerne den sociale mobilitet? Meritokrati og oligarki på universitetet Pensionernes fremtid: Fordeling og svag vækst Socialstaten i de fattige lande og de nye vækstlande

Kapitel 14. Hvordan forny den progressive indkomstskat?

Den moderne omfordeling: Skatteprogressionen og dens funktion Den progressive skat spiller en afgrænset, men væsentlig rolle Den progressive skat i 1900-tallet: Et flygtigt barn af kaos Progressiv skat under Den Tredje Republik Den konfiskatoriske beskatning af de excessivt høje indkomster: En amerikansk opfindelse Den eksplosive stigning i topledernes lønninger: Beskatningens rolle Nationale identiteter og økonomisk ydeevne Den højeste marginale skattesats skal omtænkes

Kapitel 15. En global kapitalskat

Den globale kapitalskat: En nyttig utopi Målet er demokratisk og finansiel gennemsigtighed En enkel løsning: Automatiske overførsler af bankoplysninger Hvilket formål tjener kapitalskatten? Bidragslogik, incitamentslogik Udkast til en europæisk formueskat Kapitalskatten gennem historien Alternative reguleringsformer: Protektionisme og kapitalkontrol Mysteriet om den kinesiske kapitalkontrol Hvordan skal olierenten omfordeles? Omfordeling via immigration

Kapitel 16. Offentlig gæld

Hvordan nedbringe den offentlige gæld: Kapitalskat, inflation eller sparepolitik Gør inflation det muligt at omfordele rigdommene? Hvad udretter centralbankerne? Pengeskabelse og nationalkapital Krisen i Cypern: Når kapitalskatten slutter sig til reguleringen af banksektoren Euroen: En statsløs møntfod for det 21. århundrede? Spørgsmålet om foreningen af Europa Statsmagt og kapitalakkumulation i det 21. århundrede Paragrafrytteri og politik Global opvarmning og offentlig kapital Økonomisk gennemsigtighed og demokratisk kontrol over kapitalen

Konklusion

Kapitalismens centrale modsigelse: r > g For en politisk og historisk økonomi Hvad der er og ikke er til de fattigstes fordel

Liste over figurer og tabeller Noter Kolofon

← Prev
Back
Next →

← Prev
Back
Next →